Kendte
Richard Geres i Europa: Vil gøre sin største drøm til virkelighed
Nu deler Richard Gere nye detaljer om sit liv i Europa.
Den 75-årige skuespiller Richard Gere lever i dag et helt andet liv end det, mange forbinder med hans glansperiode i Hollywood. Efter en lang karriere, hvor han blev kendt for ikoniske roller som i „Pretty Woman” og „Hachiko: En ven for livet”, har Gere valgt at forlade rampelyset og flytte til Spanien sammen med sin hustru, Alejandra Silva.
Beslutningen om at forlade Hollywood og flytte til Europa har vist sig at være den helt rette for parret. Richard Gere forklarer i et interview med Elle España, hvordan livet i Spanien har givet dem en ny form for lykke.
„Sandheden er, at du ser os i vores momentum… Vi har aldrig været lykkeligere,” siger Gere og fremhæver, hvordan flytningen har gjort en verden til forskel.
Ifølge Gere er det ikke kun den maleriske spanske natur eller den afslappede livsstil, der har givet lykke. „Hun, fordi hun er hjemme, og jeg, fordi hvis hun er glad, er jeg glad,” siger han med henvisning til sin hustru, der er spansk.
Arbejder på stor drøm
Parret, der fandt sammen i 2014, har siden skabt en lille familie med sønnerne Alexander og James, som i dag er henholdsvis fem og fire år. Selvom nogle kunne mene, at Gere er blevet far sent i livet, er det tydeligt, at han nyder faderrollen.
Alejandra beskriver ham som en fantastisk far: „Richard er en meget hengiven og nærværende far… Han elsker at læse historier for dem. Det virker som et idyllisk billede, men det er sandt. Han er en fantastisk far.”
Kærligheden mellem Richard og Alejandra virker desuden helt særlig. „Vi er ligesom sjælevenner,” siger Gere og fortsætter: „Vi har de samme værdier, vi ser verden på samme måde, og fra første øjeblik følte vi, at vi havde kendt hinanden i lang tid. Og det sker kun én gang, hvis det overhovedet sker.”
Men livet i Spanien handler ikke kun om romantik og familie. Parret har også en mission om at gøre en forskel. De drømmer om at stoppe al hjemløshed i landet inden for fem år.
„Det er vores højeste ønske, at ingen skal sove på gaden. Vi arbejder mod den drøm hver dag,” forklarer de.
Med deres fokus på familie, kærlighed og velgørenhed lever Richard Gere og Alejandra Silva et liv langt fra Hollywoods glamour. For dem handler det nu om at finde mening og lykke i de små ting – og gøre verden til et bedre sted.