Følg os her

Kendte

Kendt fra TV 2 'Spillet': Glenn Bech afslører livsændrende køb til 11.000 kroner

Udgivet

d.

Glenn Bech
Foto: Sille Serup/TV 2

Forfatterens ærlige syn på penge, skam og jantelov

Forfatter og psykolog Glenn Bech er ikke bleg for at tale om penge – tværtimod.

Faktisk har hans forhold til økonomi altid været direkte, og det stammer helt fra barndommens juleaftener, hvor gaverne næppe var pakket ud, før prisskiltet blev nævnt.

LÆS OGSÅ  Silas Holst afslører nyt job

Sådan skriver Woman.

I dag har han slået sit navn fast med bøger som 'Farskibet' og 'Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet', og vejen dertil har været alt andet end snorlige.

Et afgørende øjeblik kom, da han investerede 11.000 kroner i et skrivekursus i Aarhus.

Her skrev han sin ansøgning til Forfatterskolen – et skridt, der for alvor ændrede hans liv.

Men med succes følger også nye udfordringer. Da han købte en lejlighed i Nordsjælland, fik han råd om at holde lav profil.

“Jeg gik totalt kontra på det,” fortæller Glenn og beskriver, hvordan han kort tid efter delte nyheden med en journalist – stolt og uden skam.

Bechs baggrund fra en økonomisk sårbar opvækst betyder, at han stadig kan få det fysisk dårligt af at bruge penge – også selvom han i dag har råd. “Mit køleskab ligner stadig noget fra studietiden,” indrømmer han. Han handler oftest i discount, men mærker stadig ubehag, når han en sjælden gang går i Meny.

Det dårligste køb?

En gamer-computer efter et kærestebrud, som mest endte med at give ham stress.

“Tre uger senere satte jeg den til salg igen.”

For Glenn Bech er penge ikke blot kroner og øre – de er tæt forbundet med identitet, klasse og skam. Og netop derfor insisterer han på at tale åbent om det.

Annonce