Følg os her

Politik

Alle kan rammes: Nu deler tre kendte politikere deres egen historie

Udgivet

d.

Politikere
Foto: HK

Stress kan ramme alle. Fra HK’eren til folketingspolitikeren. Det fortæller tre kendte politikere og tre HK’ere i en ny, stor kampagne for HK, hvor de skulder ved skulder deler deres personlige oplevelser med stress.

Danmark har stress. 55.600 kollegaer mangler hver dag på grund af stress. Det er et vildt tal, som understreger, at stress skal højere op på dagsordenen, mener HK, Danmarks næststørste fagforbund. Derfor lancerer HK i dag en stor kampagne med tre kendte politikere, Ida Auken (S), Søren Gade (V) og Jacob Mark (SF), og tre HK’ere, der har det til fælles, at de har haft stress.

Sådan oplyses det i en pressemeddelelse.

Politikere
Side om side med tre HKere deler Søren Gade V Ida Auken S og Jacob Mark SF deres oplevelser med stress

Forbundsformand, Anja C. Jensen, er stolt over HK’s arbejde for at sætte fokus på omfanget og udfordringerne med stress og håber, at kampagnen blandt andet kan bidrage til at aftabuisere stress:  

”Det er rigtig vigtigt for mig, at tre af vores medlemmer side om side med politikerne har haft modet til at stille sig frem og dele deres stresshistorier. Det er med til at understrege, hvor vigtigt det er at få fjernet al den skyld og skam, der ligger på den stressramtes skuldre, og jeg håber, at vores kampagne kan være et skridt på vejen til at aftabuisere stress. For når vi taler om det, så bliver det også lettere at erkende, at vi har et problem. Og så kan vi handle på det”.

Stress kan ramme alle, lyder budskabet fra Jacob Mark, Ida Auken, Søren Gade og tre medlemmer af HK i en række ærlige kampagnevideoer, hvor de fortæller hinanden om deres oplevelser og erfaringer før, under og efter stress. Fælles for dem er, at de gerne vil gøre det lettere at tale om stress: 

Medlem af Folketinget for Venstre, Søren Gade: 

”For mig er det vigtigste at være med til at aftabuisere stress. Vi skal blive bedre til at tale om stress. For når vi – og andre – står frem og siger, at vi har været ramt, så bliver det også lettere for andre at tale om. Og måske bliver det også lettere at stoppe op og mærke efter lidt før, end man ellers havde gjort.”

Tidl. medlem af Folketinget, Jacob Mark:

”Stress er en samfundsudfordring, som fortjener større opmærksomhed. Vi har alle en vigtig opgave i at sikre, at færre bliver syge af stress. Og selvom vi alle kender en, der har været ramt, så er stress for mange stadig svært at tale om. Det vil jeg gerne være med til at lave om på.”

Medlem af Folketinget for Socialdemokratiet, Ida Auken:

”Jeg tror, det er vigtigt, at vi snakker om det. Det er vigtigt, at vi aftabuiserer stress. Som når vi nu står sammen og siger: vi er blevet ramt af det her, og det kan du også blive. Der findes ikke supermennesker. Og så skal vi i samfundet se på, hvad vi kan gøre for at sætte tempoet ned. Vi har for travlt.”

Kampagnen viser tydeligt, at stress er forbundet med høje menneskelige omkostninger. For stress kan sidde i kroppen som en fast følgesvend i lang tid efter, den stressramte er vendt tilbage til arbejdet igen.

For samfundet er prisen også høj. En undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) i 2024 viser, at arbejdsrelateret stress koster samfundet 55 milliarder kroner i velstandstab hvert år. Derfor mener HK, at det er tid til handling.

Sarah er chefredaktør på Altomkendte.dk og hun har +4 års erfaring som journalist på nyhedsmedier. De seneste to år har Sarah særligt arbejdet med nyheder om underholdning, kendte og kongehuset, hvor hun senest har skrevet for Hollywood.dk. Hvis du vil vide det seneste indenfor gossipverdenen eller de royale huse rundt omkring i verden, så læn dig trygt tilbage og læs med når Sarah folder sig ud.

Annonce