Følg os her

Film / TV

Nikolaj Lie Kaas i ny hovedrolle: Se traileren her

Udgivet

d.

Foto: Martin Dam Kristensen

Endnu en gang er der en film på vej med Nikolaj Lie Kaas i hovedrollen.

Toolbox Film og Scanbox Entertainment kan i dag løfte sløret for trailer og plakat til det kommende spændingsdrama VEJEN HJEM. Filmen er instrueret af Charlotte Sieling, som har skrevet manuskriptet sammen med Jesper Fink og Nagieb Khaja, der står bag den originale idé til filmen. I den altoverskyggende hovedrolle ses Nikolaj Lie Kaas akkompagneret af blandt andre Albert Rudbeck Lindhardt, Besir Zeciri og Arian Kashef.

VEJEN HJEM får landsdækkende biografpremiere den 28. november 2024 som en del af Biografklub Danmark.

Du kan se traileren til filmen nederst i artiklen.

LÆS OGSÅ  Afslører: Stor ændring i 'Vild med dans'-finalen

Hvor langt er du villig til at gå for at redde dem, du elsker? Det spørgsmål tvinges Christian (Nikolaj Lie Kaas) til at svare på, da han lader sig smugle ind i Syrien i en desperat søgen efter sin søn Adam. Det er en livsfarlig og selvransagende rejse ind i et brutalt, krigshærget land. Og efterhånden indser Christian, at han må være villig til at ofre alt, hvad han tror på for at blive genforenet med sin søn. VEJEN HJEM er et stærkt og medrivende drama om afmagt, tilgivelse og kærligheden til vores børn.

Det oplyser HAVE Kommunikation i en pressemeddelelse.

Stor hovedrolle til Nikolaj Lie Kaas
I den altoverskyggende hovedrolle ses Nikolaj Lie Kaas, som siden sin debut i Drengene fra Sankt Petri (1991) har medvirket i et hav af TV-serier, teaterstykker og film bl.a. senest Paprika Steens satiriske komedie Fædre og mødre (2023) og RIGET EXODUS af Lars Von Trier (2023). Derudover har han spillet hovedrollen i Dirch (2011), hvor han modtog Ove Sprogø Prisen for sin præstation, samt vicekriminalkommissæren Carl Mørck i de fire seneste Afdeling Q-film. Sidst men ikke mindst har han været fast inventar i Anders Thomas Jensens film Retfærdighedens ryttere (2020), Mænd og høns (2015), Adams æbler (2005), De grønne slagtere (2003) og Blinkende lygter (2000). Derudover har Nikolaj Lie Kaas skrevet og instrueret komedieserien Agent (2023), som havde premiere på TV2 sidste sommer, og til efteråret er han aktuel i TV 2-serien Familier som Vores af Thomas Vinterberg.

Albert Rudbeck Lindhardt, der spiller Nikolaj Lie Kaas’ søn, slog igennem på film i rollen som den usikre gymnasieelev Sebastian i Thomas Vinterbergs internationalt anerkendte film Druk (2020). Albert Rudbeck Lindhardt har desuden medvirket i film som Kollision (2019), Retfærdighedens ryttere (2020), ungdomsfilmen Smuk (2022), Du som er i himlen (2022) og Valgt (2022), som sikrede ham international anerkendelse.

Rollelisten tæller også skuespiller Arian Kashef som Abu Hassan, som tidligere er kendt for roller i Når støvet har lagt sig (2020), Kastanjemanden (2021) og Shorta (2020). Hans kompagnon i filmen Abu Amin spilles af den dansk-makedonske skuespiller Besir Zeciri, som tidligere har medvirket i 1864 (2014), Alfa (2020) og Fredløs (2021), hvor han modtog prisen for Årets mandlige hovedrolle til Robert Prisen i 2022. Senest har Besir Zeciri medvirket i Pigen med Nålen (2024), som blev udtaget til hovedkonkurrencen i Cannes Film Festival 2024. Derudover ses den britiske skuespiller Harki Bhambra fra filmene Our Girl (2013), Two Doors Down (2016) og Doctor who (2005) i rollen som den hjælpsomme Bilal.

Holdet bag filmen
VEJEN HJEM er instrueret af Charlotte Sieling, som også har skrevet manuskriptet i samarbejde med Nagieb Khaja, der står bag den originale idé, og Jesper Fink.

Charlotte Sieling står blandt andet bag spillefilmene Over gaden under vandet (2009), Mesteren (2017) og den Robert-nominerede Margrete den første (2021). Charlotte Sieling har desuden instrueret afsnit til både danske og internationale TV-serier bl.a. Rejseholdet (2000-2004), Forbrydelsen (2007), den Emmy-nominerede Krøniken (2004-2007) og den BAFTA nominerede Broen (2011), samt The Strain (2014), The Americans (2013-2018), Homeland (2011-2020) og Lovecraft Country (2020).

LÆS OGSÅ  TV 2-succes fortsætter: 'Oxen' vender tilbage

Bag manuskript og idé til VEJEN HJEM står den internationalt anerkendte og prisvindende krigskorrespondent samt dokumentarist Nagieb Khaja. Nagieb Khaja har de sidste 15 år beskæftiget sig med konflikter i Syrien og Afghanistan med særlig adgang til ledende personer i jihadistiske grupper som Al-Qaeda og Taleban. I 2021 modtog han, sammen med tre journalister fra Ekstra Bladet, Cavlingprisen 2021 for artikelserien Mettes uønskede børn (2021).

Jesper Fink, som også var medforfatter på Charlotte Sielings Robert-nominerede Margrethe den første (2021), har tidligere bl.a. stået bag manuskripter på film som Før frosten (2019) og senest Birthday Girl (2024).

Camilla Hjelm Knudsen er filmfotograf, Sverrir Kristjánsson har klippet filmen, mens musikken er komponeret af Goran Obad og Alex Vargas, hvoraf sidstnævnte debuterer med sin første filmmusik nogensinde i VEJEN HJEM.

LÆS OGSÅ  Betjent med dyster udmelding om TV 2's muldvarp: "Hun er færdig"

Filmen er produceret af Signe Leick Jensen og Morten Kaufmann ved Toolbox Film, distribueres af Scanbox Entertainment og er en co-produktion med Tamtam Film og Hummelfilm, med støtte fra Det Danske Filminstitut, Eurimages, Norsk Filminstitutt, Moin Filmförderung Hamburg Schleswig-Holstein, Creative Europe, Nordisk Film & Tv Fond, The Royal Film Comission, Jordan. I samarbejde med ZDF, DR, NRK, YLE, Oktober OY, RUV, The Imaginarium Films.

Sarah er chefredaktør på Altomkendte.dk og hun har +4 års erfaring som journalist på nyhedsmedier. De seneste to år har Sarah særligt arbejdet med nyheder om underholdning, kendte og kongehuset, hvor hun senest har skrevet for Hollywood.dk. Hvis du vil vide det seneste indenfor gossipverdenen eller de royale huse rundt omkring i verden, så læn dig trygt tilbage og læs med når Sarah folder sig ud.

Annonce

Film / TV

‘Robinson’ og ‘Gift ved første blik’ smedes sammen i nyt underholdningsprogram

Udgivet

d.

Af

Foto: Max / Warner Bros. Discovery

Til næste år kommer et nyt underholdningsprogram, hvis koncept er en krydsning af Robinson og Gift ved første blik.

Glem alt om romantiske middage og rosenblade på bryllupsnatten – i 2025 får vi et bryllupsprogram, der hiver kærlighedslivet direkte ud i naturens vilde kræfter.

Det nye program ‘Stranded on Honeymoon Island’, der får premiere næste år, udfordrer kærligheden på en helt ny måde.

Det skriver BILLED-BLADET via. Warner Bros. Discovery.

LÆS OGSÅ  TV 2 programmet 'Kærlighed hvor kragerne vender' afslører: Her er hovedpersonerne

Deltagerne bliver først viet, hvorefter de straks bliver efterladt på en øde strand med deres nye ægtefælle. Ingen bryllupsrejse i Paris – bare dig, din partner og en strand langt fra alt, hvad du kender.

Hvis du troede, at Gift ved første blik var intenst, så hold fast. I det nye program har deltagerne kun mødt hinanden en enkelt gang før ved en hurtig speeddating-session, men næste gang de står ansigt til ansigt, er det altså foran alteret – og efter brylluppet venter isolationen på en strand langt væk fra civilisationens bekvemmeligheder.

Kan det få kærligheden til at blomstre?

Spørgsmålet er, om kærligheden kan blomstre under de ekstreme forhold, eller om parrene vil knække sammen, når de både skal håndtere hinanden og naturens luner.

Pil Gundelach Brandstrup fra Warner Bros. Discovery beskriver konceptet som “den perfekte kombination af et kærlighedsfokuseret datingshow som ‘Gift ved første blik’ sat i en ikonisk adventure-setting som ‘Robinson'”. Det handler altså om at skabe romantik under pres, mens deltagerne både skal opbygge nære relationer og navigere i det barske miljø.

LÆS OGSÅ  Afslører: Stor ændring i 'Vild med dans'-finalen

Selvom de ikke skal kæmpe for deres overlevelse i klassisk reality-stil – mad og fornødenheder er sikret – er parrene alligevel efterladt til sig selv i naturen. Det betyder, at de skal tackle uvante omgivelser, mens de forsøger at lære hinanden at kende som ægtefæller.

Kan kærlighed opstå, når man er strandet med en komplet fremmed?

Konceptet er skabt af Snowman Productions og har allerede haft succes i lande som Australien, Belgien og Portugal. Nu kommer formatet altså til Danmark, hvor den danske version af ‘Stranded on Honeymoon’ Island får premiere på Max i 2025.

Forsæt med at læse

Film / TV

Morten Hemmingsen i ‘Vild med dans’: Her er hans ord om Malene

Udgivet

d.

Af

Foto: Lars E Andreasen/TV 2Foto: Lars E Andreasen/TV 2

Nu sætter Morten Hemmingsen ord på sin deltagelse i Vild med dans.

Vi kender ham især fra rollen som Morten i ‘Badehotellet’. Serien som tog danskerne med storm sluttede endegyldigt tidligere i år og nu kan danskerne glæde sig til at se Morten i en anden rolle.

På fredag indtager han nemlig dansegulvet i Vild med dans. Det gør han sammen med Malene Østergaard, som tidligere har været med i programmet i 2012, 2013, 2020, 2022 og nu igen i 2024.

LÆS OGSÅ  Betjent med dyster udmelding om TV 2's muldvarp: "Hun er færdig"

Hos Danske Spil har Morten Hemmingsen og Malene Østergaard et odds på 8.00 gange igen.

De ti Vild med dans par har trænet intenst og på fredag skal de vise hvad de dur til, når TV 2 blænder op for den 21. sæson af det populære danseprogram.

Til Newsner har Morten og Malene sat ord på det nye samarbejde i danseskoene.

Udover at være skuespiller, så slår Morten Hemmingsen også sine folder som sanger, derfor har han en god evne til at afkode musikken.

Men selve dét at danse, det er ikke noget, som han har gjort ret meget i.

Ændringer venter i dette års sæson

“Så det har været virkelig fascinerende og en rigtig dejlig start, vi har haft. Vi er kommet godt i gang. Det er skidesjovt. Altså virkelig sjovt,” lyder det fra Badehotellet-stjernen.

Der venter en del ændringer i dette års Vild med dans, det sætter Malene Østergaard også ord på.

LÆS OGSÅ  Efter 13 år i 'Vild med dans': Vraget af TV 2

“Jeg synes jo, det er fedt, at der sker en hel masse nye ting. Det der med stadig at holde fast i det gamle, når verden og resten af TV-industrien udvikler sig. Det giver et friskt pust til programmet,” lyder det fra den professionelle danser, der glæder sig til at programmet starter.

Morten Hemmingsen skal blandt andet danse mod Sara Lygum og Dot Wessman, som i år også er blandt nydanserne.

Du kan se Vild med dans på fredag kl. 20.00 på TV 2 og TV 2 Play.

Forsæt med at læse

Film / TV

Kort før premiere: ‘Vild med dans’-stjerne tager stor beslutning

Udgivet

d.

Af

Foto: Shutterstock

Nu har hun taget en stor beslutning.

Når gulvet fredag aften atter bliver blankpoleret til “Vild med dans,” er det ikke kun dansepartneren, Asta Björk skal svinge om kap med – hun har nemlig også taget nogle ret store beslutninger i kulissen.

Den 26-årige professionelle danser, som nu går ind i sin syvende sæson af det populære program, har fundet balancen mellem dansesko og studiebøger, og det krævede et lidt anderledes træk i år.

LÆS OGSÅ  Efter 13 år i 'Vild med dans': Vraget af TV 2

Siden 2018 har Asta tryllebundet tv-seerne med elegante trin og charmerende koreografier, og siden 2022 har hun også lige balanceret et medicinstudie ved siden af. Men i år har hun valgt at tage en pause fra de mange lektioner på universitetet og sene aftenlæsninger.

I et opslag på Instagram afslørede hun, at hun for første gang har valgt at udsætte nogle fag for at kunne fokusere fuldt ud på dansen – og det glæder hun sig til.

Vigtig prioritering

Asta skrev, at hun ser frem til en sæson, hvor hun ikke hele tiden skal haste videre til forelæsninger eller studielæsning lige efter en hård dansetime.

Og det er ikke kun dansen, der nyder godt af den prioritering. Asta ser også frem til at have mere tid til at nyde livet med sin kæreste, Sebastian Bull, som hun kærligt omtaler som “sit livs kærlighed”.

Så selvom hun jonglerer en bacheloropgave og lidt arbejde på en lægeklinik ved siden af, er der alligevel plads til at tage en velfortjent pause fra hverdagens hektiske skema.

LÆS OGSÅ  Afslører: Stor ændring i 'Vild med dans'-finalen

I årets “Vild med dans” skal hun svinge hofterne sammen med tv-værten Rasmus Staghøj, og med syv sæsoner under bæltet er Asta klar til endnu en tur på det legendariske dansegulv.

Selvom det virker til at den unge islænding har fundet sig godt til rette i sin nuværende livssituation, så var det en noget mere trist situation hun stod i før hun gjorde sin debut i daneprogrammet. Det udtalte hun selv i et tidligere interview, hvor hun for første gang åbnede op om perioden før ‘Vild med dans’.

Du kan se Astas opslag herunder:

Forsæt med at læse

Trending