Kendte
Nyt kapitel venter Dennis Knudsen: Nu deler han flere detaljer

Nu deler kendisfrisøren flere detaljer.
Det seneste år har været særdeles begivenhedsrigt for Dennis Knudsen.
Han har fået 'nyt' ansigt, da han sidste år gennemgik en større kosmetisk operation og fik lavet et stort ansigtsløft.
Han satte sit hjem i Korsør til salg, købte et hus i Thailand, hvor han har brugt to af vinterens måneder med sine børn, og nu har han solgt sit hjem i Korsør og endda købt en ny bolig.
Dennis Knudsen har købt en ny bolig i Vedbæk.
"Der er nok rigtig mange af jer, der undrer jer over, hvorfor jeg vælger at flytte allerede efter tre år, her fra Korsør af. Det er der flere grunde til. En er grundene er faktisk, at jeg i over 20 år, har boet nord for København," har Dennis Knudsen tidligere fortalt på Instagram, hvor han tilføjede, at han derfor gerne ville tilbage inden børnene skulle starte i skole.
Til Newsner sætter han ord på det nye kapitel der nu venter og også kræver lidt arbejde.
"Der er stort indeni, og så ligger det en kilometer fra stranden og skolen. Børnene har ikke set det endnu, kun på billeder, for vi flytter først derop i den her uge," fortæller Dennis Knudsen om den nye bolig, der altså bliver familiens base fremover.
Mange jern i ilden
Derfor har kendisfrisøren nu også travlt med at få pakket ned og ikke mindst sorteret sine ting.
Det er dog ikke det eneste, som Dennis Knudsen har på programmet. Han har for nylig afsløret, at han har intet mindre end fire bøger på vej. Det kan du læse meget mere om HER.
Det er forlaget Buster Nordic -som også står bag Janni Rees bøger - der kommer til at blive forlaget bag Dennis Knudsens fire bøger, der skal handle om flere forskellige udfordringer han har mødt i sit liv, herunder både alkoholmisbrug, tabet af sin datter og meget mere.