Kendte
Solid formue med vokseværk: Ruller ind hos Søren Rasted

Selv når det går lidt sløjt i en af hans virksomheder, er der stadig masser af millioner at stå imod med for Aqua-stjernen Søren Rasted.
Det er ikke lige med det første, Søren Rasted skal bekymre sig om, hvorvidt der er råd til økologisk kaffe og designermøbler. For selvom der har været et lille bump på vejen i hans virksomhed Labelland ApS, er det stadig med overskud i kassen og masser af luft på bankkontoen.
Ifølge det seneste regnskab er indtjeningen i Labelland faldet markant i 2024 – men det rører ikke for alvor ved bundlinjen. Bruttofortjenesten ligger nu på knap 660.000 kr., hvilket er en nedgang fra de 1,1 mio. året før. Efter skat lyder beløbet på cirka 360.000 kr., og det er kun halvdelen af, hvad der stod i bogen i 2023.
Ifølge årsrapporten bør han kunne være godt tilfreds med årets resultat – og når man ser på, at formuen i selskabet nu runder over 2,4 mio. kr.
Formue med vokseværk
Virksomheden har kun én ansat – formentlig Rasted selv – og der udbetales ingen løn. Det betyder, at hele gevinsten bliver stående og bidrager til formuens vokseværk.
Og det stopper ikke dér. Søren Rasted har naturligvis mere end én pengemaskine. Sammen med ekskonen Lene Nystrøm og kollegaen René Dif ejer han også selskabet Waterworks Music ApS – firmaet bag Aqua-succesen.
Her er der også sket fremskridt. Efter nogle år med røde tal er der nu igen plus på kontoen. 2024-regnskabet viser en bruttofortjeneste på 1,3 millioner kroner, og årets resultat lander pænt tæt på millionen.
Det mest bemærkelsesværdige? Egenkapitalen, som sidste år var dybt i minus – hele 724.000 kr. – er nu vendt til et beskedent, men positivt overskud på 219.000 kr.
Selvom Søren Rasted måske ikke er på forsiden af musikblade hver uge længere, lever både han og Aqua i bedste velgående – også økonomisk. Med millioner på kontoen, et comeback på regnskabssiden og stadig aktivitet i studiet og på scenen, beviser popveteranen, at han har styr på både beats og bankbog.