Følg os her

Film / TV

Julen nærmer sig: Her er juleprogrammerne fra DR

Udgivet

d.

Foto: DR

Den store julebagedyst, DR’s store juleshow, DR Pigekorets Jul, Disney Juleshow, Alene hjemme, The Holiday og meget mere tv til at forsøde juletiden. Her er overblikket over alle juleshows og julefilm fra DR.

Ingen jul og december uden hyggelige julefilm og underholdende juleshows. Igen i år har DR en masse tv klar til julemåneden. Vi har samlet et overblik over alt jule-tv, som man kan finde både på DR og DRTV i løbet af december – og til dem, der ikke kan få nok af jul, er mere jule-tv tilgængeligt på DRTV allerede i november.

Det oplyser DR i en pressemeddelelse.

LÆS OGSÅ  Afslører 'snyd' i Forræder: Det er ikke som du tror

Overblikket over DR’s julekalendere i 2024 finder du her:

De store juleshows fra DR

Fællessang synger julen ind

Katrine Muff og Johannes Langkilde byder indenfor til en stemningsfuld og hjertevarm aften i fællesskabets og julestemningens ånd, hvor alle kan være med, når vi synger julen ind lørdag den 7. december klokken 20.30 på DR1 og på DRTV.

LÆS OGSÅ  Peter Ingemann siger farvel til program: Må mane rygter i jorden

Værterne får musikalsk besøg af spændende musikere – blandt andre færøske Teitur – og hele tre kor, som synger for på julens sange – lige fra salmerne over klassikerne og til de nye klassikere. Undervejs bliver der mulighed for at julequizze, når vi tester julesangs-paratviden med blandt andre Stephania Potalivo, Joakim Ingversen, Stéphanie Surrugue, Sara Bro og hovedrollerne fra dette års julekalender ’Tidsrejsen 2’.

DR’s Store Juleshow

Lørdag den 14. december spilles der igen op til DR’s Store Juleshow – en efterhånden mangeårig tradition på DR. Aftenens værter – Ulla Essendrop og Mads Steffensen – har kridtet juleskoene og står klar i en julepyntet DR-koncertsal, hvor de sammen med DR Symfoniorkestret guider og spiller os igennem en aften spækket med musikalske indslag fra alle kroge af julemusikkens repertoire. I år gæster blandt andre Jonah Blacksmith og Caroline Castell, Nicklas Sahl, Pernille Rosendal og Dorte Gerlach og mange flere.

Der er stadig billetter til salg til årets store juleshow her.

LÆS OGSÅ  Adam Price vil ikke dvæle i fortiden: Det har han fokus på nu

DR Pigekorets Jul

Siden 1938 har DR Pigekoret hvert år inviteret danskerne til at opleve julens musik og sange. I de senere år har koret forvandlet julekoncerterne til en enestående visuel og musikalsk oplevelse, der bringer generationer sammen om julens levende musik og minder.

I år vil DR Pigekoret, under ledelse af dirigent Charlotte Rowan, optræde sammen med sangere fra DR Børnekoret og DR Juniorkoret. Koncerten sendes den 25. december klokken klokken 20.00 på DR2, og billetter til selve optagelse af koncerten findes her.

LÆS OGSÅ  Mads Steffensen overrasker: Tilbage på DR

Fremfor at sende et fast program ved juletid en gang året, vil DR fremover gerne tilbyde en mere integreret dækning af Grønland og Rigsfællesskabet hen over året med rum for at gribe muligheder, få flere nuancer med og lave en dækning, der er i takt med tiden.

Det betyder, at programmet ’Julehilsen til Grønland’ ikke fortsætter. Læs mere her om baggrunden for beslutningen her.

DR-programmer som julespecial

Traditionen tro varmer DR op til juleaften med jul i nogle af de mest skattede programmer samt med helt særlige jule specials:

Disney Juleshow – 24. december klokken 16.00 på DR1

DR har sendt ‘Disney Juleshow’ siden 1960. Som en fast tradition indeholder det klassiske Disney-tegnefilm som ‘Plutos Juletræ’ med Mickey Mouse, Pluto og Chip & Chap, samt ‘Anders Ands Sneboldkamp’ med Anders And, Rip, Rap og Rup. Derudover byder showet altid på en overraskelse.

LÆS OGSÅ  DR overrasker: Ikon vender tilbage på skærmen

Snebørnenes juletime – 24. december klokken 17.30 på DR1 og 25. december klokken 17.00 på Ramasjang samt på DRTV fra 24. december klokken 6.00

Det er et nyt juleshow, der havde premiere i 2022, som fortæller julehistorier fra hele Norden, skabt af de bedste animationsstudier og bygget over nye og moderne klassiske nordiske julehistorier – fra Astrid Lindgren og Tove Jansson til Kjell Akrust og Jakob Strid.

Det sorte kageshow – første episode ud af syv ligger klar på DRTV 1. december 6.00.

Liv Martine og Victor Lander er værter i ‘Det Sorte Kageshow’ – et familieprogram, hvor kagebagningen bogstaveligt talt går i sort. I de totalt mørklagte køkkener skal holdene, der består af skuespillere fra ‘Tidsrejsen 2’ og velkendte tidligere deltagere i ‘Den store bagedyst’, forsøge at bage julekager uden at kunne se noget som helst. Alt imens programmets drillenisse gør det hele endnu mere underholdende og meget mere kaotisk.

LÆS OGSÅ  'Sygeplejeskolen'-stjerne om chok: Ændrede livet for altid

Søren Vesters Have: Jul – 28. november klokken 6.00 på DRTV / 18. december klokken 20.00 på DR1

Frank og Kastaniegården: Jul – 11. december klokken 6.00 på DRTV og klokken 20.00 på DR1

Den store julebagedyst – 21. december Det er jul i bagedystteltet, og årets ti deltagere er delt op i fem hold, der kæmper i julebageri. De skal både bygge imponerende krydderkagehuse og give sig i kast med dommernes hemmelige udfordring – en julekrans, der trodser tyngdekraften! Til sidst skal deltagerne kreere en smuk julekuglekage, der kan tage pusten fra både dommere og seere. Katrine Foged Thomsen og Markus Grigo har det skarpe blik rettet mod kagedetaljerne, mens Timm Vladimir sikrer julestemningen.

LÆS OGSÅ  Mads fra Sporløs fandt sin thailandske mor: Sådan går det i dag

Berømte måltider: Peters Jul – 1. december klokken 6.00 på DRTV / klokken 20.00 på DR1

Jul er familietid, så Adam har selvfølgelig inviteret sin bror med i programmet. Med udgangspunkt i ’Peters jul’ er fokus på den tid, hvor den borgerlige jul opstod. Fra maden, gaverne og hyggen til fattighjælp.

Nigella’s Amsterdam Christmas – 1. november klokken 6.00 på DRTV

Alle julespecials fra tidligere år ligger også på DRTV.

Julefilm på DRTV

På DRTV får vi også mange julefilm til julehyggen i december.

  • •Alene hjemme – 1. november
  • •Alene hjemme 2 – 1. november
  • •Krummerne 2: Stakkels Krumme – 1. november
  • •Krummerne 4: Så det jul igen – 1. november
  • •Far til fire i byen – 1. november
  • •Dyrlægens plejebørn – 1. november
  • •Tre nødder til Askepot – 15. november
  • •Mission: Julegave – 15. november
  • •Min søsters børn i sneen – 15. november
  • •Elf – 29. november
  • •My Dad’s Christmas Date – 29. november
  • •Die Hard – 29. november
  • •I krig med morfar – 29. november
  • •Glædelig jul – 29. november
  • •The Holiday – 1. december
  • •Familien Jul – 1. december
  • •Familien Jul og nissehotellet – 1. december
  • •Familien Jul i nissernes land 1. december

Jule-tv for voksne

Der er også jule-tv til de voksne på DRTV. Det er en blanding af tidligere advendtskalendere og sjove julespecials. Alle ligger klar på DRTV fra 1. november. Her er tale om:

Matador – alle 24 afsnit, Rytteriets Jul, Jul med Trines mor, Labans jul, Mens vi presser citronen, Jørgensens jul – en vejrværts bekendelser og Parterapi – julespecials.

LÆS OGSÅ  Tina Müller måtte træffer stor beslutning: "Jeg bliver nødt til at lytte til kroppen"

Jule-tv for børnene på Ramasjang

På Ramasjang er der også gang i julen. Her vil følgende jule-tv være på programmet og tilgængelige på DRTV fra den 1. november:

  • •Julemand & Co
  • •Kasper og Sofies Vidunderlige Jul
  • •Den lille julemand og det magiske snefnug
  • •Den afskyelige Sne-baby
  • •F for Får: Et juleeventyr
  • •Sonjas Jul
  • •Sebastians jul
  • •Onkel Rejes Julefis

Alt jule-tv fra DR kan findes her på DRTV.

Sarah er chefredaktør på Altomkendte.dk og hun har +4 års erfaring som journalist på nyhedsmedier. De seneste to år har Sarah særligt arbejdet med nyheder om underholdning, kendte og kongehuset, hvor hun senest har skrevet for Hollywood.dk. Hvis du vil vide det seneste indenfor gossipverdenen eller de royale huse rundt omkring i verden, så læn dig trygt tilbage og læs med når Sarah folder sig ud.

Annonce

Film / TV

Nu er det afgjort: Her er vinderen af dette års ‘Vild med dans’

Udgivet

d.

Af

Foto: Lars E Andreasen/TV 2

Vild med dans er slut og nu er dette års vinder fundet.

Nu er det langt om længe afgjort. Vinderne af ‘Vild med dans’ er Anna Munch og Eugen Miu.

Da det blev annonceret at det var, som var dette års vindere brød de ud i jubel.

Finalen i år har i sandhed været historisk. Det hele tog nemlig tidligere en meget romantisk drejning, da Philip May friede til sin kæreste, Simone, på direkte tv.

Det var ganske tydeligt, at det kom særdeles bag på hende – men glæden var ikke til at overse og hun sagde skam også ja.

LÆS OGSÅ  Mads Steffensen overrasker: Tilbage på DR

I aften har der været et glædeligt gensyn med alle de udstemte par. Desværre glimrede Dot Wessman ved sit fravær, da hun er blevet ramt af en skulderskade og dermed ikke kan danse.

Vild med dans er slut for nu, men lad os lige se tilbage på hvad sæsonen har budt på.

Sæsonen i år har været markant anderledes – der har været helt nye dansere, nye rammer for finalen, nye dommere, nye værter og et nyt orkester. Ja, faktisk var der ikke meget, der var som det plejer.

LÆS OGSÅ  'Vild med dans' stjerne jubler: "Jeg forstår det slet ikke"

Sæsonen bød også på et uventet og trist exit, da Mads Vad og May Lifschitz måtte forlade programmet grundet sygdom. Det resulterede i endnu en ændring, da semifinalen måtte forlænges og dermed strakte sig over to omgang af ‘Vild med dans’.

Nu er dansefesten slut på TV 2 og vi må vente på, at programmet (forhåbentligt) vender tilbage igen til næste år. Vild med dans har kørt siden 2005 og i år er den 21. sæson af programmet.

Forsæt med at læse

Film / TV

Det glemmer vi aldrig: Historisk øjeblik i ‘Vild med dans’

Udgivet

d.

Af

Foto: Shutterstock

Pludseligt udviklede aftenen sig i en helt anden retning!

Philip May har i aften gjort givet både publikum og ikke mindst hans kæreste Simone, en oplevelse som de aldrig glemmer.

Han friede nemlig til Simone for rullende kameraer på direkte tv.

LÆS OGSÅ  'Vild med dans' stjerne jubler: "Jeg forstår det slet ikke"

“Jeg kan ikke forestille mig en verden uden dig. Simone, vil du gifte dig med mig?,” lød det helt store spørgsmål og der kom også et ja fra den mildest talt overraskede Simone, da hun lige fik sundet sig.

Simone og Philip mødte hinanden da de begge deltog i realityprogrammet ‘Paradise Hotel’ i 2017. De blev forældre til sønnen Vilmar og i august i år blev de forældre for anden gang, denne gang til datteren Athena.

LÆS OGSÅ  DR-par åbner op om lang kamp: Håber det vil lykkedes

Det var skam heller ikke til hvilken som helst sang, at Philip friede til sin udkårne – der var tænkt på selv den mindste detalje. Det var under dette års gensynsdans, hvor Camilla Dalsgaard og Philip dansede, at frieriet pludseligt udspillede sig.

Det gik pludseligt fra Rumba til frieri, da musikken slog over i nummeret ‘Single Ladies’ med Beyoncé.

Mange ting er sket i Vild med dans gennem tiden – men et frieri har vi dog ikke set før.

Hvis du gik glip af frieriet eller blot vil se det igen – så se med herunder:

Forsæt med at læse

Film / TV

TV 2-deltagers bedrag gjorde alle rasende: Sådan endte det

Udgivet

d.

Af

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock/ Ole Schwander

Nu deles der nye detaljer.

TV 2’s populære program ‘Flokken’ sluttede med en dramatisk og uventet afslutning, der efterlod både deltagere og seere målløse. Det, der skulle have været en hyldest til fællesskabet, endte med at afsløre en dyb kløft, da Mikkel Lund valgte at gå imod gruppen og tage en stor del af præmiepengene.

LÆS OGSÅ  Sofie Linde i spidsen for nyt DR-program: Dette var umuligt

Sæsonfinalen begyndte med en symbolsk fællesskabsfølelse, da ni deltagere sendte grøn røg op mod himlen for at signalere deres ønske om at dele præmiesummen på én million kroner. Men da det blev Mikkel Lunds tur, ændrede stemningen sig dramatisk. Med rød røg afslørede han sin beslutning om at beholde 400.000 kroner fra sin cylinder for sig selv.

Reaktionen fra de øvrige deltagere var øjeblikkelig og stærk. Ord som “røvrendt,” “uanstændigt” og “svagt” fløj gennem luften, og Mikkel blev hurtigt midtpunkt for deres vrede og skuffelse. “Jeg var godt klar over på forhånd, at ingen ville juble over, at jeg tog de 400.000 kroner. Men der blev sagt nogle ting, der var voldsomme,” fortæller Mikkel ærligt efterfølgende.

Her ses Mikkel i TV 2 programmet Flokken Foto Lotta LemcheTV 2

Blev straks ført væk

Efter sin kontroversielle beslutning blev Mikkel fjernet fra gruppen og bragt direkte til et hotel, hvor han tilbragte aftenen alene. Stemningen var fortsat intens, og han indrømmer, at det havde været lettere at vælge den grønne vej og dele pengene. Men for Mikkel handlede det om at gøre noget anderledes. “Der er jo ikke noget i livet, der er nemt, så hvorfor ikke gøre noget vildt og anderledes?” siger han

Blandt deltagerne, der følte sig særligt forrådt, var Amanda Kock. Hun og Mikkel havde opbygget et tæt bånd gennem programmet, og selvom hun følte sig skuffet, kunne hun ikke lade være med at tænke på, hvordan Mikkel havde det efter den hårde afgørelse.

LÆS OGSÅ  Tina Müller måtte træffer stor beslutning: "Jeg bliver nødt til at lytte til kroppen"

Amanda tog kontakt til produktionen og bad dem overbringe hendes telefonnummer til Mikkel. Kort tid efter modtog hun en besked fra ham, hvor han udtrykte håb om at kunne tale sammen. Samme aften mødtes de to på hotellet, hvor de tilbragte hele natten i samtale. Uden at få lukket et øje fik de vendt situationen og talt om, hvad der var sket.

I dag er Mikkel og Amanda blevet nære venner og ses jævnligt privat. Selvom ‘Flokken’ sluttede med en beslutning, der splittede gruppen, er der for Mikkel og Amanda kommet noget positivt ud af oplevelsen.

Programmet, der startede som en hyldest til samarbejde, viste sig at være en intens test af moral, lojalitet og valg – og Mikkels valg vil uden tvivl blive husket som et af de mest kontroversielle øjeblikke i ‘Flokken’s historie.

Forsæt med at læse

Film / TV

Ingen tvivl hos Silas Holst: De vinder ‘Vild med dans’

Udgivet

d.

Af

Foto: Lars E Andreasen/TV 2

I aften skal vinderen af dette års ‘Vild med dans’ findes.

Tilbage i konkurrencen finder vi Anna Munch og Eugen Miu, Morten Hemmingsen og Malene Østergaard, Rasmus Staghøj og Asta Björk.

Hos Danske Spil er der er ingen tvivl om, at det er Anna Munch og Eugen Miu, der løber med sejren.

LÆS OGSÅ  Peter Ingemann siger farvel til program: Må mane rygter i jorden

Silas Holst har i årevis været en del af Vild med dans, indtil han i 2021 dansede sin sidste sæson i programmet. Herefter trak han sig fra programmet. Dog har han alligevel været lidt med i år, da han har været med som gæstedommer.

Men hvem tror den garvede danser mon der løber med sejren? Det har BILLED-BLADET spurgt ham om – og her er Silas Holst klar i spyttet.

Derfor er Anna Munch vinderfavoritten

“Der skal ikke være nogen tvivl om, hvem der vinder i år. Det gør Anna og Eugen. Det er jeg slet, slet ikke i tvivl. Det synes jeg, man har kunnet se ret tidligt fra program 3, at det var den vej, vinden blæste,” slår Silas Holst fast.

Ifølge Danske Spil er der flere årsager til, at Anna Munch er den store vinderfavorit.

”Anna Munch har klart den store fordel – som vi også snakkede om, inden konkurrencen startede – at hun er vant til at performe og at stå foran et kamera,” siger Danske Spils Vild med dans-ekspert, Mathias Reimer Larsen. Han understreger dog, at det ikke betyder, at hun får det hele foræret:

”Ja, hun er i min optik klart den bedste danser i programmet, men hun har tydeligvis også en kæmpe arbejdsmoral, som hjælper hende med at lære nye trin og moves. Og så virker det også til, at det betyder noget, at hun er feltets yngste deltager. Jeg tror ikke man skal kimse ad, at selve indlæringen af dans måske er lettere og hurtigere, jo yngre man er. Det er lidt ligesom at lære at cykle eller at stå på ski. Det er børn og unge altså bedre til at lære end folk på 55,” siger eksperten, som i parentes bemærket selv er i trediverne.

LÆS OGSÅ  Det så du ikke på tv: Delte særligt øjeblik i 'Gift ved første blik'

Hvem der ender med at løbe med sejren, må vi vente til i aften med at finde ud af.

Du kan se ‘Vild med dans’ i aften kl.20.00 på TV 2 og TV 2 Play.

Forsæt med at læse

Film / TV

Rørende: Marianne Eihilt deler følelsesladet opslag før ‘Vild med dans’-finalen

Udgivet

d.

Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Det gør hun på Instagram.

I disse dage er spændingen til at skære igennem i “Vild med dans”, hvor finalen nærmer sig med hastige skridt.

For dommer Marianne Eihilt er det ikke bare en tid med høj intensitet og masser af konkurrence – det er også en anledning til at hylde de kolleger, der har gjort sæson 21 til noget helt særligt.

LÆS OGSÅ  'Bagedyst'-stjerne vender tilbage på skærmen: Får eget program

I et rørende Instagram-opslag roser Marianne Eihilt sine meddommere, værter og hele produktionen bag programmet.

Hun fremhæver især Cilia Trappaud, der har gjort debut som vært, og som hun mener virkelig kan være stolt af sig selv.

Desuden skinner hendes kærlighed til både det nye band og hendes meddommere, Sonny Fredie Pedersen og Lene James Mikkelsen, igennem i opslaget.

“Bandet ‘kærlighed’ spiller magisk, og Lene og Sonny, I er det mest vidunderlige team. Jeres ro og overblik mærkes hele vejen rundt,” skriver Marianne, og giver også et stort skulderklap til produktionen.

Men Marianne Eihilt stopper ikke her.

Hun kommer med en opfordring, der især retter sig mod “Vild med dans”-seerne.

I forbindelse med finalen opfordrer hun sine følgere til at vise ekstra støtte og kærlighed til de tre finalister, som har kæmpet hårdt for at nå så langt.

Hun opfordrer sine følgere til at sende masser af opbakning til de tre finalister, som træder på gulvet for aller sidste gang i programmet:

“Send al jeres kærlighed til vores tre finalister, som i morgen træder på gulvet for aller sidste gang. De har kæmpet, ydet og ofret på et niveau, som de færreste kan forestille sig,” skriver Marianne i sit opslag.

I en tid, hvor “Vild med dans” har budt på store ændringer og nye ansigter, er Marianne Eihilt tydeligvis stolt over, hvordan det hele er blevet modtaget, og ønsker både deltagerne og produktionen held og lykke i finalen.

Se opslaget nedenfor:

LÆS OGSÅ  Adam Price vil ikke dvæle i fortiden: Det har han fokus på nu
Forsæt med at læse

Film / TV

Slår fast: De løber med sejren i aftenens ‘Vild med dans’-finale

Udgivet

d.

Af

Foto: TV 2
Foto: TV 2

Vi er nået til den store finale i Vild med dans, og med kun tre par tilbage tør Danske Spils Oddset- og danseeksperter godt spå om den endelige slutstilling. Der er nemlig noget, der minder om de foregående sæsoner…

Allerede før den første dans i årets udgave af ‘Vild med dans‘ fremhævede Danske Spils oddssætter, Mathias Reimer Larsen, en tendens, som kunne blive afgørende for konkurrencen: At kombinationen skuespiller/influencer er en kraftfuld cocktail i Vild med dans-universet.

I direkte tråd med den forudsigelse peger han nu direkte på 19-årige Anna Munch som den oplagte vinder af Vild med dans’ sæson 21. Hun har, trods sin unge alder, godt med erfaring fra begge områder.

LÆS OGSÅ  Peter Ingemann siger farvel til program: Må mane rygter i jorden

”Anna Munch har klart den store fordel – som vi også snakkede om, inden konkurrencen startede – at hun er vant til at performe og at stå foran et kamera,” siger Danske Spils Vild med dans-ekspert, Mathias Reimer Larsen. Han understreger dog, at det ikke betyder, at hun får det hele foræret:

”Ja, hun er i min optik klart den bedste danser i programmet, men hun har tydeligvis også en kæmpe arbejdsmoral, som hjælper hende med at lære nye trin og moves. Og så virker det også til, at det betyder noget, at hun er feltets yngste deltager. Jeg tror ikke man skal kimse ad, at selve indlæringen af dans måske er lettere og hurtigere, jo yngre man er. Det er lidt ligesom at lære at cykle eller at stå på ski. Det er børn og unge altså bedre til at lære end folk på 55,” siger eksperten, som i parentes bemærket selv er i trediverne.

LÆS OGSÅ  Amira Smajic bryder tavsheden: Føler sig ladt i stikken

Sådan skriver Danske Spil i en pressemeddelelse.

Det lyder alt sammen rimeligt nok, men Danske Spils oddssætter har også hårdere fakta til at underbygge sin forudsigelse.

”Vi ved, at det er seerne, der vælger vinderen i sidste ende, og derfor følger vi ganske nøje vores kunder på Oddset, når vi forsøger at forudsige vinderen. Her er der næsten dobbelt så mange, der tror på Anna Munch som vinder, som tror på henholdsvis Rasmus Staghøj og Morten Hemmingsen. Når vi så også tager højde for dommerstemmerne, når vi frem til, at Anna Munch vinder, mens Rasmus Staghøj lige sniger sig ind på andenpladsen foran Morten Hemmingsen – selv om sidstnævnte nok er konkurrencens næstbedste danser,” vurderer Mathias Reimer Larsen.

Forsæt med at læse

Film / TV

Wow! Afslører overraskende nyt om ‘Vild med dans’-finalen

Udgivet

d.

Af

Foto: Lars E Andreasen/TV 2

Nu afsløres der nye detaljer om ‘Vild med dans’-finalen.

I aften kl. 20.00 skydes dette års finale i ‘Vild med dans’ i gang.

De tilbageværende par er Anna Munch og Eugen Miu, Morten Hemmingsen og Malene Østergaard, Rasmus Staghøj og Asta Björk.

De tre finalepar bliver dog langt fra de eneste på gulvet. Vi får nemlig også et gensyn med alle de par, som har forladt programmet – men det stopper faktisk ikke her. Vi får nemlig også de tre dommere at se på dansegulvet.

LÆS OGSÅ  Vild med dans-par overrasker: Derfor er de rejst

Det afslører Lene James Mikkelsen til Newsner.

Der venter nemlig et lille danseshow fra de tre dommere – dog understreger Lene James Mikkelsen med det samme, at det kun bliver en lille smule.

“Os tre dommere skal danse en lille smule. Det er ikke meget. Jeg har et dårligt knæ, så det er jo lidt en hindring, men det kan jeg godt. Det var noget, der blev besluttet efter sidste fredag,” fortæller hun.

Startede tidligt

Det er Lene James Mikkelsens første sæson som dommer i ‘Vild med dans’.

Til mediet fortæller hun, at det er gået godt – men at hun godt kan mærke, at det er udfordrende at lave live-tv. Når man er live, kræver det nemlig mere, da der skal tænkes mere over hvad man siger og gør.

LÆS OGSÅ  Adam Price vil ikke dvæle i fortiden: Det har han fokus på nu

Lene James Mikkelsen er i den grad ekspert i dans. Hun begyndte til dans da hun var blot to år gammel. Siden har hun drevet det vidt. Hun har blandt andet haft egen danseskole, og derudover var han den første danske verdensmester i latinamerikanske danse. Lene James Mikkelsen bruger intet mindre end 250 dage om året på at rejse verden rundt, her underviser hun turneringspar og dømmer turnering.

Men i aften skal hun altså bedømme de tre finalepars præstation i Vild med dans-finalen. Du kan se med på TV 2 og TV 2 Play kl. 20.00.

Forsæt med at læse

Film / TV

Markus Grigo fandt ‘opskriften på kærlighed’: Nu deler han den med andre

Udgivet

d.

Foto: Peter Hauerbach/Ritzau Scanpix
Foto: Peter Hauerbach/Ritzau Scanpix

Parret har været sammen med siden 2017.

Markus Grigo er ikke bare kendt for sin ekspertise i desserter og sine kritiske, men kærlige kommentarer som dommer i ‘Den store bagedyst’ på DR1.

Bag kameraerne har den tyskfødte dessertkok også fundet opskriften på kærligheden.

Men der er en helt anden historie, som han nu sætter ord på.

LÆS OGSÅ  Sofie Linde i spidsen for nyt DR-program: Dette var umuligt

Det skriver BILLED-BLADET.

Siden 2017 har Markus og Susanne dannet par, og deres forhold startede på en moderne måde.

Parret mødte nemlig hinanden via dating-app’en Tinder. For Markus, der ikke var typen, der gik meget ud, var det en oplagt mulighed for at finde en partner.

“Jeg tænkte, at jeg ville give det en chance – og heldigvis er Tinder ikke bare en score-app. I min alder søger de fleste en seriøs partner, og jeg fandt min dejlige kæreste,” har Markus tidligere fortalt.

Det er ikke første gang, kærligheden har haft stor indflydelse på Markus’ liv.

Det var nemlig også af kærlighed, han flyttede til Danmark i 1991.

Dengang forelskede han sig i en dansk kvinde og valgte at følge hjertet til Danmark, hvor han siden er blevet boende.

Privatlivet er dog ikke det eneste sted, Markus har haft succes. Siden han i 2017 trådte ind som dommer i ‘Den store bagedyst’, har han været en fast del af danskernes tv-aftener.

Sammen med sin makker Katrine Foged Thomsen er han blevet en af de centrale figurer i det populære bageprogram.

Men mens Markus er en stjerne i køkkenet, er det i hjemmet, at hans hjerte virkelig har fundet ro. Forholdet til Susanne ser ud til at være stabilt og fyldt med glæde – en kærlighed, der kom på den helt rigtige tid for dessertkokken.

LÆS OGSÅ  DR deler godt nyt: Postcast med Lærke Kløvedal genopstår
Forsæt med at læse

Film / TV

Her er Sarah Grünewalds ord om den nye ‘Vild med dans’-vært

Udgivet

d.

Af

Foto: Rasmus Weng/TV 2

Cilia Trappaud er vært for ‘Vild med dans’ i år, hvor hun har overtaget pladsen efter Sarah Grünewald.

Sidste år meddelte Sarah Grünewald, at sæson 20 ville blive den sidste, hvor hun var med som vært for programmet.

I intet mindre end 11 sæsoner var hun vært på et af danskernes favoritprogrammer, derfor har hun også brugt utallige fredage i Vild med dans-studiet i allerbedste sendetid.

Men det er nu fortid.

LÆS OGSÅ  'Bagedyst'-stjerne vender tilbage på skærmen: Får eget program

Nu har hun i stedet travlt med andre projekter, som eksempelvis det nye TV 2-program ‘Piano’, hvor blandt andet Mads Langer er med som ekspert.

Helt fantastisk

Men savner Sarah Grünewald sin værtsrolle hos ‘Vild med dans’? Det spørgsmål har Ekstra Bladet stillet og svaret er helt klart:

“Jeg savner ikke ‘Vild med dans’. Jeg savner min produktion, men jeg savner ikke at stå der fredag aften,” lyder det fra Sarah Grünewald.

Det er Cilia Trappaud, der i år har taget over for Sarah Grünewald, og den forhenværende Vild med dans-vært har kun rosende ord tilovers for den nye vært.

LÆS OGSÅ  DR overrasker: Ikon vender tilbage på skærmen

Hun bruger både ord som ‘fantastisk’ og ‘naturtalent’ om Cilia.

Dette års sæson af Vild med dans har snart nået vejs ende. På fredag går parrene på gulvet for allersidste gang, når dette års vinder skal findes.

Det sker fredag kl. 20.00, hvor man også kan glæde sig til et gensyn med alle de par, som er røget ud undervejs.

Du kan se Vild med dans på TV 2 eller på TV 2 Play.

Forsæt med at læse

Film / TV

‘Den store bagedyst’- vinder afslører: Får sit eget jule-program

Udgivet

d.

Af

Foto:Shutterstock
Foto: Alexfan32/ Shutterstock

Tobias Hamann har på kort tid etableret sig som en af Danmarks mest kreative og eventyrlystne bagere.

Selvom Tobias startede på en uddannelse i Østeuropastudier ved Aarhus Universitet, var det en helt anden vej, der skulle vise sig at være hans kald. I perioden 2012-2014 arbejdede han som freelance skribent for Jyllands-Postens rejsesektion Explorer, hvor han rapporterede fra eksotiske destinationer som Bangladesh, Ukraine og Kirgisistan. Denne tid vækkede hans nysgerrighed på verden og blev startskuddet til et liv fyldt med oplevelser.

LÆS OGSÅ  'Gift ved første blik'-deltagere i samlet opråb: Stop!

Det var dog i 2014, at Tobias for alvor kom på danskernes radar. Med sin kreative tilgang og imponerende bagetalenter vandt han ‘Den Store Bagedyst‘ på DR1 og blev hurtigt et velkendt ansigt i de danske hjem. Ikke nok med det – Tobias fortsatte sin succes ved også at vinde Den Store Jule- og Nytårsbagedyst samme år, hvor hans fantasifulde kreationer tryllebandt både dommere og seere.

Efter sin bagedyst-triumf tog Tobias sit talent til nye højder i tv-serien “Bag Verden – med Tobias”. I løbet af 2015-2016 rejste han verden rundt og skabte kager inspireret af de kulturer, mennesker og landskaber, han mødte på sin vej. Fra Asiens farverige markeder til Europas charmerende byer forvandlede Tobias sine oplevelser til spiselige mesterværker.

LÆS OGSÅ  DR-vært med særligt samarbejde: Nu skal danskerne huske det

Helt nyt jule-program

Julen fik også et strejf af Tobias’ magi i DR1-serien “Smagen af et Juleeventyr”, hvor han fortolkede H.C. Andersens klassiske julehistorier – selvfølgelig i kageform. Med hjælp fra danske koryfæer som Ole Thestrup, Søren Fauli og Søren Ryge blev julebordet fyldt med både eventyr og smag.

Og nu kan danskerne altså glæde sig til endnu et jule-program med Tobias i spidsen.

Det oplyser Viaplay Group i en pressemeddelelse.

LÆS OGSÅ  DR deler godt nyt: Postcast med Lærke Kløvedal genopstår

Torsdag den 5. december er der nemlig premiere på programmet ‘Tobias’ Julelækkerier’ på TV3 og Viaplay.

Tobias Hamann er flyttet i nyt hus med sin familie, kæresten Patricia og den lille nyfødte Franz. For første gang skal familien fejre jul i det nye hus, og derfor skal der selvfølgelig laves en masse julelækkerier for at sikre den helt rigtige julestemning. Kom med Tobias i køkkenet, når han laver 12 lækre juleopskrifter, som skal gøre juletiden lidt sødere.

Første afsnit har premiere 5. december. På Viaplay kan de fire første opskrifter ses som fire selvstændige afsnit, mens det på TV3 er samlet til ét program kl. 20.00. ‘

Der udkommer derudover fire opskrifter 12. og 19. december. 

Forsæt med at læse

Trending