Følg os her

Altomkendte

Gidsel om Møllgaards opsang: “Nu skal vi stoppe med at være snotforkælede møgunger”

Udgivet

d.

Mathias Gidsel
Foto: Altomkendt.dk

Nu sætter Gidsel ord på en særlig oplevelse med håndboldkollegaen.

Nogle spillere er afgørende på banen, mens andre viser deres værdi i de mest uventede øjeblikke.

Under OL-semifinalen mod Slovenien var den danske lejr præget af skuffelse trods sejren. Stemningen i omklædningsrummet var trykket, og tavsheden bredte sig blandt spillerne. Ingen sagde noget – indtil én mand tog ordet.

LÆS OGSÅ  Legende takker af: Dette bliver hans sidste kamp for håndboldherrerne

Nemlig Henrik Møllgaard.

I et personligt interview med Altomkendte fortalte Mathias Gidsel hvordan Henrik Møllgaard både havde en afgørende rolle på banen og uden for banen. Med sine menneskelige egenskaber har han altid været en som spillerne har kunne gå til og haft evnen til at så forskellige problemstillinger ud fra flere vinkler.

Under landsholdssamlingen i Vejle fortalte Gidsel om én særlig situation, hvor Møllgaards evne til at turde og se tingene på en anderledes måde kom til udtryk.

En opsang, der vendte alt

Efter at de danske holdbolddrenge havde sat sig i omklædningrummet, tavse og skuffede efter en sejr med blot ét enkelt mål rejste Møllgaard sig og satte ord på den stemning, der herskede. Ifølge Mathias Gidsel var holdet fanget i en følelse af utilfredshed over deres præstation, selvom de netop havde spillet sig i en OL-finale.

Men Møllgaard lod dem ikke forblive i den skuffelse.

“Nu skal vi stoppe med at være snotforkælede møgunger og ikke tage en OL-finale for givet,” lød det fra ham, hvilket ifølge Gidsel satte tingene i perspektiv.

Pludselig gik det op for holdet, hvor stort det, de havde opnået, egentlig var. Fra at sidde i en tung skuffelse vendte stemningen, og det endte med, at Danmark kunne kalde sig OL-mestre.

Kun én turde tage ordet

Det var ikke kun ordene, men også det faktum, at det var Møllgaard, der sagde dem, der gjorde en forskel.

Gidsel understreger, at ingen andre turde bryde tavsheden og tage det ansvar, som han gjorde. “Det tror jeg også siger meget om hans karakter,” forklarer Gidsel.

Det var en afgørende lederskikkelse, der med sit mod og sin erfaring fik vendt en negativ energi til en kampgejst, der bar Danmark hele vejen til OL-guldet. Uden hans opsang kunne finalen have haft en helt anden energi – og måske et andet udfald.

Annonce