Altomkendte
Afslører: Så mange minutter streamer danskerne dagligt
I starten af oktober, er der kommet en rapport fra TV 2, som ser nærmere på danskernes streamingforbrug.
I tredje kvartal 2024 streamer hver dansker i gennemsnit en time og 14 minutter dagligt. Det er en stigning på tre minutter sammenlignet med samme periode sidste år.
Streamingrapportens vigtigste pointer:
- Væksten i streamingmarkedet skal findes hos markedets tre største aktører, TV 2 Play, DRTV og Netflix
- Streamingmarkedet vokser med fem daglige minutter i perioden fra kvartalets begyndelse til OL’s afslutning. I perioden efter sportssommerens afslutning er der også fremgang i markedet, og her samles danskerne om en bred pallette af indhold, når både fiktion, dokumentarer og reality formår at samle over en million danskere
- Jagten på kærlighed forbinder flere af kvartalets mest sete programmer, og der er særligt stor interesse for DR’s ’Gift ved første blik’, TV 2s ’Landmand søger kærlighed’ og Netflix’ ’Love is Blind’
En af kvartalets helt store overskrifter er sport. Sommeren byder på både EM i fodbold, Tour de France, Wimbledon og OL, og det sætter et markant præg på streamingmarkedet, der vokser med fem daglige minutter i perioden fra kvartalets begyndelse til OL’s afslutning 11. august.
I perioden efter sportssommerens afslutning er der også fremgang i markedet, om end væksten finder et andet leje med en stigning på to minutter dagligt. Her samles danskerne om et bredt udvalg af indhold, når både fiktion, dokumentarer og reality formår at samle over en million danskere. Kvartalets mest sete program på tværs af DR og TV 2 er – foruden sport – premieren på TV 2s fiktionsserie ’Graverne’, der ses af 1,3 millioner danskere. Blandt ’millionprogrammerne’ er desuden DR1s ’Mændenes paradis’, ’Gift ved første blik’ og TV 2s ’Som sunket i jorden’.
Interessen for kærlighed er stor
På trods af at kvartalet byder på høje seertal inden for en række forskellige programmer og i forskellige genrer, er der alligevel ét tema, der forbinder flere af de mest sete programmer, nemlig jagten på kærlighed. På DR1 kører ’Gift ved første blik’ nu på tiende sæson, mens TV 2s ’Landmand søger kærlighed’ er på sin ellevte. Og på Netflix, der også er i fremgang i perioden, indfinder datingformatet ’Love is Blind: UK’ sig på deres Top 10 i fire uger i perioden.
Altomkendte
TV 2-stjerne med overraskende afsløring: Afbryder ferie i paradis
Nu afbryder hun ferien.
Vi kender hende fra TV 2-programmerne ‘Årgang 0‘ og ‘Korpset‘.
Derudover har hun også en massiv følgerskarre på Instagram, hvor hun både deler personlige opslag og arbejde.
Hun arbejder som sundhedscoach, hvor mange af hendes klienter er en del af Instagram-feeded, hvor de imponerende resultater vises.
Det er naturligvis Mathilde Beuschau der er tale om.
Det er ikke længe siden, at hun kunne afsløre, at hende og kæresten Benjamin, var blevet forlovet.
Det forelskede par har netop tilbragt de seneste uger i Thailand.
Derfor vil de hjem
Rejsen var planlagt til at skulle vare i alt 34 dage, men nu har Mathilde og Benjamin besluttet af rejse hjem før tid. Det fortæller Mathilde i et opslag på Instagram.
“Vores rejse har taget lidt af en drejning. Vi har besluttet os for at tage hjem før tid af en simpel grund – vi savner hjem,” lyder det i opslaget, hvor hun fortsætter:
“Vi ender derfor med at rejse i 26 dage frem for 34 dage. Det virkede som en fantastisk idé at være væk i 34 dage, da vi købte rejsen for 7 måneder siden. På det tidspunkt var mine forældre lige blevet skilt, og jeg havde et enormt behov for at komme væk fra det hele. Den følelse sidder jeg ikke med mere, og jeg vil bare gerne hjem til Theo, min seng og mit kontor.”
Mathilde fortæller også, at hun desuden savner sin normale arbejdsdag og at møde ind på kontoret om morgenen, for at coache sine klienter. Internettet er sløvt i Thailand, så derfor er det svært at arbejde ubesværet fra ferien.
Nu venter der parret et par dage i Bangkok, før de den 25. december rejser hjem til Danmark igen.
Du kan se hele opslaget herunder:
Altomkendte
Kong Frederik deler personligt minde: Det skete i julen 1974
Kongen afslører helt særligt barndomsminde fra julen.
Fjerde søndag i advent markerede afslutningen på kongeparrets populære adventskalender, og denne gang gik turen til Den Gamle By i Aarhus.
Her delte kong Frederik et personligt glimt fra sin barndom i 1970’erne.
Det skriver BILLED-BLADET:
Særligt barndomsminde
Kongen blev ledsaget af juleinspektør Anna Wowk Vestergaard, hvor de sammen udforskede en lejlighed, indrettet som i 1974.
Lejligheden bød på nostalgiske juledekorationer og et rødgran pyntet med klassiske julesymboler, og under besøget kastede kong Frederik sig endda ud i at flette et julehjerte.
På en gåtur gennem Den Gamle By faldt kongens blik pludselig på en butiksvindue, der viste et afsnit af julekalenderen ‘Jullerup Færgeby’ fra 1974.
Det nostalgiske øjeblik førte ham tættere på vinduet, hvor han fik øje på et genkendeligt B&O-fjernsyn.
“Vi havde sådan et på vores værelse. Sådan et B&O-fjernsyn,” sagde kongen med et smil, tydeligt rørt over gensynet med det klassiske apparat fra sin barndom.
Adventskalenderens sidste afsnit gav en hjertevarm afslutning på den kongelige julefortælling, hvor minder fra fortiden blev vækket til live.
Med en blanding af nostalgi og julestemning har kong Frederik og dronningens kalender været en unik indsigt i både kongelige traditioner og deres personlige historier.
Du kan stadig opleve øjeblikkene fra adventskalenderen på kongehusets officielle platforme.
Altomkendte
Rikke Fog træffer stor beslutning: Går hver til sit
Rikke Fog drager på nye eventyr, og denne gang med en ny ved sin side.
Rikke Fog, kendt som en af Danmarks mest populære antikvitetshandlere fra tv-programmer som ‘Skattejægerne’ og ‘Hvem byder bedst’, har valgt at gå nye veje.
Efter flere årtiers samarbejde med sin far, Frede Rasmussen, er de to nu gået hver til sit.
Det er et valg de har truffet og er helt uden drama.
Det skriver BILLED-BLADET.
Står på egne ben
Sammen drev de tidligere butikken Kildevang Antik i Hammer ved Næstved, hvor deres fælles passion for antikviteter kom til udtryk.
Men i dag har Rikke valgt at stå på egne ben med et nyt projekt.
“Far har overtaget Kildevang Antik, mens jeg har lavet Fog Antik & Design. Vi er ikke uvenner eller i opgør, vi ville bare gerne have tid til andet end arbejde også,” har Rikke forklaret til Her & Nu.
Rikkes nye forretning adskiller sig fra det klassiske butiksliv. Fog Antik & Design har ingen fysisk adresse, men fokuserer på salg via sociale medier og på markeder rundt om i landet. For hende har det været vigtigt at finde en arbejdsgang, der giver plads til både passionen for antikviteter og mere tid til privatlivet.
At forene privat liv med arbejde
Privat bor Rikke i Næstved, hvor hun i 2017 flyttede ind i en charmerende bungalow fra 1954. Her deler hun hverdagen med sin partner, som også spiller en vigtig rolle i hendes nye antik-eventyr. Det viser sig nemlig, at Rikke har slået pjalterne sammen med sin ægtefælle, Christian, som hun har været gift med i 24 år.
Parret arbejder nu tæt sammen i Fog Antik & Design og bruger deres fælles interesse for antikviteter som fundament for deres forretning.
Sammen har de skabt et nyt kapitel, der kombinerer arbejdsglæde med en mere fleksibel livsstil – en beslutning, der har givet plads til både kærlighed og kreativitet.
Altomkendte
Kongehus bekræfter: Kronprinsesse hasteopereret for kræft
Vi på redaktionen ønsker kronprinsessen god bedring.
Det kom noget uventet og ramte omverdenen som et chok, da det kom frem at kronprinsesse Katherine er blevet ramt af en alvorlig sygdom, der har krævet hurtig indgriben fra lægeverdenen.
Efter flere ugers grundige undersøgelser kunne hendes lægeteam fastslå diagnosen: kræft i bugspytkirtlen.
Nyheden blev delt af det kongehuset i en officiel pressemeddelelse, der samtidig kunne oplyse, at hun netop har gennemgået en operation.
Heldigvis er operationen forløbet vellykket, og lægerne er optimistiske med hensyn til hendes fremtidige prognose.
I pressemeddelelsen udtrykker hun sin dybe taknemmelighed for den ekstraordinære behandling, hun har modtaget.
“Det har været en meget svær tid, men jeg er stærk og fast besluttet på at fortsætte mit humanitære arbejde, især inden for kræftområdet. Jeg er taknemmelig for støtten fra min familie, venner og selvfølgelig min mand, H.K.H Kronprins Alexander. Med min tro på Gud, støtte fra alle omkring mig, gode venner og alle bønner, vil jeg trods alt overvinde denne udfordring”, fortæller kronprinsesse Katherine af Jugoslavien i pressemeddelelsen og forsætter:
”Livet er værdifuldt, og vi bør altid sprede kærlighed og venlighed, hvor end vi går, og bevare en positiv indstilling på trods af de udfordringer, vi står over for. Mine bønner og tanker går til alle dem, der står over for denne udfordrende sygdom.”
(artiklen forsætter)
For nu vil kronprinsesse Katherines fokus være at komme sig ovenpå den store operation.
Altomkendte
Anettes rørende løfte: Dette var Jens Werners sidste ønske
Nu afslører Anette Werner hvilket løfte hun lovede Jens at holde.
Det var en svær tid for Anette Werner, da hendes mand, den populære ”Vild med dans”-dommer Jens Werner, gik bort den 9. juli 2024, kun 14 dage før han skulle have fejret sin 60-års fødselsdag.
Men midt i sorgen har Anette stået fast ved et vigtigt løfte, hun gav sin mand inden hans død.
Nemlig at danseskolen A & J Werner i Værløse skulle fortsætte.
Danseskolen var ikke blot en forretning, men et livsværk, som Jens og Anette Werner byggede op sammen. Det var Jens’ store passion, og Anette har nu taget ansvaret for at føre drømmen videre.
Heldigvis står hun ikke alene.
Parrets to børn, Isabella på 18 og Nikolai, har været en uvurderlig støtte for deres mor i denne svære tid.
“De bor heldigvis hjemme begge to. Jeg kunne slet ikke klare det uden dem. De er de sejeste børn, og det elsker jeg dem højt for,” fortæller Anette Werner, som samtidig afslører, at Isabella selv danser og hjælper til med undervisningen på danseskolen, mens Nikolai på sin egen måde er en stor støtte.
At holde danseskolen i gang er ikke blot en måde at ære Jens Werners minde på, men også en måde at videreføre den passion for dans, der betød så meget for ham.
For Anette Werner og hendes børn handler det nu om at finde styrke i fællesskabet og fortsætte det arbejde, Jens brændte for.
Altomkendte
Kongehuset med overraskende melding: Traditioner bliver moderniseret
Det meddeler kongehuset i en pressemeddelelse
Traditioner og fornyelse mødes i Kongehusets nytårskure, hvor større ændringer nu er på vej.
På Kongehusets hjemmeside er det blevet meldt ud, at afviklingen af de traditionsrige nytårskure vil blive justeret gradvist frem mod 2026.
Den danske nytårstradition med nytårstaffel og -kure har været en fast bestanddel af Kongehuset i årtier, og selvom “grundelementerne” forbliver de samme, tilpasses formatet løbende til samfundets udvikling. Ændringer i deltagersammensætningen har tidligere reflekteret nye statsinstitutioner og roller, og denne tilpasning fortsætter i de kommende år.
“Grundelementerne i Kongehusets nytår er forblevet de samme, men afviklingen af nytårskurene har løbende ændret sig i takt med samfundsudviklingen.
Gennem årene er der blandt andet sket ændringer i den personkreds, der kan møde i kur, efterhånden som nye statsinstitutioner og stillinger er kommet til.
Som led i den løbende fornyelse af kurene vil Kongehuset frem mod 2026 foretage en trinvis justering af Store Nytårskur.” skriver kongehuset i en pressemeddelelse.
Flere begivenheder i vente
I det nye år vil kongeparret, Frederik og Mary, være værter for flere begivenheder i forbindelse med nytåret.
Nytårstaflet finder sted 1. januar, mens nytårskurene følger den 6. og 7. januar. Den største af kurene, Store Nytårskur, bliver som altid afholdt på Christiansborg Slot og finder i 2025 sted den 7. januar.
Denne prestigefyldte kur byder på deltagelse af officerer fra Forsvaret og Beredskabsstyrelsen, øverste rangklasser samt udvalgte repræsentanter for større landsorganisationer og de kongelige protektioner.
Traditioner bliver moderniseret
De kommende ændringer af Store Nytårskur skal sikre, at traditionen fastholdes, men samtidig moderniseres i takt med tiden.
Det er endnu uvist, præcis hvilke elementer der vil blive ændret, men udmeldingen markerer en vigtig milepæl i Kongehusets tilpasning til fremtiden.
Med nytårskurene har Kongehuset traditionelt signaleret stabilitet og respekt for landets institutioner, men justeringerne afspejler også en forståelse for, at traditioner skal kunne udvikle sig for at bevare deres relevans.
Altomkendte
Hertuginde om forlist ægteskab med skandaleramt prins: Sådan ser hun på det
Nu sætter hun ord på.
Sarah Ferguson, hertuginde af York, har altid været en kontroversiel skikkelse i det britiske kongehus.
Men nu åbner hun op om sit forliste ægteskab med prins Andrew, som har været et emne for både skandaler og spekulationer gennem årene.
I et interview med ‘Sunday Times‘ fortæller Sarah, at hun ikke fortryder sit ægteskab med den skandaleramte prins, selvom de adskilte sig efter seks år som ægtefolk.
Ægteskabet blev officielt afsluttet i 1996, men på trods af det har hun aldrig ønsket, at tingene skulle have været anderledes.
Hertuginden afslører, at hun faktisk ville gøre det hele igen, hvis hun fik muligheden.
“Bryllupsdagen var den bedste dag i mit liv,” siger hun og beskriver sin eksmand som en fantastisk mand med et stort hjerte og en venlig natur.
På trods af alle de udfordringer, der har præget deres ægteskab og dets afslutning, fremhæver Sarah Andrew som en god og kærlig mand, som hun stadig har stor respekt for.
Selvom ægteskabet ikke varede, har forholdet mellem Sarah Ferguson og prins Andrew ændret sig til et nært venskab.
Det forhenværende par, som deler to døtre, prinsesse Beatrice og prinsesse Eugenie, bor stadig sammen i dag.
Ifølge Sarah er de i dag bedre venner, end de nogensinde har været før.
Det er tydeligt, at på trods af deres brud, har deres bånd forblevet stærkt, og de har formået at skabe et tæt og funktionelt forhold for deres familie.
Hvad der engang var et ægteskab, er nu blevet et venskab, som Sarah Ferguson værdsætter højt.
Altomkendte
Kongehuset med stor afsløring: Sådan skal prinsesse Isabellas 18-års fødselsdag fejres
Nu løftes sløret for tankerne omkring prinsesse Isabellas kommende store fejring.
Der er endnu en stor begivenhed i vente for kongefamilien, når prinsesse Isabella fylder 18 år den 21. april næste år.
Det markerer en milepæl for kongeparrets ældste datter og giver anledning til at spekulere over, hvordan dagen vil blive fejret.
Det skriver BILLED-BLADET.
Kongeparret har haft travlt med at markere store begivenheder i de seneste år.
Sidste år fyldte kronprins Christian 18 med en spektakulær fest på Christiansborg Slot, i januar blev kong Frederik udråbt som konge, og i maj fejrede kongeparret deres 20-års bryllupsdag.
Nu er det altså prinsesse Isabella, der står i centrum.
Ifølge hofreporter Marianne Singer bliver prinsessen sandsynligvis inddraget i planlægningen af sin store dag.
”Kongeparret virker til at lytte meget til deres børn, så det vil undre mig, hvis Isabella ikke får en vigtig stemme i beslutningerne,” forklarer hun.
Prinsessen er ikke tronfølger, hvilket giver familien frihed til at holde fejringen i en form, der passer bedst til hende og familien.
Sidste gang prinsesse Isabella markerede en stor begivenhed var hendes konfirmation i 2022. Den blev fejret med en privat ceremoni i Fredensborg Slotskirke og efterfølgende en fest i Orangeriet ved Fredensborg Slot, hvor musik og glæde spillede en stor rolle.
Der er derfor god grund til at tro, at festlige elementer som musik og dans også bliver en del af 18-års fødselsdagen.
Spørgsmålet er, hvorvidt offentligheden får lov at tage del i fejringen.
Ved prinsessens konfirmation fik danskerne et glimt af dagen fra slotsområdet, og lignende kunne derfor tænkes at ske denne gang.
Uanset hvad, tyder alt på, at prinsesse Isabellas 18-årsdag bliver en dag fyldt med glæde og familiehygge, præcis som hun ønsker det.
Altomkendte
Skal du til Royal Run? Så får du nu en helt særlig mulighed
Begynd det nye år med motion og fællesskab til den første Træn med Royal Run event i Ribe den 5. januar og sæt en stærk kurs frem mod 2. pinsedag, hvor Danmarks ældste by lægger gader til den aktive folkefest.
Står Royal Run højt på din liste over det nye års højdepunkter, og glæder du dig til den store motionsfest i Danmarks ældste by? Så snør kondiskoene og gå eller løb med til den første officielle Træn med Royal Run event søndag den 5. januar kl. 10.
Der er start på Torvet ved Hotel Dagmar i Ribe, hvorfra turen går ud på de tre Royal Run distancer. De endelige ruter til selve Royal Run er endnu ikke fastlagt, men fællestræningen tager selvfølgelig deltagerne med på gode ture rundt i den charmerende by. På One Mile er ruten markeret, mens der på fem og ti km er værter til at vise vej. De to første distancer er tiltænkt deltagere, der går eller løber, mens ruten på ti km kun er for løbere.
Alle kan være med, uanset om de er blandt de 10.000 heldige med et startnummer til Royal Run i Ribe 2. pinsedag eller bare har lyst til at bevæge sig og tage del i det royale motionsfællesskab.
Fem events i alt
Esbjerg Kommune, DGI Sydvest og Royal Run står sammen bag fem Træn med-events, som ligger i den første weekend af hver måned frem mod løbsdagen den 9. juni 2025. Træningsdagene får hvert sit tema, men fælles for dem er, at det sociale fællesskab og glæden ved at være aktiv sammen er i centrum.
”Til Royal Run er det vigtigste ikke at komme først over målstregen, men at være med og få en god oplevelse. Det gælder også til vores Træn med Royal Run events, som vi håber, kan motivere folk til at komme ud i den friske luft og gå eller løbe en tur sammen med andre. Vi ved, at mange af dem, der deltager i Royal Run, ikke har erfaring med motionsløb, og derfor vil vi gerne tage dem i hånden og invitere dem ind i fællesskabet,” siger Esbjerg Kommunes Bevæg dig for livet-koordinator, Thomas Rejkjær Nielsen.
Det er gratis at deltage i Træn med Royal Run, og alle er velkomne. Den 5. januar er der goodiebags til de første 200 deltagere og vand og frugt til alle.
Altomkendte
TV 2 præsenterer spritnyt program med Emil Nielsen
Kasper Hvidt får slutrundedebut som ekspertkommentator for TV 2, når de danske OL-guldvindere i herrehåndbold skal forsøge at skrive sig i historiebøgerne ved at vinde VM for fjerde gang i træk. Forud for VM har TV 2 desuden premiere på portrætprogrammet ‘Emil Nielsen – min egen vej’ om den danske målmands vej til verdenstoppen.
Danmark vandt VM i 2019, 2021 og 2023 og kan med endnu en triumf ved VM i Danmark, Norge og Kroatien fra 14. januar til 2. februar blive den første nation nogensinde til at vinde guld fire gange i træk.
48-årige Kasper Hvidt har stået på mål for Danmark i 219 landskampe, men det er første gang, at han som håndboldekspert skal kommentere det danske herrelandshold til en slutrunde.
– Jeg ser meget frem til min ilddåb i kommentatorboksen i en fantastisk ramme med udsolgte kampe i Boxen i Herning og forhåbentlig hele vejen til finalen i Oslo. Jeg vil bruge min kærlighed til håndbold og 20 år på topplan til at gøre TV 2s seere klogere på, hvad der sker på banen og omkring holdet, siger Kasper Hvidt, der danner ny duo med TV 2s faste håndboldkommentator, Jonas Nyhøj.
For Danmark er der tale om den første slutrunde i flere år uden Mikkel Hansen og Niklas Landin, men Mathias Gidsel, Simon Pytlick og Lukas Jørgensen viste under OL, at generationsskiftet er effektivt gennemført.
– Vi så i OL-finalen, hvilket ekstremt højt niveau det danske hold kan spille på. Det var en historisk magtdemonstration, hvor hele holdet præsterede og leverede sublimt angrebsspil. Alene i finalen scorede Mathias Gidsel 11 mål, og det blev et smukt punktum for Mikkel Hansen og Niklas Landin, samtidig med at det var en kamp, som tegnede en fortsat gylden fremtid for herrelandsholdet. Så det er bestemt muligt for Danmark at skrive historie ved at vinde VM fire gange i træk, siger Kasper Hvidt.
Kasper Hvidt spillede en afgørende rolle på det danske herrelandshold, som vandt EM-guld i 2008, og vogtede målet for Danmark mellem 1996 og 2010. Han har desuden vundet danske og spanske klubmesterskaber, inden han indstillede sin aktive karriere i 2017.
Rød-hvid kulisse i Herning
Ved VM skal Danmark møde Algeriet, Tunesien og Italien i det indledende gruppespil.
Danmark spiller alle sine indledende kampe i Jyske Bank Boxen i Herning og kan potentielt få seks kampe på hjemmebane, hvis holdet lever op til favoritværdigheden og går videre til mellemrunden, hvor yderligere tre kampe venter. Klarer Danmark den, går turen videre til kvartfinalerne i Oslo i Norge, hvor en eventuel semifinale og finale også bliver spillet.
TV 2 dækker slutrunden med to tv-studier. Morten Ankerdal er VM-vært og har Claus Møller Jakobsen og Anders Eggert som faste eksperter i studierne i Herning og i Norge, mens Michael Stærke er vært i håndboldstudiet på Kvægtorvet i Odense med Daniel Svensson som ekspert.
TV 2 og TV 2 Play viser også Danmarks to sidste VM-forberedelseskampe mod Bahrain i Royal Arena i København 9. og 10. januar ved Norlys Cup.
Danmarks indledende VM-kampe
Tirsdag 14. januar
Danmark-Algeriet (DR)
Torsdag 16. januar
Tunesien-Danmark klokken 20.30 på TV 2 med optakt fra klokken 18.20.
Lørdag 18. januar
Danmark-Italien (DR)
TV 2 viser to af Danmarks kampe i mellemrunden, hvis holdet går videre fra det indledende gruppespil.
Emil Nielsen fortæller om sin svære vej til verdenstoppen
Han spillede sig for alvor ind i danskernes bevidsthed ved EM i januar, vandt Champions League med sin klub Barcelona i juni og blev olympisk mester med Danmark i august. Og nu står Emil Nielsen for første gang som førstemålmand til en vigtig slutrunde for herrelandsholdet i håndbold – endda på hjemmebane.
Allerede som 17-årig var Emil Nielsen en af de bedste målmænd i den danske liga, så hvorfor skulle der gå mere end ti år, før han også fik sit store gennembrud på det danske landshold?
Få historien i portrætprogrammet ‘Emil Nielsen – min egen vej’ om en af verdens mest eftertragtede håndboldspillere, der trods sit åbenlyse talent måtte kæmpe mod en alvorlig sygdom, en landstræners tvivl og ikke mindst sig selv for at nå helt til tops. Der er premiere søndag 12. januar på TV 2 Play.
-
Kendte2 uger siden
Sebastian Bulls perfekte frieri blev nær spoleret af en kat
-
Film / TV2 uger siden
Bemærkede du det? Afslører stor hemmelighed i populært TV 2-program
-
De kongelige2 uger siden
Helt tæt på Harry og Meghan: Sådan var det
-
Sport2 uger siden
Jesper Jensen måtte træffe hård beslutning: Har stadig svært ved at vænne sig til det
-
Kendte1 uge siden
Felix Smith afslører juleplaner: Helt anderledes i år
-
Sport1 uge siden
Henrik Møllgaard afslører fremtidsplaner: Det skal han nu
-
Altomkendte5 dage siden
Rikke Fog træffer stor beslutning: Går hver til sit
-
Underholdning3 dage siden
Populær podcast bliver til tv-program på DR
-
Film / TV3 uger siden
Endelig: TV 2-deler nye detaljer om populært program
-
De kongelige2 uger siden
Mystik om prinsesse Josephines medvirken i Tidsrejsen 2: Nu svarer kongehuset
-
Kendte2 uger siden
Trods bilulykke strålede lykken ud af Troels Lund Poulsen: Særlig gave af kongen
-
Kendte2 uger siden
Beckham-familien er splittet: Knuser Victorias juledrøm
-
Film / TV2 uger siden
Efter spektakulært frieri: Sådan planlægger Philip og Simone deres store dag
-
Sport1 uge siden
Nikolaj Jacobsen reagerer: Sætter ord på Møllgaards exit
-
Altomkendte1 uge siden
Hertuginde om forlist ægteskab med skandaleramt prins: Sådan ser hun på det