De kongelige
Kryptisk besked vækker opsigt: Hvad skal grev Nikolai og Benedikte Thoustrup?

Efter den mystiske udmelding igår, er der stor spænding omkring parrets deltagelse til det store arrangement idag.
Spekulationerne svirrer blandt de royale følgere, efter en gådefuld besked mandag aften satte gang i rygterne.
Er grev Nikolai og hans kæreste, Benedikte Thoustrup, på vej hjem til Danmark – og mon de dukker op til prinsesse Isabellas store 18-års fejring?
Kryptisk besked
Det hele begyndte, da Benedikte delte en story på sin Instagram.
Et billede fra en lufthavn viste en person iført hoodie foran en landingsbane – og teksten lød: “Ses i København om 24 timer.” Kort efter blev storyen delt af grev Nikolai selv.
Flere har siden stillet sig det samme spørgsmål: Er det mon Nikolai, der gemmer sig bag hætten? Og betyder det, at parret, som i øjeblikket opholder sig i Australien, er på vej hjem for at deltage i den royale fødselsdagsfest?
Kan være en glædelig overraskelse
Hvis det viser sig at være sandt, er det ikke blot et glædeligt gensyn med grev Nikolai – det vil også være første gang, at han tager Benedikte med til en officiel kongelig begivenhed. Et stort skridt for parret, og et tydeligt signal om, at forholdet nu måske tager en ny drejning.
Fejringen af prinsesse Isabella finder sted tirsdag på Det Kongelige Teater i København, og her ventes det, at den nærmeste familie og særligt udvalgte gæster vil være til stede.
Om grev Nikolai og Benedikte rent faktisk dukker op, vil tiden snart afsløre – men med den kryptiske besked og den perfekt timede rejse, tyder meget på, at de to unge kærlighedsfugle vil sætte deres præg på fejringen.
Vi følger selvfølgelig med og afventer spændt, om der kommer en royal overraskelse til fødselsdagsfesten senere i dag.