Følg os her

De kongelige

Trist nyt om dronning Margrethe: Sygemeldt

Udgivet

d.

Dronning Margrethe
Foto: Kongehuset ©

Den triste meddelelse er bekræftet af kongehuset.

Torsdag formiddag skulle Hendes Majestæt dronning Margrethe have været æresgæst ved fejringen af Sankt Lukas Stiftelsens 125-års jubilæum i Hellerup.

Men kort før arrangementets start måtte den 85-årige dronning melde afbud. Hun er nemlig belvet sygemeldt.

LÆS OGSÅ  Kronprins Christian starter som værnepligtig: Denne ting kan blive afgørende for ham

Kongehuset bekræfter overfor HER&NU, at dronningen er blevet ramt af en forkølelse og derfor desværre måtte blive hjemme.

Kan være årsagen

Majestæten opholder sig i øjeblikket på Fredensborg Slot, og det er derfra, hun passer på sig selv efter at have deltaget i flere udendørs arrangementer i weekenden. Her markerede dronningen blandt andet 80-året for Danmarks befrielse, hvor hun deltog i en ceremoni i Mindelunden i København – et arrangement, der blev gennemført i silende regn.

Det er endnu uvist, om det var det våde vejr, der udløste forkølelsen, men dronningen har altså valgt at tage den med ro og aflyse sine forpligtelser indtil videre.

Der er heldigvis god tid til næste offentlige opgave, som ligger torsdag den 22. maj, hvor dronningen efter planen skal modtage Bibelselskabets Pris.

På trods af sin høje alder er dronning Margrethe stadig særdeles aktiv og deltager ofte i kulturelle og historiske begivenheder rundt om i landet. Men denne gang har helbredet sat en stopper for hendes planer.

Kongehuset oplyser ikke yderligere om dronningens tilstand, men der er ifølge mediet tale om en almindelig forkølelse.

"Dronningen har pådraget sig en forkølelse og må derfor melde afbud til dagens program", lyder det fra Kongehuset.

Annonce