Følg os her

Underholdning

Hvilket program får pladsen efter Vild med dans? Nu svarer TV 2

Udgivet

d.

Vild Med Dans
Foto: TV 2

Mandag morgen lød der en overraskende melding fra TV 2: Vild med dans sætter punktum efter den kommende sæson.

Når den 22. sæson vender tilbage til efteråret, bliver det altså for at sætte et punktum. Og man kan roligt sige, at TV 2 runder det hele af med et brag af en afslutningssæson. Blandt andet kan seerne glæde sig til et gensyn med flere ikoniske Vild med dans-dansere. Seerne kan glæde sig til at se både Jenna Bagge, Karina Frimodt, Michael Olesen og Morten Kjeldgaard på gulvet for allersidste gang.

LÆS OGSÅ  Linda P løfter låget: Her er de nye karakterer i Tivolirevyen 2025

Men hvad venter der så? Hvad skal så underholde danskerne på de mørke efterårsaftener? Det har TV 2 heldigvis allerede planer for.

Det har de tidligere i dag meddelt i den pressemeddelelse, hvor de også afslørede, at der nu sættes punktum.

Vil samle danskerne

Weekenden på TV 2 skal være den bedste invitation til fællesskab og samvær for hele familien. I dag skal tv-underholdning kunne skabe fælles oplevelser på tværs af tid, alder og interesser, og det kræver løbende fornyelse.

"Vi vil på TV 2 fortsat samle danskerne om fælles oplevelser og samtaler, og det er derfor vores fornemmeste opgave at forny og udvikle vores programtilbud i takt med danskernes behov. Weekendunderholdning på TV 2 skal kunne samle os bredt og på tværs af generationer hen over hele weekenden - både live og på streaming, og det omfavner 'Vild med dans' i mindre grad i dag," lyder det fra TV 2's programdirektør Dorthe Thirstrup som fortsætter:

"Vi siger derfor farvel til et ikonisk program, men ikke til idéen om fælles tv-oplevelser. Fremover vil vi tilbyde velkendt underholdning som 'Stormester', 'Forræder' og 'X Factor', og så glæder vi os også til at kunne præsentere to helt nye underholdningsformater for hele familien efter sommerferien."

Du kan læse meget mere om den kommende - og sidste sæson - af Vild med dans HER.

Sarah er chefredaktør på Altomkendte.dk og hun har +4 års erfaring som journalist på nyhedsmedier. De seneste to år har Sarah særligt arbejdet med nyheder om underholdning, kendte og kongehuset, hvor hun senest har skrevet for Hollywood.dk. Hvis du vil vide det seneste indenfor gossipverdenen eller de royale huse rundt omkring i verden, så læn dig trygt tilbage og læs med når Sarah folder sig ud.

Annonce