Følg os her

Kendte

Uventet karriereveje: Helena Christensen i ny rolle

Udgivet

d.

Helena Christensen
Redaktionel kreditering: Debby Wong / Shutterstock.com

Ud over at være model, har Helena Christensen kastet sig ud i en helt ny karriere.

Den verdenskendte danske supermodel Helena Christensen har påtaget sig en ny rolle som kan virke overraskende for mange.

LÆS OGSÅ  Store ændringer i '3x Beliggenhed': Det kan seerne se frem til

Hun skal nemlig være kreativ direktør hos den jyske boligkæde BoConcept.

Sådan skriver Ritzau ifølge B.T.

Helena Christensens opgave bliver at udvikle designet af virksomhedens møbler og interiør samt at bruge sit omfattende internationale netværk til at fremme brandet globalt.

Helena Christensen har faktisk samarbejdet med BoConcept i et stykke tid, men først nu har virksomheden offentliggjort nyheden.

Ifølge administrerende direktør Mikael Kruse Jensen er ansættelsen et perfekt match.

Helena har et stort netværk ude i verden og har et stærkt blik for dansk design, som vi sammen skal fremme globalt. Hendes kreativitet gør det til et perfekt match, siger han.

På BoConcepts hjemmeside præsenteres samarbejdet, og i en video fortæller Helena Christensen selv om sin begejstring for projektet.

“For mig betyder dansk design enkelhed, innovation og fantastisk håndværk. Det er stedet, hvor funktion og skønhed mødes”, forklarer hun og afslører, at hun allerede arbejder på at designe et møbel.

BoConcept, der ejes af kapitalfonden 3I Group, har i dag 330 butikker fordelt på 67 lande, hvoraf mange drives af lokale franchisetagere.

Helena Christensen, der netop har rundet 56 år, er stadig aktiv som model, men har også gjort sig bemærket som fotograf.

Med sin erfaring fra modeverdenen og en skarp æstetisk sans ser det ud til, at hendes nye rolle hos BoConcept kan blive en spændende rejse for både hende og virksomheden.

Annonce