Følg os her

Film / TV

Afslører: Kendt ansigt bliver vært på ‘Forræder – Ukendt grund’

Udgivet

d.

Forræder

Når TV 2 blænder op for Forræder – Ukendt grund, bliver det med et kendt ansigt som vært.

12. oktober slår Martin Johannes Larsen dørene op til en udvidelse af ‘Forræder’-universet, når han er vært på ‘Forræder – Ukendt grund’, der sendes på TV 2 Echo og TV 2 Play. Her indtager 17 vidt forskellige spillere fra hele Danmark ‘Forræder’-slottet for at spille spillet om sandheder og løgne.  

Martin Johannes Larsen kender vi også fra Vild med dans, hvor han i år står i spidsen for programmet sammen med Cilia Trappaud.

LÆS OGSÅ  TV 2 deler vild nyhed: Forræder vender tilbage med stor ændring

Når Forræder vender tilbage, bliver det med en ændring. Denne gang er der nemlig ikke tale om spillere, der allerede er kendte ansigter.

TV 2 sætter ord på den nye sæson i en pressemeddelelse.

“Vi har løbende fået usædvanligt mange henvendelser fra begejstrede seere, som har foreslået en version af ‘Forræder’, hvor alle kunne være med. Nu har vi valgt at udvide ‘Forræder’ til TV 2 Echo og TV 2 Play, hvor ‘Forræder – Ukendt grund’ får sit helt eget univers med egen vært og spillere fra hele Danmark. Mens Lise Rønne fortsat kommer til at styre kendte forrædere på TV 2, er det Martin Johannes, der leder slagets gang, når spillerne i ‘Forræder – Ukendt grund’ kæmper om, hvem der kan forlade slottet med en eftertragtet pengepræmie under armen,” siger Thomas Richardt Strøbech, underholdningsredaktør på TV 2. 

LÆS OGSÅ  TV 2 blænder op for 'Forræder': Denne gang er det ændret

Spillet er fyldt med twists og drama: Hvem er loyal, hvem er forræder – og hvem ender med at tage den store pengepræmie med hjem til sidst?

Den tredje sæson vil ikke blive sendt på TV 2, men på TV 2 platformen TV 2 Echo, som er det gamle TV 2 ZULU, der er blevet lagt sammen med Echo.

Derudover kan man naturligvis se ‘Forræder – Ukendt grund’ på TV 2 Play.

Sarah er chefredaktør på Altomkendte.dk og hun har +4 års erfaring som journalist på nyhedsmedier. De seneste to år har Sarah særligt arbejdet med nyheder om underholdning, kendte og kongehuset, hvor hun senest har skrevet for Hollywood.dk. Hvis du vil vide det seneste indenfor gossipverdenen eller de royale huse rundt omkring i verden, så læn dig trygt tilbage og læs med når Sarah folder sig ud.

Annonce