Følg os her

Film / TV

‘Gift ved første blik’-ekspert: Dette er det sværeste når deltagerne skal matches

Udgivet

d.

Gift
Foto: Shutterstock

Nu sætter en ekspert ord på, hvad der er det sværeste, når parrene skal matches.

I programmet ‘Gift ved første blik’ mødes ti håbefulde singler for første gang på deres bryllupsdag. Som titlen antyder, bliver de gift ved første blik.

Det er dog ikke helt tilfældigt, hvem de møder, for bag dette valg står eksperter, der gennem deres kendskab til personerne skal finde deres forhåbentlig ‘livs kærlighed’.

Men er det nemt at matche parrene sammen? Det svarer en af programmets eksperter nu på.

Trine Hjorth Bønnerup er autoriseret psykolog, underviser og indehaver af Psykologhuset ved Rundetaarn. Hun er også en del af det ekspertteam, der matcher og følger parrene i Gift ved første blik.

Ifølge Trine Hjorth Bønnerup er det langt fra ligetil at matche parrene. Eksperterne ser nemlig ikke singlerne i samme rum, og derfor er det ikke bare sådan lige at matche dem og særligt én ting er mere kompleks end andet:

“Det vil jeg helt klart sige er attraktion. Det er svært at vurdere to menneskers kemi og tiltrækning af hinanden, når vi ikke har set dem i samme rum og ikke kan spørge dem direkte,” fortæller Trine til HER&NU og tilføjer, at det dog ikke kun er attraktion, der er en kompleks størrelse og vigtigt i et forhold.

Et godt forhold handler også om kommunikation og humor, og det er meget forskelligt, hvordan man definerer en god måde at kommunikere på, og hvad man finder sjovt: “Det er ret forskelligt, hvordan og hvor godt vi mennesker kommunikerer med hinanden, og det svinger meget afhængigt af, hvem vi er sammen med. Vi kan styrke hinanden, hvis vi går godt i spænd, og det modsatte er virkelig også tilfældet. Til sidst vil jeg nævne humor og stil. Her kan vi både blive positivt og negativt overrasket over, om de medvirkende selv oplever at være et godt match,” påpeger Trine afslutningsvis.

Den 22. august begyndte den 10. sæson af Gift ved første blik. Endnu en gang er 10 håbefulde singler med i kærlighedseksperimentet, hvor parrene gifter sig, før de overhovedet har lært hinanden at kende.

Du kan følge med på DR, hvor den 10. sæson af Gift ved første blik sendes hver torsdag.

Sarah er chefredaktør på Altomkendte.dk og hun har +4 års erfaring som journalist på nyhedsmedier. De seneste to år har Sarah særligt arbejdet med nyheder om underholdning, kendte og kongehuset, hvor hun senest har skrevet for Hollywood.dk. Hvis du vil vide det seneste indenfor gossipverdenen eller de royale huse rundt omkring i verden, så læn dig trygt tilbage og læs med når Sarah folder sig ud.

Annonce