Levede i kælder: Natascha Kampusch tilbragte 3.096 dage i fangenskab

Den 2. marts 1998 blev 10-årige Natascha trukket ind i en hvid varevogn og forsvandt.

Den 10-årige Natascha Kampusch blev den 2. marts 1998 bortført på vej til skole i Wien. En mand trak hende ind i en hvid varevogn og kørte hende til sit hjem i Strasshof.

Her begyndte et fangenskab, der skulle vare godt otte år.

Et barn på egen hånd

Kort før bortførelsen havde Natascha fået lov til at gå alene i skole. “Jeg ville ikke bare vise mine forældre, men også mig selv, at jeg ikke længere var et lille barn,” forklarede hun senere ifølge TV 2. Gåturen gennem forstaden blev skæbnesvanger.

Skjult i en kælder

Huset gemte en vinduesløs, lydisoleret kælder bag dør af stål og beton. Her blev hun indespærret af Wolfgang Priklopil, kun få kilometer fra sit barndomshjem. Overgreb og stram kontrol prægede hverdagen.

Et massivt eftersøgningsarbejde

Hundredvis af betjente ledte med hunde og helikoptere i Wien. Politiet inspicerede næsten 800 hvide minibusser – også Priklopils. Familien havde netop været i Ungarn, så eftersøgningen bredte sig ud over grænsen.

Mellem håb og isolation

Natascha ventede i månedsvis på, at døren ville åbne sig. Hun beskrev en rutine med morgenmad, husarbejde, læsning, tv og samtaler – altid underlagt frygten for at være alene. Til tider blev hun set i haven eller kortvarigt uden for huset.

Kontrol og magt

En kriminolog peger på, at bortførelser ofte drives af kontrol- og magtdynamikker. Motiver kan spænde fra “mulighedsforbrydelser” til økonomiske, politiske og seksuelle. Ofte har gerningsmænd selv oplevet tidligere viktimisering.

Flugten efter 3.096 dage

Den 23. august 2006 fik Natascha ordre til at rengøre den hvide varevogn. Da Priklopil blev distraheret af et opkald, løb hun til havelågen – den stod åben. Hun kontaktede politiet og blev identificeret via pas, ar og DNA.

Efterspil og spekulationer

Priklopil tog senere sit eget liv. Udenfor kælderen mødte Natascha mistro og rygter i medierne, som også stillede spørgsmål ved, hvorfor hun ikke flygtede tidligere. Hun oplevede det som victim blaming og stærkt belastende.

Det første interview og reaktionen

Allerede to uger efter flugten gav hun tv-interview, hvilket udløste flere spekulationer. “Jeg var bare glad for at have overlevet hele situationen,” siger hun i dag. Hun fortryder ikke interviewet, men ønskede at sige fra over for grænseoverskridende spørgsmål.

At tage fortællingen tilbage

Natascha har udgivet bøger, herunder erindringen “3.096 dage”, og fortæller nu igen sin historie i en dokumentar. Formålet er at give håb til andre og vise de mørke sider af verden – så flere kan genkende advarselstegn og få hjælp.