Følg os her

Sport

Nikolaj Jacobsen giver status på kampen i aften: Det skal der lige styr på inden

Udgivet

d.

Nikolaj Jacbosen
Foto: katatonia82 / Shutterstock.com

Nu giver landstræneren en status.

De danske håndboldherrer har haft en imponerende slutrunde indtil videre, men inden fredagens semifinale mod Portugal er der usikkerhed omkring en af holdets store profiler. Thomas Arnoldsen har pådraget sig en skade, og det er endnu uvist, om han kan spille kampen.

Landstræner Nikolaj Jacobsen gav en opdatering på situationen under torsdagens pressemøde i Oslo.

LÆS OGSÅ  Morten Stig Christensen skulle begraves, men én manglede: Nu sætter Nikolaj Jacobsen ord på

“Thomas har fået et tryk omkring kravebenet, som vi lige skal have helt styr på. Så han er tvivlsom til i morgen. Men der er også lige så gode chancer for, at han kan spille. Der skal nok lige gå en halv dag endnu, før vi begynder at drage de store konklusioner,” sagde Nikolaj Jacobsen til TV 2 Sport.

Thomas Arnoldsen har været en af Danmarks stærkeste spillere under turneringen, og hans eventuelle fravær vil være et hårdt slag for holdet. Dog forsikrer Jacobsen, at landsholdet har andre spillere klar til at træde i karakter, hvis det skulle blive nødvendigt.

På spørgsmålet om, hvorvidt skaden ændrer noget i forberedelserne, svarer han roligt:

“Nej, fordi så har jeg Mads Mensah, og Mads kan også mange af de samme ting som Thomas kan. Så på den måde kommer det ikke til at ændre det helt store.”

Udover Arnoldsens skade meldes resten af truppen klar til den afgørende kamp i aften mod Portugal.

Annonce