Altomkendte
Hilda vil gerne af med 'redningskransen' om maven: Takker 'Nej' til Kelds kække idé

Der var både grin og drillende kommentarer, da Keld og Hilda Heick afslørede deres fremtidsplaner. Parret var nemlig ikke helt enige.
Efter årtier på scenen nærmer Keld og Hilda Heick sig deres sidste koncert sammen – og dermed også en hverdag med mere tid til dem selv.
Men spørgsmålet er, hvordan den nye frihed skal bruges?
For selvom Hilda har klare planer, er Keld ikke helt med på dem. Om ikke andet har han i hvert fald et andet bud på hvordan tiden kan bruges.
Ikke helt enige
Da det populære ægtepar for nylig dukkede op til premieren på Verdensballetten på Sølyst, var stemningen kærlig og let, men også præget af et lille skænderi – på den humoristiske måde. Hilda kunne nemlig afsløre, at hun drømmer om at starte til dans, når de engang siger farvel til scenelyset.
"Jeg vil meget gerne gå til dans. Det er ren motion, og man bliver så godt humør af det", fortalte Hilda med et smil til BILLED-BLADET.
Men før hun fik talt færdig, afbrød Keld kækt: – Du skal da bare mere med til fodbold!
Der var grin i luften, men Hilda lod sig ikke slå ud.
Hun forklarede, at hun – som så mange andre – har bemærket, at alderen sætter sig lidt på kroppen. En lille “redningskrans” rundt om maven vil hun gerne af med, og den forsvinder ikke, som hun tørt konstaterede, ved at “gå til fodbold og kigge på andre, der bevæger sig.”
Parret er dog enige om én ting.
Denne ting skal prioriteres
De vil begge prioritere motion højere fremover. Hilda indrømmer, at fitness ofte er det første, der bliver sprunget over, når kalenderen er fyldt.
"Man tænker altid, det kan vente til næste uge, og så gør man det samme ugen efter. Det går ikke", fastslår hun.
Så selvom danseplanerne hænger lidt i luften, er det tydeligt, at parret vil bruge deres kommende frihed på at tage bedre vare på sig selv – på hver deres måde.