Kendte
Billeder afslører det: Det har Anne Hjernøe brugt 3 uger på

Efter en svær tid valgte Anne og datteren at rejse væk sammen. Nu løfter hun sløret for deres uforglemmelige mor-datter-tur.
Tv-kokken Anne Hjernøe har været på en helt særlig rejse – ikke foran kameraet med kollegaen Anders Agger, men i stedet med sin voksne datter Camille Hjernøe Jepsen.
Langt væk fra Danmark
De to har nemlig tilbragt intet mindre end 23 dage sammen i Japan, og det er tydeligt, at turen har været både tiltrængt og fuld af oplevelser.
På sin Instagram deler Anne flere stemningsfulde billeder fra turen og sætter ord på den helt særlige betydning, ferien har haft. Rejsen gik blandt andet gennem Tokyo, Osaka, Hiroshima, Kyoto og nogle små øer, og dagene blev fyldt med varme, smagfulde retter og uforglemmelige oplevelser.
"Japan du har været magisk❤️ 23 dage gennem Tokyo, Osaka, Hiroshima, Kyoto & et par små øer. Varmt, velsmagende, vidunderligt & i selskab med mit yndlingsmenneske," skriver hun blandt andet.
Særligt rørende er den familiære kontekst: Camille er datter af Anne Hjernøe og hendes afdøde mand, forfatter og dramatiker Jens Folmer Jepsen, der gik bort i oktober sidste år.
Det er første sommer uden ham – og måske netop derfor har turen haft ekstra stor betydning for mor og datter.
Anne Hjernøe nævner også i opslaget, at både hun og Camille havde brug for at "stemple ud", og at rejsen gav dem et tiltrængt pusterum væk fra hverdagens travlhed og sorg.
Nu er de tilbage på dansk jord og ser frem til en sommer med venner, familie – og ikke mindst sol, jordbær og ærter.
Se de fine billeder fra mor-datter ferien her: