De kongelige
Det siger prinsesse Isabellas look om hende

Danmarks unge prinsesse er ikke bange for at sætte sit helt eget præg på kongelig stil.
Fra offentlige optrædener til officielle portrætter har prinsesse Isabella vist, at hun tør tage chancer. Og det handler ikke kun om design og snit, men i høj grad om farverne, for hvor andre ville vælge diskretion, går Isabella den modsatte vej: Hun er glad for stærke og markante nuancer, der ikke går i ét med tapetet.
Det forklarer Billedbladets kongehusekspert Marianne Singer, og pointerer, at prinsessen ”omfavner det med at være centrum og trives godt med det – og hun er bestemt ikke bange for pangfarver."
Her er farven, der skiller sig ud
Prinsesse Isabella er blevet set i mange kraftige farver, men især én farve ser ud til at have fundet vej til hende hjerte: den smukke orange. Den er med stor effekt dukket op flere gange i hendes outfits, hvor den sender et signal om, at hun tør stå ved, hvem hun er.
Det var da også en elegant orange kjole, prinsessen bar sine officielle 18-års gallaportrætter, og stilvalget både overraskede og begejstrede. Det var dog ikke kun farven, der var bemærkelsesværdig. Også designerens navn vakte interesse.
Vildt designervalg
I stedet for at vælge en etableret, international modegigant, valgte prinsessen at støtte op om nyt dansk talent. Kjolen var nemlig designet af Carina Grønning – en upcoming stjerne på den danske modescene, der allerede har klædt flere kendisser på.
Det viser, at Isabella tør vælge det uventede, og at hun gør det med stil.