Rosalinde Mynsters store sorg: Sætter ord på sorgen over fars død

Når vi ser hende på skærmen, stråler hun ofte med smittende latter og varme øjne. Men bag det genkendelige smil gemmer sig en fortælling om en dyb og langvarig sorg, som har præget skuespiller Rosalinde Mynster i flere år.

Da hendes far, den folkekære skuespiller Søren Spanning, gik bort i 2020, var det ikke et pludseligt chok. Sorgen havde nemlig allerede været en følgesvend længe for Rosalinde og hendes familie. Seks år tidligere blev hendes far ramt af en blodprop i hjernen, mens hun boede i Los Angeles – og det blev begyndelsen på dét, man kalder ventesorg: en følelse af at miste i små bidder, mens personen stadig er her.

Søren overlevede, men blev lam i venstre side og bundet til en kørestol. For datteren var det ikke kun hans krop, der forandrede sig – det var hele dynamikken mellem dem, og det vækkede svære følelser.

Rosalinde har siden fortalt, hvordan hun i den tid blev overmandet af skyldfølelse og skam, fordi hun til tider havde svært ved at være til stede. Hun husker, hvordan hun lod telefonen ringe, uden at tage den. Hvordan hun skubbede sin fars sygdom væk for at kunne ånde. Det var en overlevelsesstrategi, men én, der efterlod ar.

“Det er virkelig hårdt, at et af de mennesker, man elsker allermest, pludselig repræsenterer noget, man vil væk fra,” har hun sagt i et interview med Eurowoman, gengivet i Ekstra Bladet.

Rosalinde beskriver sig selv som et menneske, der altid har været glad for at grine – men da hendes far døde, føltes det som om, hele hendes følelsesliv blev lagt i dvale. Smilet blev fjernere, og hun oplevede, hvordan sorgen satte sig fysisk i kroppen som en form for bedøvelse. Det tog tid at finde tilbage til glæden.

En særlig del af helingen

Men hun fandt langsomt en vej. En vigtig del af helingen blev dokumentarfilmen "Vores fars sol", som hun skabte sammen med sin bror, Jesper Spanning. Filmen, der havde premiere i 2023, er en kærlig og ærlig hyldest til deres far – men også en hudløs skildring af søskendeparrets rejse gennem tab og tilgivelse. Den blev optaget analogt af Jesper selv og fanger de nære øjeblikke i det stille familieliv, der fortsatte – selv mens det langsomt forandrede sig for altid.

I dag er Rosalinde et sted, hvor hun har fundet fred med sin fortid. Hun har lært at tilgive sig selv for de svære følelser, og hun ved, at hun ikke er alene. Den største hjælp i sorgen har været at dele den – åbent, ærligt og uden filter.

“Det, der hjælper allermest, er at dele sorgen med andre,” har hun erkendt.

For Rosalinde Mynster handler det ikke længere om at skjule smerten bag et smil – men om at finde styrken i at stå ved den.