Film / TV
Stor sorg rammer verden over: Oscar-vindende skuespiller og familie fundet døde

Det er som en ond drøm, der er blevet til virkelighed og har ramt filmbranchen og omverdenen.
Verden har mistet en af filmhistoriens mest markante skuespillere. Og faktisk er det ikke kun skuespilleren der er gået bort, der er både hans kone og deres hund.
Sådan skriver Santa Fe New Mexican.
Den legendariske Oscar-vinder Gene Hackman er død i en alder af 95 år.
Hans bortgang blev bekræftet onsdag eftermiddag, da han og hans hustru, den klassiske pianist Betsy Arakawa, blev fundet døde i deres hjem i Santa Fe, New Mexico. Også parrets hund blev fundet død.
Santa Fe County Sheriff, Adan Mendoza, har oplyst, at der ikke er mistanke om noget kriminelt i forbindelse med dødsfaldene, men detaljer om dødsårsagen og tidspunktet for deres bortgang er endnu ikke offentliggjort.
Nyheden om Gene hackmans død har rystet både filmindustrien og hans mange fans verden over.
Se et billede af Gene Hackman nedenfor:

Bemærkelsesværdig karriere
Gene Hackman var en af Hollywoods mest anerkendte skuespillere med en karriere, der strakte sig over fem årtier og omfattede mere end 100 film.
Han vil især blive husket for sin uforglemmelige rolle som politimanden Jimmy ‘Popeye’ Doyle i ‘The French Connection’, der indbragte ham en Oscar for bedste hovedrolle. Hackman modtog også en Oscar for bedste birolle i Clint Eastwoods ‘The Unforgiven’ fra 1992.
Hackman trak sig tilbage fra rampelyset i 2004 efter sin sidste filmrolle i ‘Welcome to Mooseport’.
Efterfølgende blev han sjældent set i offentligheden, selvom han i 2011 overvejede at vende tilbage til filmens verden. Dog blev det aldrig til noget, og han forblev en privat person langt fra stjernernes opmærksomhed.
Han blev gift med Betsy Arakawa i 1991, og de har været et af Hollywoods mest diskrete par. Hackman efterlader sig en stor arv i filmens verden og vil blive husket som en af de mest talentfulde skuespillere, der har præget både film og kultur i mange årtier.