Følg os her

Kendte

Hvad laver de kendte i påskeferien? Det skal Adam og og James Price

Udgivet

d.

Brødrene Price
Foto: DR / Brødrene Price

Mens de fleste af os bruger påsken på chokoladeæg og lam i ovnen, har de populære Price-brødre lidt mere varierede planer for højtiden.

LÆS OGSÅ  'Løvens Hule'-stjerne har sat luksusbolig til salg: Se den her

For selvom mad naturligvis stadig spiller en rolle, så er det langt fra det eneste, de har på programmet.

Ro og træning

Adam Price, 57, planlægger en påske i ro og mag – men også med præcision og fokus. Han tilbringer helligdagene i sit sommerhus og afslører, at det ikke kun står på frokoster og hyggelige stunder.

Der skal nemlig trænes. Og ikke bare hvilken som helst træning.

"Jeg skal være i mit sommerhus. Måske noget påskefrokost med vennerne. Så vil jeg også begynde at øve med min bue. Jeg går jo på buejagt og skal ud den 16. maj, så skydningen skal jo være perfekt inden," fortæller han.

Der er altså ikke meget sofadovneri over Adams påske – det handler om præcision, koncentration og forberedelse til jagtsæsonen, der snart går i gang.

Sydpå

Storebror James Price, 65, har valgt en mere solrig og afslappet tilgang. Sammen med sin hustru Annette tager han turen sydpå – til deres lejlighed i Sydfrankrig.

"Annette og jeg skiftede vores sommerhus i Lumsås for fem år siden og før corona og byttede den ud med en lille lejlighed i Sydfrankrig. Så der tager vi ned," fortæller han.

Her venter der formentlig franske delikatesser, lune aftener og et velfortjent afbræk fra det danske forår.

Brødrene James og Adam Price er kendt for deres populære tv-program Spise med Price, hvor de kombinerer madlavning med masser af humor og familiehygge. James er komponist og kapelmester, mens Adam er manuskriptforfatter og kok – og sammen har de tryllebundet danskerne med deres passion for god mad og godt selskab. Du kan se eller gense 'Spise med Price' på DR.

Annonce