Gentog de samme ord igen og igen: Mette Frederiksens ord i striden om Grønland vækker undren

Grønland har i længere tid været et ømt punkt i relationerne mellem Danmark og USA, hvor Donald Trumps interesse for øen har ført til politiske spændinger og belastet rigsfællesskabet.

Mens de amerikanske udmeldinger har fyldt meget i medierne, har Danmark konsekvent fremhævet vigtigheden af det nære bånd til USA.

Men der er også en anden side af sagen. For samtidig med at diskussionen om amerikanske interesser i Grønland har domineret, har Danmark selv oplevet en betydelig vækst i antallet af amerikansk ejede virksomheder.

Netop den modsætning har fået den grønlandske debattør Arnakkuluk Jo Kleist til at rejse et spørgsmål om Danmarks rolle og Grønlands muligheder.

Og det er her, Arnakkuluk Jo Kleist kommer ind i billedet.

Arnakkuluk Jo Kleist er en grønlandsk debattør, selvstændig erhvervsdrivende og tidligere direktør for kulturhuset Katuaq i Nuuk. I dag er hun medvært på podcasten ‘Rigsrådet‘, hvor hun sammen med Lars Trier Mogensen og Heini í Skorini diskuterer rigsfællesskabet og Nordatlanten.

Baggrunden for hendes observationer strækker sig et par år tilbage. Da Donald Trump igen indtog Det Hvide Hus, placerede han spørgsmålet om Grønland øverst på dagsordenen. USA havde brug for øen af hensyn til ‘national sikkerhed’, lød det, og presset på Danmark intensiveredes med trusler om told.

Midt i denne situation valgte Mette Frederiksen at opfordre til ro.

“USA er Danmarks vigtigste allierede. Det ændrer diskussionen i dag ikke på,” udtalte statsministeren den 7. januar 2025 ifølge DR. Hun understregede samtidig, at hun aldrig ville foreslå en konflikt med Danmarks nærmeste allierede, og at Grønlands fremtid måtte begynde og ende i Nuuk.

Statsministerens gentagne fremhævelse af USA som allieret har været et gennemgående tema, siden sagen tog fart i starten af 2025. Dette er altså ikke nyt. Men det er den vægt, Arnakkuluk Jo Kleist nu bemærker.

I afsnittet ‘Pengeregn over Grønland‘, som blev udgivet den 18. september 2026, vender hun tilbage til netop denne betoning.

“Og Mette Frederiksen, der dengang hele den her sag rigtig kom i gang, i første interview måske 10 gange i sit interview sagde, at USA er vores tætteste allierede, USA er vores tætteste allierede, USA er vores tætteste allierede,” siger hun i podcasten ‘Rigsrådet’ fra Rakkerpak.

For Arnakkuluk Jo Kleist hænger denne udtalelse sammen med et bredere perspektiv.

Under hele forløbet har grønlandske politikere gentaget budskabet om, at Grønland ikke er til salg, men åbent for forretning – et slogan som blandt andre Grønlands daværende udenrigsminister, Vivian Motzfeldt, har anvendt. Men hvad så med Danmarks egen åbenhed for forretning, spørger hun.

Hun henviser til et tal fra Danmarks Statistik. I en opgørelse fra den 22. juli 2026 beskrev Danmarks Statistik en stigning i amerikansk ejede firmaer i Danmark: fra 926 virksomheder i 2019 til 1.231 i 2024, hvilket svarer til en stigning på 33 procent.

Og det er her, hendes spørgsmål opstår. Skal investeringerne i Grønland være en lukket kreds, hvor Danmark afgør, hvilke investeringer der får adgang, og hvordan de skal gavne Grønland?