Følg os her

Politik

Kæmper mod alvorlig sygdom: Nu deler Joe Biden trist besked

Nu deler Joe Biden trist nyt.

Udgivet

d.

Foto: Maxim Elramsisy / Shutterstock.com

Sidste år kom det frem, at USA's tidligere præsident er blevet ramt af en aggressiv form for kræft. Kort før sin nye bogudgivelse sætter Joe Biden nu selv ord på, hvordan den alvorlige diagnose mærker ham i hverdagen.

Tilbage i maj sidste år delte USA's tidligere præsident Joe Biden den tunge nyhed om, at han var blevet diagnosticeret med prostatakræft. På daværende tidspunkt oplyste hans stab ifølge tv-stationen CNN, at der var tale om en mere aggressiv variant, som dog vurderedes at være hormonfølsom og dermed mulig at behandle effektivt.

Det skriver mediet Economic Times.

LÆS OGSÅ  Melania er rasende over Hunter Bidens ord: 'Træk det tilbage'

I et opslag på det sociale medie X konstaterede den tidligere præsident dengang, at kræft er en sygdom, som rammer bredt, og at både han og hustruen Jill Biden havde erfaret, hvordan man finder den største styrke midt i livets sværeste stunder, mens han samtidig takkede for den store opbakning.

Siden har sygdommen dog taget hårdt på den tidligere statsleder. Så sent som i august 2026 fortalte sønnen Hunter i et interview med britiske BBC News, hvor hjerteskærende det er at følge farens forløb på nært hold:

"Kræften har spredt sig, dannet metastaser i hans knogler og videre endnu. Det er meget smertefuldt, og det er meget invaliderende i mange henseender," sagde Hunter.

Fik diagnosen midt under bogarbejdet

Søndag den 8. november valgte Joe Biden selv at give en ny status på sit helbred i et opslag på X. Det sker få dage før den 17. november, hvor han sender sine erindringer på gaden under titlen Promise Me, America.

I bogen ser han tilbage på sine fire år i Det Hvide Hus og giver et indblik i såvel regeringens store prøvelser som baggrunden for de valg, han traf undervejs, ligesom værket rummer hans tanker om det amerikanske demokrati og landets internationale placering.

Netop mens han sad og arbejdede på manuskriptet, modtog han beskeden om sin kræftsygdom. Selvom han i sit søndagsopslag understreger, at lægerne stadig ser positivt på den måde, hans krop tager imod behandlingen på, lægger han ikke skjul på, at kræfterne er begrænsede:

"Nogle dage er bedre end andre. Det har ikke stoppet mig. Men nogle gange bremser det mig," lyder det fra Joe Biden.

Må skære ned på planer

De fysiske begrænsninger får nu direkte konsekvenser for lanceringen af den nye bog, da den tidligere præsident må drosle ned for sine offentlige optrædener i forbindelse med udgivelsen:

"Det betyder desværre, at jeg ikke vil være i stand til at deltage i så mange samtaler om min bog, som jeg havde håbet. Jeg håber dog, at ordene på siderne taler for sig selv," siger Joe Biden.

I sin opdatering benyttede han samtidig lejligheden til at sende en varm tak til de mange mennesker, der gennem bønner og kærlige hilsner har støttet både ham, Jill Biden og resten af familien gennem sygdomsforløbet.

Afslutningsvis fremhævede Joe Biden USA's grundlæggende værdier om lighed og opfordrede amerikanerne til aldrig at glemme dem, ligesom han delte et gammelt livsråd fra sin egen far, som han mener, både han selv og hele nationen kan lære af:

"Champ, når du bliver slået omkuld, så rejs dig igen," lyder det fra Joe Biden.

Sarah er chefredaktør på Altomkendte.dk og hun har +5 års erfaring som journalist på nyhedsmedier. De seneste to år har Sarah særligt arbejdet med nyheder om underholdning, kendte og kongehuset, hvor hun senest har skrevet for Hollywood.dk. Hvis du vil vide det seneste indenfor gossipverdenen eller de royale huse rundt omkring i verden, så læn dig trygt tilbage og læs med når Sarah folder sig ud.

Annonce