Følg os her

Altomkendte

Trækker sig: Nu forklarer Benedikte Thoustrup årsagen til beslutningen

Udgivet

d.

Milan Fashion Week   Men Ss 2025 Giorgio Armani Fashion Show Front Row Milan Italy
Foto: Marco Erba/SIPA/Ritzau Scanpix

Efter fire år i spidsen er det slut.

Efter fire år ved roret siger Benedikte Thoustrup nu farvel til den virksomhed, hun selv har været med til at skabe.

LÆS OGSÅ  Benedikte Thoustrup og grev Nikolai overrasker på Instagram: Viser sig på helt ny måde

Béné Soie, som hun stiftede sammen med sin far, erhvervsmanden Anders Thoustrup, får nu ny ledelse – og det bliver netop faderen, der overtager både ejerskab og direktørpost.

Benedikte, som i 2023 blev færdiguddannet fra CBS sammen med sin kæreste, grev Nikolai, har nydt et år med rejser og frihed.

Nu er tiden dog kommet til at rette blikket mod nye udfordringer – og dem har hun fundet i en international virksomhed, hvor hun fremover skal arbejde fuldtid.

“Jeg har valgt at træde ud af ejerkredsen, da jeg snart starter i et fuldtidsarbejde i en større og international virksomhed, hvor jeg får mulighed for at udvikle mine kompetencer,” fortæller hun til SE & HØR.

Det nye job er stadig omgærdet af en vis mystik. Benedikte afslører nemlig ikke, om det betyder en base i Danmark eller endnu et kapitel i udlandet:

“Det vil jeg gerne holde for mig selv for nu,” lyder det kryptisk.

Fuld opbakning hele vejen

Eventyret med Béné Soie begyndte under Benediktes studieophold i Paris og Sydney, hvor hun besluttede at kaste sig ud som selvstændig. Helt alene stod hun dog ikke – grev Nikolai har hele vejen igennem været en fast støtte og opmuntrer. I et tidligere interview fortalte hun, hvordan han fra begyndelsen troede på hende og ideen, og at de altid har støttet hinanden i deres respektive projekter.

Nu skilles vejene fra Béné Soie, men det er tydeligt, at Benedikte har store ambitioner og et klart blik mod fremtiden.

Annonce