Følg os her

Kendte

Peter Mygind deler rørende detalje: Får plads på Jyttes gravsted

Udgivet

d.

Jytte Abildstrøm
Foto: Stine Bidstrup/Ritzau Scanpix

Den 2. januar gik Jytte Abildstrøm bort. Det skete i en alder af 90 år og efter længere tids sygdom.

I december meddelte familien, at Jytte Abildstrøm var kommet på hospice tæt på familien.

Det var hendes søn, Peter Mygind, der meddelte, at Jytte var gået bort. Det skete i et opslag på Instagram, kort efter væltede det ind med kondolencer og varme ord om Jytte i kommentarfeltet.

LÆS OGSÅ  TV 2 løfter sløret: Det venter i 'Sommerdahl'

For Peter Mygind har det også været rigtig svært at tage afsked. Sorgen har været stor og til Jyttes bisættelse den 11. januar, satte han ord på netop dette.

“Jeg er bare stolt og taknemmelig over, Jytte var den, hun var. Det er hamrende sørgeligt, og jeg har været ved at brække mig af sorg. Og samtidig er jeg også lettet over, at hun endelig kom op i himlen,” fortæller Peter Mygind efterfølgende til Ekstra Bladet.

Helt særlig detalje

Han har også delt, at Jyttes urne få plads i jorden på Frederiksberg Kirkegaard.

Og nu deler han endnu en rørende detalje om gravpladsen, det sker i forbindelse med et interview med HER & NU.

Peter Mygind arbejder nemlig på en helt særlig detalje til gravstedet.

“Og nu er jeg ved at få lavet et bur til Quincy – fuglen som Jytte fløj med i sin udsendelse – kommer til at hænge flyvende over stenen. For alle kan flyve på ryggen, hvis de bare tror på det og får lidt hjælp. Det er min mors budskab, vi skal tro på det – tro, håb og kærlighed,” fortæller han til mediet.

Peter Mygind og familien har også lavet et særligt ‘Jytte alter’ i hjemmet, hvor der står et billede af hende, ledsaget af levende lys.

Sarah er chefredaktør på Altomkendte.dk og hun har +4 års erfaring som journalist på nyhedsmedier. De seneste to år har Sarah særligt arbejdet med nyheder om underholdning, kendte og kongehuset, hvor hun senest har skrevet for Hollywood.dk. Hvis du vil vide det seneste indenfor gossipverdenen eller de royale huse rundt omkring i verden, så læn dig trygt tilbage og læs med når Sarah folder sig ud.

Annonce