De kongelige
Gåden er løst: Derfor bærer prinsesse Isabella en halskæde med 'P'
Nu er mysteriet løst.
Da prinsesse Isabella i slutningen af sidste år deltog i premieren på Nøddeknækkeren i Tivoli, vakte en helt særlig detalje ved hende stor opsigt.
Om halsen bar hun en halskæde med vedhænget 'P'.
Det satte straks gang i spekulationer omkring, hvad eller hvem 'P' står for?

Tidligere har prinsesse Isabella båret en halskæde med bogstavet 'B', hvilket formentligt stod for 'Bella'. Men 'P' var der ikke lige i første omgang en åbenlys forklaring på. Der blev dog gisnet om, at det måske stod for prinsesse - men det blev aldrig bekræftet.
Halskæden vakte også opmærksomhed, da den ikke blot var en kæde med et simpelt vedhæng. Smykket skulle angiveligt stamme fra det danske luksusmærke 'Dulong' og koster intet mindre end 17.900 kroner.
Prinsesse Isabella har båret halskæden med 'P' ved flere lejligheder, blandt andet fejringen af hendes 18-års fødselsdag i Aarhus.
Det står 'P' for
Men hvem er 'P'? Det mysterium mener Royal Fashion Daily at have løst.
Her peges det på, at 'P' står for Palma. Palma Handwerk er nemlig prinsesse Isabellas nære veninde og Palma er blevet spottet med en halskæde magen til, blot med bogstabet 'B', som formentligt står for 'Bella'.
Ifølge BILLED-BLADET er kong Frederik nære venner med Palmas far, Jeppe Handwerk. Det betyder også, at dronning Mary og Palmas mor, Birgitte Handwerk, har dannet en nær relation.
BILLED-BLADET skriver, at Palma bar sin halskæde med et 'B' til prinsesse Isabellas 18 års fødselsdag i Det Kongelige Teater.