Følg os her

Kendte

Peter Mygind siger farvel: “Jeg har været ved at brække mig af sorg”

Udgivet

d.

Jytte Abildstrøm Bisættes I Frederiksberg Kirke
Peter Mygind med Lise Mühlhausen og deres sønner Valdemar og Julius, da skuespiller Jytte Abildstrøm bisættes i Frederiksberg Kirke, lørdag den 11. januar 2025. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Nu sætter Peter Mygind ord på sorgen.

Torsdag den 2. januar gik Jytte Abildstrøm bort.

Det var hendes søn, Peter Mygind, der delte den triste besked med danskerne i et opslag på de sociale medier.

»Farvel mor. Vi elsker dig. Dit hjerte, dit sind, dit mod. Du har været en kæmpe inspiration, den bedste legekammerat og verdens bedste mor. Tak for alt hvad du har givet til verden. Jord, ild, luft og vand,« skrev Peter Mygind i opslaget.

Reaktionerne væltede ind og et utal af danske kendisser, var at finde i kommentarfeltet.

Der gik ikke længe, før Peter Mygind kunne oplyse, at der ville blive taget afsked med Jytte lørdag den 11. januar i Frederiksberg Kirke.

Mange mødte i går op for at sende Jytte godt afsted på sin sidste rejse.

Efter bisættelsen satte Peter Mygind ord på afskeden og tiden efter Jyttes død.

Taknemmelige for den sidste tid

Her fortæller han, at familien har været enormt taknemmelige for, at Jyttes sidste tid blev på et hospice i nærheden af familien.

Han sætter også ord på sorgen:

“Jeg er bare stolt og taknemmelig over, Jytte var den, hun var. Det er hamrende sørgeligt, og jeg har været ved at brække mig af sorg. Og samtidig er jeg også lettet over, at hun endelig kom op i himlen,” fortæller Peter Mygind efterfølgende til Ekstra Bladet.

Peter Mygind fortæller også, at hans mor ‘bare ikke kunne mere’, så familien er meget lettede over, at Jytte endte sit liv så lykkeligt og lettet. Hun ville – sagt med Peter Myginds ord – bare gerne op til Erik Clausen, Bent Mejding og alle legekammeraterne.

I december kunne familien fortælle, at Jytte Abildstrøm var kommet på hospice.

Jytte Abildstrøm blev 90 år og hun har sat et stort aftryk hos mange danskere. Hendes passion for kunst og hendes varme væsen gjorde hende til et idol for mange, både på-og udenfor scenen. Hun blev blandt andet kendt for sin rolle som moderen (Norma) i børneserien ‘Sonja fra Saxogade’.

Sarah er chefredaktør på Altomkendte.dk og hun har +4 års erfaring som journalist på nyhedsmedier. De seneste to år har Sarah særligt arbejdet med nyheder om underholdning, kendte og kongehuset, hvor hun senest har skrevet for Hollywood.dk. Hvis du vil vide det seneste indenfor gossipverdenen eller de royale huse rundt omkring i verden, så læn dig trygt tilbage og læs med når Sarah folder sig ud.

Annonce