Følg os her

Kendte

Forelsket Anne Louise Hassing: Deler nye detaljer fra privaten

Udgivet

d.

Anne Louise Hassing
Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Kærligheden blomstrer for den folkekære skuespillerinde Anne Louise Hassing, der både har fået fart i benene og hjertet. Nu deler hun nye detaljer fra privaten, hvor der allerede er talt om fremtiden.

Det er ikke kun foran kameraet, Anne Louise Hassing har travlt. Privatlivet er også i fuld bevægelse – bogstaveligt talt. Den 57-årige Hvide Sande-stjerne er nemlig begyndt at løbetræne fast, og motivationen kommer ikke kun fra hende selv.

Hendes kæreste, lægen Ulrik Branner, er nemlig med hele vejen – og han holder ikke igen, når det gælder at heppe og skubbe på.

LÆS OGSÅ  Allan Hyde om sjov scene i 'Hvide Sande': Det var Anne Louise Hassings idé

“Han pusher mig,” fortæller hun med et grin og tilføjer, at det også var Ulrik, der inspirerede hende til at tage benene på nakken – til premieren på den nye Mission: Impossible 8 – The Final Reckoning, hvor hun og andre gæster ankom løbende som en del af aftenens sjove gimmick.

Parret har ikke boet sammen endnu, men det er ikke, fordi de ikke har talt om det. Tværtimod.

Tager det roligt

“Det er der planer om på et tidspunkt. Men vi er jo stadig lidt nye, så vi tager det stille og roligt,” siger Anne Louise til SE og HØR.

Forholdet spirer i roligt tempo – og det passer dem begge fint. De mødtes på Bornholm, hvor samtalen flød let, og kemien opstod naturligt. Siden har kærligheden vokset sig stærkere, og for få måneder siden afslørede Anne Louise deres forhold, efter de var vendt hjem fra en romantisk rejse til Maldiverne.

Siden sin deltagelse i det populære TV-program 12 uger i helvede i 2021 har Anne Louise Hassing for alvor fået gang i de sunde vaner. Nu bliver løbeturene ikke kun til for træningens skyld, men også som kvalitetstid med Ulrik.

Parret har netop gennemført et løb sammen, det kan du læse meget mere om HER.

Sarah er chefredaktør på Altomkendte.dk og hun har +4 års erfaring som journalist på nyhedsmedier. De seneste to år har Sarah særligt arbejdet med nyheder om underholdning, kendte og kongehuset, hvor hun senest har skrevet for Hollywood.dk. Hvis du vil vide det seneste indenfor gossipverdenen eller de royale huse rundt omkring i verden, så læn dig trygt tilbage og læs med når Sarah folder sig ud.

Annonce