Hans Lindberg sætter ord på turbulent år: Sådan går det nu

Da Hans Lindbergs far gik bort sidste sommer, blev beslutningen om at flytte hjem endnu mere meningsfuld. Nu sætter hans ord på hvordan det går ham og familien.

Det har ikke været uden bump på vejen, men nu lysner det for Hans Lindberg og hans familie. Efter 17 år i Berlin valgte håndboldstjernen og hustruen Jeanette Mackenhauer Lindberg sidste sommer at rykke teltpælene op og flytte hjem til Danmark – nærmere bestemt til Stenløse.

Flytningen i sig selv var en stor omvæltning, men blev endnu sværere, da Hans mistede sin far midt i det hele.

Nu fortæller Hans hvordan det går ham og familien ovenpå et turbulent år.

Selvom flytningen til Danmark var præget af sorg og store forandringer, lå der også en dybere mening bag beslutningen. Det var nemlig Hans Lindbergs fars ønske, at familien skulle vende hjem til Danmark – et ønske, som blev imødekommet, inden han gik bort.

"Det har været dejligt at komme tilbage til Danmark og være tættere på familie og venner", fortæller Hans Lindberg til HER&NU, da han og hustruen deltog i Røde Kors’ arrangement på museet Ragnarock.

Et 'nyt land'

Familien har haft travlt med at finde sig til rette, især sønnerne Aron og Carl, der aldrig før har boet uden for Berlin. Nye skoler, nye venner, nyt sprog og nye sportsforeninger har krævet tid og tålmodighed, men i dag trives de i det danske.

Samtidig har flytningen givet Jeanette mulighed for at genoptage karrieren i Danmark, efter at hun i årevis pendlede til sit arbejde på et advokatkontor i Tyskland. Nu ser hun frem til at skrue op for tempoet igen og fokusere på sin karriere.

Hverdagen er med andre ord i gang i Stenløse, og selvom familien ikke har lagt fremtidsplanerne til ende, så er de glade for, hvor de er nu.

Det gælder ikke mindst nærheden til Hans' mor, der sidste sommer mistede sin mand Hans Lindberg far red.).

"Det har været dejligt at komme hjem til min barndomsklub. Vi har mødt nogle fantastiske mennesker der, som virkelig har taget både mig og min familie ind med kyshånd", siger Hans Lindberg – taknemmelig for både fortid og nutid.