Nu deler Mette Frederiksen en rørende meddelelse.

Tirsdag morgen blev det meddelt, at Ulf Pilgaard er gået bort.

Det er sket, efter han mandag morgen, fik et hjertestop i sit hjem i Hellerup.

Hans død har på få timer fået et utal af danske kendisser til at reagere. Blandt andet har både Lisbeth Dahl og Ghita Nørby sat ord på tabet af en nær ven og kollega.

Det er familien, der gennem Hammer PR, har bekræfter revylegendens død.

“Hele Danmarks Ulf Pilgaard døde mandag efter kort tids sygdom. Det er et stort tab for Danmark og et endnu større tab for hans familie,” lyder det i en pressemeddelelse fra Hammer PR.

Sender tanker til familien

Også statsminister Mette Frederiksen reagerer også nu.

Det sker i et opslag på Instagram.

“Skuespiller og komiker Ulf Pilgaard er død. En af de helt store stjerner fra den danske kulturscene. 40 sæsoner af cirkusrevyen. Ikoniske danske film og tv-serier som Nattevagten, Arven og Kongekabale. Og et hav af gode gamle klassikere. Med sin varme og humor har han fået smilene frem gennem generationer. Beriget den danske revyscene og dansk kultur som få andre,” lyder det fra Mette Frederiksen, som afslutningsvist sender tanker til Ulf Pilgaards familie:

“Mine varmeste tanker til Ulfs familie og kære. Må han hvile i fred.”

Du kan se hele Mette Frederiksens opslag herunder:

Vis dette opslag på Instagram

Et opslag delt af Mette Frederiksen (@mette)

Nu sætter Mette Frederiksen ord på et stort tab.

I weekenden har der været fokus på kræft og ikke mindst bekæmpelsen af den. Blandt andet var der i lørdags det årlige ‘Knæk Cancer‘ show. Her blev der indsamlet intet mindre end 132 millioner til kampen mod kræft.

Hos Mette Frederiksen har sygdommen også været helt tæt på. Det sætter hun nu ord på, i et opslag på Instagram.

“I min familie har vi fået kræftbeskeden alt for mange gange. Og tabet af min mor kommer jeg aldrig overens med. Det er en forbandet sygdom, som desværre rammer alt for mange danskere. I aften samler Danmark ind til Knæk Cancer. Det er en vigtig sag,” lyder det fra Mette Frederiksen.

Der kan stadig gøres mere

Herefter sætter hun flere ord på, at der fortsat skal gøres noget, for at komme sygdommen til livs:

“Vi skal fortsat gøre, hvad vi kan for at komme sygdommen til livs. Som patient skal man have tillid til vores sundhedsvæsen, når kræften rammer. Og patientrettigheder skal overholdes. Heldigvis går meget godt. Men der er fortsat brug for at styrke indsatsen på kræftområdet i Danmark. Derfor har regeringen også en ny kræftplan 5 på vej.”

Til slut skriver hun, at det i år er 11 år siden, at hun mistede sin mor. Et tab, som stadig er svært. “Jeg savner hende stadig helt utroligt meget,” skriver hun blandt andet i opslaget.

Herunder kan du se hele Mette Frederiksens opslag:

Vis dette opslag på Instagram

Et opslag delt af Mette Frederiksen (@mette)

Poul Nyrup Rasmussens erindringer begynder, da han bliver statsminister i 1993. Han fortæller om de næsten 9 år i magtens centrum, om engagementet i Europa og om det smertelige tab af datteren Signe, der senere i livet gav ham styrke til at arbejde for at forbedre vilkårene for psykisk syge.    

Den 25. januar 1993 overtog Poul Nyrup Rasmussen statsministeriet efter Poul Schlüter, der var gået af som følge af Tamilsagen. Der ventede den 49-årige socialdemokrat og hans nye regering to store opgaver: at få knækket den rekordhøje arbejdsløshedskurve og nedbragt statens underskud. 

Poul Nyrup Rasmussens statsministertid er en rejse gennem danskernes fælles historie, set og oplevet fra Christiansborg. Han fortæller om urolighederne omkring folkeafstemningen 18. maj 1993, Balkankrigen, storkonflikten og gærkrisen, indvielsen af Storebæltsbroen, Salman Rushdie-sagen, rockerkrigen og 11. september. 

Fyldt med refleksioner

Han reflekterer over håndteringen af efterlønnen, udlændingepolitikken og fremkomsten af Dansk Folkeparti, parløbet med Mogens Lykketoft og forholdet til de andre socialdemokrater, de politiske medspillere og modspillere og relationen til fagbevægelsen.

I 2001 får Danmark en ny statsminister og en ny regering, og Poul Nyrup Rasmussen flytter blikket ud i den store verden og bliver optaget af sit engagement i Europa. 

I bogens slutning fortæller han om sit livs store tragedie, da datteren Signe i 1993 tager sit eget liv i kølvandet på en psykisk lidelse. De smertefulde personlige erfaringer bruger han senere i sit arbejde for at hjælpe pårørende og psykisk syge til et bedre liv. 

Gennem hele livet har Poul Nyrup haft ledetråden: “at være noget er at gøre noget, der rækker ud over en selv”. Sådan har drengen fra Esbjerg, der blev Danmarks statsminister, fyldt hele sit liv med arbejde, der gav mening for ham selv og ikke mindst andre.

Søren Pape Poulsen gik bort i en alder af 52 år.

Sorgen er stadig tung for dem, der stod den afdøde politiker Søren Pape Poulsen nær. Hans mor bærer stadig på savnet, og julen, som altid havde en særlig betydning og var samlingspunkt for familien, er nu blevet en tid, hvor minderne om ham fylder ekstra meget. Julen har altid haft en stor plads i hans hjerte, og nu bliver han mindet på en ganske særlig måde.

Det skriver HER & NU.

Mindes Søren Pape

Tirsdag den 26. november afholdes en rørende julekoncert på Viborg Teater, hvor man hylder Søren Pape Poulsens minde. Denne koncert er en måde at ære hans kærlighed til julen på, og den markerer samtidig en særlig indsamling til et formål, som Pape brændte for. På scenen vil flere af Danmarks smukkeste stemmer kunne opleves, heriblandt operasanger Jens-Christian Wandt, som også sang ved Papes bisættelse tidligere på året.

En af de mest rørende elementer ved koncerten er det store juletræ på scenen. Dette træ vil være pyntet med julepynt, som vennerne har arvet efter Søren Pape, og dermed får publikum en unik mulighed for at være med til at ære ham på en personlig og intim måde.

Søren Pape Poulsens mor, Ruth, vil overvære koncerten, ligesom der også er håb om, at hans far, Svend Pape Poulsen, som snart fylder 92 år, vil være til stede. Ruth Pape har udtrykt sin glæde ved koncertens tema, fordi den afspejler hendes søns store kærlighed til julen, som var hans yndlingstid på året.

Støt en sag der lå hjertet nær

Billetterne til julekoncerten er netop sat til salg, og alt overskud fra arrangementet går til et formål, som Søren Pape Poulsen selv støttede: ”Søndagskaffe i Viborg”.

Projekt arbejder for at samle ensomme ældre til kaffe og fællesskab, og det var noget, som Pape engagerede sig dybt i, før hans alt for tidlige død i en alder af blot 52 år.

Koncerten bliver således en smuk og hjertevarm hyldest til en mand, der satte stor pris på fællesskab og nærvær – værdier, der fortsat lever videre i hans minde.

Situationen er nu blevet så alvorlig, at partiet har modtaget et officielt påbud.

Problemerne hober sig op for Lars Løkke Rasmussens parti, Moderaterne. Midt i den politiske hverdag har partiet nu fået endnu en opgave at tackle – og denne gang handler det ikke om lovgivning, men om arbejdspladsens trivsel. Efter et besøg fra Arbejdstilsynet i september, har partiet nemlig fået et officielt påbud.

Partiet har nemlig fået et påbud om at forbedre arbejdsmiljøet og tage hånd om episoder med krænkende adfærd på arbejdspladsen.

Hvordan kunne det gå så galt?

Rapporten, som Ekstra Bladet har fået fat i, maler et klart billede af en organisation, hvor mobning og nedværdigende adfærd har været et problem.

Arbejdstilsynet understreger, at Moderaterne nu er forpligtet til at sikre, at disse krænkende handlinger ikke påvirker medarbejdernes sikkerhed og sundhed, hverken på kort eller lang sigt. Tonen og adfærden i partiets sekretariat har i flere tilfælde været problematisk, og nu skal der ske ændringer.

Ikke første gang

Det er ikke første gang, partiet er i modvind.

Tidligere på året forlod ti medarbejdere deres stillinger, hvoraf tre blev fyret, og syv valgte en frivillig fratrædelse. Samtidig trak partisekretær Kirsten Munch Andersen sig fra sin post, hvilket skabte yderligere uro.

I forsøget på at håndtere krisen, har Moderaterne udnævnt Morten E.G. Brautsch som midlertidig partisekretær. Brautsch har tidligere arbejdet som særlig rådgiver for Lars Løkke Rasmussen og er nu sat til at styre partiet gennem de udfordringer, de står overfor.

I en udtalelse til Ekstra Bladet understreger Brautsch, at han tager situationen meget alvorligt:

“Det er afgørende for mig, at Moderaterne er en arbejdsplads med et sikkert og sundt arbejdsmiljø. Jeg tager påbuddene fra Arbejdstilsynet dybt alvorligt, og vi arbejder på højtryk med de nødvendige initiativer og processer.”

Moderaterne har nu fået en deadline for at rette op på forholdene, og det bliver spændende at se, om partiet kan genskabe balancen internt, mens de fortsat arbejder i den politiske frontlinje.

I 2021 modtog den tidligere statsminister en pris for sin indsats.

Helle Thorning-Schmidt er kendt for sit stærke engagement i ligestillingsdebatten, og hun har altid haft en klar stemme i kampen mod sexisme og for kvinders rettigheder.

Efter sin tid som Danmarks første kvindelige statsminister har hun derfor fortsat sin mission om at fremme kvinders muligheder og vilkår, både på arbejdspladserne og i samfundet generelt og derfor kommer hun nu med et råd, der for hende er afgørende for, hvordan kvinder kan gøre en forskel for hinanden – et råd, der er både simpelt og kraftfuldt.

Modtog pris for sin indsats

Helle Thorning-Schmidt modtog i 2021 ALT for damernes ‘Søstersind’-pris, en pris, som stadig betyder meget for hende. Hun er glad for begrebet og forsøger selv at leve op til det.

Det fortæller hun til ALT for damerne.

“Jeg har altid godt kunne lide det begreb. Jeg synes, det er fantastisk, at ALT for damerne har fået reetableret det,” fortæller hun om prisen og dens betydning, der også danner baggrund for hendes bedste råd til andre kvinder.

Helles budskab er nemlig klart: Kvinder skal passe på hinanden. Uanset om det er på arbejdspladsen, i nattelivet eller i uddannelsessammenhænge, mener hun, at det er afgørende, at kvinder støtter hinanden – særligt når det handler om yngre kvinder, som måske har brug for en ekstra håndsrækning. Med andre ord skal kvinder altså ikke være så bange for at hjælper hinanden til forfremmelse og udvise søstersind.

Ræk ud og hjælp

Ifølge Helle Thorning-Schmidt handler det om at række ud til hinanden.

Et simpelt smil, et spørgsmål om, hvordan man har det, eller en hjælpende hånd kan gøre en stor forskel. For hende er det vigtigt, at kvinder aktivt hjælper hinanden med at få større poster og fremme deres karriere. Hun deler også, at hun selv har gjort en indsats for at forfremme kvinder og hjælpe dem videre i deres karrierer.

“Jeg har eksempler på, at kvinder har passet på mig, når jeg har været ny i forskellige sammenhænge. Det er en fantastisk ting at kunne hjælpe andre kvinder frem,” fortæller hun og opfordrer alle kvinder til at huske at række ud og støtte hinanden – for det gør en stor forskel.

Nu er Morten Messerschmidt blevet sigtet.

Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, er blevet centrum for en juridisk kontrovers. Han er blevet sigtet for racisme efter at have delt et kontroversielt opslag på det sociale medie X (tidligere Twitter) sidste år.

Ifølge oplysninger fra TV 2 stammer sigtelsen fra et opslag, som Messerschmidt lagde op den 10. oktober 2023. Her kommenterede han et gammelt kampagnebillede fra Dansk Folkepartis Ungdom (DFU) med ordene: “Jeg fik i 2002 dom for at påstå det indlysende … I dag kan alle vist se, vi havde ret.”

Det pågældende billede, som har skabt debat, stammer fra en DFU-kampagne og viser to stærkt forskellige scenarier. På det ene billede ses tre lyshårede kvinder under teksten “Danmark i dag”, mens det andet billede viser tre hætteklædte mænd med blodpletter og koranen i hånden, ledsaget af teksten “Danmark om 10 år”.

Opslaget, der har fået over 58.000 visninger, førte til, at en privatperson anmeldte Messerschmidt for at overtræde racismeparagraffen, hvilket nu har udløst sigtelsen.

Nægter at trække i land

Messerschmidt er dog ikke fremmed over for sådanne sager. Tilbage i 2002 blev han som næstformand for DFU dømt for racisme i en lignende kampagne. Her modtog han og tre andre DFU-medlemmer syv dages betinget fængsel ved Retten i Hvidovre – en dom, som senere blev fordoblet til 14 dage ved Østre Landsret. Retten fandt dengang, at kampagnen udgjorde en grov fornærmelse mod muslimer, da den advarede mod et multietnisk samfund.

Trods den nye sigtelse nægter Messerschmidt at trække i land og forsvarer sin ret til at udtrykke sig frit. I en skriftlig udtalelse understreger han sin beslutsomhed:

“Myndighederne kan ikke lukke munden på mig. Jeg kæmper for et trygt Danmark, og derfor vil jeg blive ved med at sige sandheden om indvandringen. Her til morgen har jeg skrevet teksten endnu en gang – denne gang på Facebook. Så må vi se, om de sigter alle dem, der deler det.”

Nu er det op til retssystemet at vurdere, om Messerschmidts opslag overskrider lovens grænser, eller om han fortsat kan benytte kampagnen som led i sin politiske kommunikation.

Nu ser Pia Kjærsgaard tilbage på sin lange karriere.

Efter mere end 40 år i dansk politik nærmer en markant skikkelse sig nu afslutningen på sin karriere. Pia Kjærsgaard har valgt ikke at genopstille ved det næste folketingsvalg, og dermed slutter et kapitel, der har formet dansk politik gennem årtier.

Pia Kjærsgaard har gennem sine mange år som frontfigur i Dansk Folkeparti markeret sig stærkt, og nu, hvor hun ser tilbage på sin lange politiske karriere, er der mange store øjeblikke, der står klart for hende. I et interview med SE og HØR reflekterer Kjærsgaard over sine mest mindeværdige sejre og kampe.

“Det har ikke været én enkelt begivenhed, der har defineret min tid i politik,” siger hun og fremhæver især de folketingsvalg, hvor Dansk Folkeparti opnåede betydelig succes, samt den afgørende rolle, partiet spillede i krone-afstemningen i 2000. “Vi er virkelig stolte af vores rolle i afstemningen om kronen. Det var epokegørende, og det var ikke sket uden Dansk Folkeparti,” fortæller hun stolt.

Det er hun allermest stolt af

En af de milepæle, Pia Kjærsgaard ser tilbage på med særlig glæde, er hendes tid som formand for Folketinget. “At blive valgt som Folketingets formand var en kæmpe ære. Jeg havde fire rigtig gode år, hvor jeg føler, at jeg virkelig satte mit præg på institutionen,” siger hun med et smil.

Men det er ikke kun de symbolske sejre, der fylder hos Pia Kjærsgaard. Hun fremhæver også de konkrete resultater, hun har opnået i dansk politik. Især på området for ældrepleje føler hun, at hun har gjort en forskel. “Ældrechecken er noget af det, jeg er allermest stolt af,” fortæller hun, og understreger, at det er et resultat, hun ser som et af sine vigtigste bidrag.

Pia Kjærsgaard er også kendt som en af de politikere, der satte udlændingepolitikken på dagsordenen i Danmark. Hun ser tilbage på det arbejde med stolthed og mener, at hendes indsats har haft en varig indflydelse. “Vi fik rykket debatten og skabt en vedvarende ændring i den politiske diskurs omkring udlændingepolitikken,” siger hun.

Nu, hvor Pia Kjærsgaard forbereder sig på at sige farvel til Folketinget, føler hun, at hun har nået de mål, hun satte sig i starten af sin karriere. “Jeg har opnået det, jeg ville, og jeg efterlader dansk politik med stolthed,” siger hun.

Med hendes kommende exit ved det næste folketingsvalg slutter en æra i dansk politik, og Pia Kjærsgaard efterlader sig et tydeligt aftryk, der vil blive husket længe.

Nu er det slut for Pia Kjærsgaard.

Efter mere end 40 år som en markant skikkelse på den danske politiske scene, har Pia Kjærsgaard besluttet, at hun ikke genopstiller ved næste folketingsvalg.

Med et opslag på Facebook meddeler den snart 78-årige politiker, at hun nu ser frem til at gå på pension og træde ud af rampelyset.

“Det har været et privilegie at arbejde for det danske folk og sætte helt afgørende vigtige emner på dagsordenen, som har haft og har en stor betydning for den helt almindelige danskers liv og hverdag,” skriver Kjærsgaard i opslaget.

Stolt af sin lange karriere

Hun understreger, hvor stolt hun er af sin lange karriere, der startede i Folketinget i 1984 som medlem af Fremskridtspartiet. Siden skabte hun sit politiske hjem i Dansk Folkeparti, som hun var med til at stifte i 1995.

Pia Kjærsgaard har gennem årene været en skarp debattør og politisk leder. Hun sad som formand for Folketinget fra 2015 til 2019 og blev i rollen den første kvinde nogensinde til at bestride posten.

Nu føler hun dog, at tiden er inde til at prioritere andre dele af livet.

“Selvom politik er spændende, interessant og givende, må der være tid til andet i mit liv. Og derfor siger jeg snart tak for mere end 40 utrolige år og går på pension,” skriver hun.

Nu er der nyt fra Mette Frederiksen.

Alle tre partier har taget et dyk i meningsmålingerne, men nu prøver den danske statsminister at vende skuden for Socialdemokratiet.

Man skal nemlig ikke spole tiden ret langt tilbage, før Mette Frederiksen løftede sløret for, at de gerne vil genforhandle Velfærdsaftalen.

I 2006 blev Velfærdsaftalen vedtaget af blandt andre Socialdemokratiet, og den slog blandt andet fast, at pensionsalderen i Danmark ikke skulle ligge fast, men derimod stige i takt med danskernes stigende forventede levealder.

Det betød i praksis, at pensionsalderen ville blive forskellig fra generation til generation, og at de unge generationer kunne se frem til at skulle arbejde i MANGE år.

Uretfærdigt og urealistisk

Nu har statsminister Mette Frederiksen dog tilsyneladende trukket i håndbremsen, da hun mener, at reglerne om pensionsalder fra 2006 er uretfærdige og urealistiske.

Det fortalte hun i et interview med Berlingske.

I interviewet slår hun fast, at det ikke er hverken retfærdigt eller realistisk, at danskerne skal arbejde så længe, som Velfærdsaftalen fra 2006 ønsker, og hun understreger, at pensionsalderen med den nuværende aftale stiger for meget.

Siden da har der været en del spekulationer frem og tilbage, men nu har Mette Frederiksen igen åbnet en dør på klem for en mulig aftale om pensionsalderen, som kan falde på plads inden næste folketingsvalg.

I et nyt interview med Fagbladet 3F antyder hun, at en bred politisk aftale kan være i sigte inden valget:

“Det kan jo være, at det ender med, at vi kan lave en bred aftale omkring det allerede inden et valg, og det vil jo være det allerbedste”, lyder det fra hende, inden hun fortsætter:

“Men om vi kan blive enige om det i Folketinget, det ved jeg ikke endnu”.