Følg os her

Musik

Tilbage i Danmark: Eros Ramazzotti vender tilbage efter 3 år

Udgivet

d.

Eros
Foto: PR

Den 4. marts 2026 vender legendariske Eros Ramazzotti tilbage til Royal Arena, hvor han i 2023 fejrede en kæmpe kunstnerisk triumf.

I dag kl. 15.00 annoncerer Eros Ramazzotti sin næste turné. 

Una Storia Importantebliver titlen på en turné, der fortæller historien om det dybe bånd mellem Eros og hans publikum – en ægte og vedvarende forbindelse, der overskrider tid, grænser og generationer. En historie fyldt med musik, følelser og fællesskab – der fortsætter med at blive skrevet med samme styrke som altid.

Sådan oplyses det i en pressemeddelelse.

LÆS OGSÅ  D-A-D deler fantastisk nyhed

Eros Ramazzotti sejrede stort i Royal Arena”. Så flotte var ordene fra GAFFA’s anmelder, da Eros Ramazzotti i 2023 gav koncert med sine forførende popserenader foran en henført Royal Arena. Fem funklende stjerner blev den italienske popstjerne også belønnet med for, hvad anmelderen kaldte ”et vidunderligt underholdende show”.

En enestående karriere

Siden sin sidste koncert herhjemme har Ramazzotti rundet 60 år og 40 år som udøvende kunstner, og han kan se tilbage på en i sandhed enestående karriere. Den tog for alvor fart med albummet Tutte Storie i 1993, der med god hjælp fra det fløjlsbløde gigahit ”Cose della vita” solgte 5 mio. eksemplarer, gik nummer #1 bl.a. i hjemlandet, Spanien, Schweiz, Østrig og i en periode var det bedst sælgende album i Europa overhovedet.

I alt har Ramazzotti udgivet et tocifret antal studiealbum – senest Battito Infinito / Latido Infinito i 2022 – solgt over 80 millioner plader og samarbejdet med musikikoner som Tina Turner, Joe Cocker, Cher og Carlos Santana. At populariteten fortsat er intakt, understreges af hans knap 7 mio. månedlige lyttere på Spotify, hvor den italienske tenors numre i alt er streamet mere end 9,3 mia. globalt.

Herhjemme har Eros Ramazzotti været et populært og elsket navn, siden gennembruddet i 90’erne, og udover Royal Arena har han gennem årene bl.a. også optrådt for store publikumsskarer i K.B. Hallen og Forum. Nu kan hans mange danske fans glæde sig til et snarligt gensyn, når han vender tilbage til Royal Arena den 4. marts 2026.

Pre sale: onsdag 23. april, kl. 10:00

On sale: torsdag 24. april, kl. 10:00

Køb billetter via linket her: https://www.ticketmaster.dk/event/923324286?language=da-dk

Billetpris: PL1: 675 kr, PL2: 575 kr, PL3: 475 kr + 40 kr. gebyr

Alle koncertdatoer kan ses via: www.ramazzotti.com

Sarah er chefredaktør på Altomkendte.dk og hun har +4 års erfaring som journalist på nyhedsmedier. De seneste to år har Sarah særligt arbejdet med nyheder om underholdning, kendte og kongehuset, hvor hun senest har skrevet for Hollywood.dk. Hvis du vil vide det seneste indenfor gossipverdenen eller de royale huse rundt omkring i verden, så læn dig trygt tilbage og læs med når Sarah folder sig ud.

Annonce