Følg os her

Politik

Efter massive rygter om Barron Trump: Nu bryder Melania tavsheden

Udgivet

d.

Melania Trump
Foto: mark reinstein / Shutterstock.com

Barrons studievalg skaber spekulation – Melania afviser alt

Et nyt kapitel er skrevet i den voksende fejde mellem tidligere præsident Donald Trump og eliteuniversitetet Harvard.

Mens Trump offentligt langer ud efter universitetet og truer med at fjerne føderale midler, florerer der rygter på nettet om, at konflikten skulle være personlig.

LÆS OGSÅ  Mette Frederiksen smider bombe: Skal helst ske inden næste valg

Sådan skriver Newsner.

Ifølge spekulationer skyldes Trumps vrede, at hans yngste søn, Barron Trump, angiveligt skulle være blevet afvist af Harvard – en påstand, som nu bliver manet i jorden af ingen ringere end Melania Trump.

Den tidligere førstedame har indtil nu forholdt sig tavs i konflikten, men hendes talsmand, Nicholas Clemens, har nu taget bladet fra munden.

Over for Palm Beach Post slår han på vegne af Melania fast:

"Barron søgte ikke ind på Harvard, og enhver påstand om, at han, eller at nogen på hans vegne, søgte ind, er fuldstændig falsk."

Donald Trump har på sin platform Truth Social kaldt Harvard for “meget antisemitisk” og luftet idéen om at trække al føderal støtte til skolen og i stedet sende pengene til handelsskoler i hele USA.

“Sikke en stor investering det ville være for USA, og så hårdt tiltrængt!!!” skrev han i et opslag.

Rygterne om Barrons påståede afvisning fik fornyet kraft efter en kommentar fra senator Sheldon Whitehouse, som i april stillede spørgsmålstegn ved Trump-familiens reelle motiver. Han skrev:

"Jeg kan ikke lade være med at spekulere på, hvor mange Trump’er der er blevet afvist af Harvard."

Men ifølge Trump selv har Barron valgt en anden vej.

I et interview fra tidligere i år fortalte han, at sønnen havde fået tilbud fra flere universiteter, men i sidste ende besluttede sig for NYU’s Stern School of Business – et valg, Trump beskrev som både klogt og velovervejet.

Annonce