Jan Pytlick tvivlede på sin søn: Var nervøs for, om han havde det nødvendige

I dag er der ingen tvivl om Simon Pytlicks kunnen, når det kommer til håndbold.

Selvom Simon Pytlick i dag er en af Danmarks største håndboldprofiler, var det langt fra givet, at han ville nå til tops.

Faktisk var hans egen far, den tidligere landstræner Jan Pytlick, i tvivl om, hvorvidt sønnen havde det, der skulle til for at begå sig i eliten.

I TV 2-dokumentaren “Simon Pytlick – i medgang og modgang” fortæller Jan Pytlick ærligt, at han ikke var sikker på, at Simon ville kunne klare sig på topniveau.

Han beskriver, hvordan sønnen som barn havde svært ved at acceptere den konkurrenceprægede kultur, der hersker i elitesport.

“I hans unge år kunne han blive rigtig ked af det, hvis ikke alle på holdet fik spilletid. Selv hvis hans hold havde vundet, var det svært for ham, hvis nogle medspillere ikke havde fået lov at komme på banen”, fortæller Jan Pytlick.

Den tilgang gjorde faren usikker på, om Simon havde den nødvendige mentalitet til at slå igennem på øverste niveau.

“I elitesport er man nødt til at have en vis form for egoisme. Jeg var nervøs for, om han havde de nødvendige “rundsave på albuerne” til at kæmpe sig op blandt de bedste”, tilføjer han.

Simon Pytlick forstår godt sin fars tvivl. Han indrømmer, at det ikke ligger naturligt for ham at være benhård og sætte sig selv først.

“Det er noget, jeg først har lært med tiden. Engang kunne jeg endda fake en skade, bare for at sikre, at alle på holdet fik spilletid. Det er først nu, jeg har arbejdet på at få lidt mere kant”, fortæller han.

I dokumentaren åbner Simon også op om sin opvækst i en håndboldfamilie, hvor hans mor spillede en afgørende rolle.

Mens Jan Pytlick ofte var væk med landsholdet, var det hans mor, der tog sig af familien og trænede Simon i hans barndom.

Hun var derfor hende han gik till, hvis der var problemer. Hun var klippen og den der holdte sammen på det hele og stod ved sidelinjen ved alle stævnerne.

Jan Pytlicks tvivl til trods har Simon Pytlick i dag bevist, at han hører til i verdenseliten – også uden at miste de værdier, der gjorde ham til den spiller, han er i dag.