Film / TV
Kendt dansker: Vært på nyt penge-program

Den tidligere nyhedsvært deltager i Forræder, Tine Gøtzsche, skal være vært på nyt iværksætterprogram.
Til efteråret ruller et nyt og spændende program over skærmen på HBO Max og Kanal 5, og det bliver med den tidligere vært på TV Avisen, Tine Gøtzsche, i front. I Dobbelt op konkurrer 12 iværksættere om at fordoble en startkapital på 1.000 kroner, der langsomt øges til 120.000 kroner.
Det stiller krav til samarbejdet og de gode idéer.
Du har kun én chance
Deltagerne er inddelt i par, og selvom de er to til at udtænke de gode idéer, skal det gå stærkt.
Hver idé må kun bruges én gang. Lykkes det ikke deltagerne at fordoble beløbet, må de vinke farvel til konkurrenterne, for det sender dem ud af konkurrencen.
Vinderen bliver det par, der har tjent flest penge. Som præmie kan de lægge yderligere 100.000 kroner oven i det beløb, de velfortjent har skrabet sammen i Dobbelt op.
Forfølg drømmen
Tine Gøtzsche har tidligere stiftet erfaring med konkurrencesegmentet, da hun som strikkende forræder deltog i seersuccesen Forræder på TV2. Nu træder hun i karakter som vært, og hun glæder sig til at opleve, hvordan deltagerne udvikler sig og forfølger deres drømme.
At vinde Dobbelt op kan blive en afgørende start på deres videre færd som iværksætter.
Vi ønsker deltagerne held og lykke.