Følg os her

Film / TV

Vidste du det? Hemmeligheden bag ikonisk "Klovn"-scene med Thomas Helmig

Udgivet

d.

Frank Hvam Thomas Helmig
Foto: Jonas Vandall Ørtvig/Ritzau Scanpix

Én scene står som noget helt særligt i "Klovn"-universet – både tåkrummende og uforglemmelig. Nu løfter makkerparret sløret for, hvordan den blev til – eller rettere sagt, hvor lidt der faktisk var planlagt.

Casper Christensen og Frank Hvam er netop nu aktuelle med endnu en sæson af "Klovn", og det vækker minder om de utallige akavede og tåkrummende øjeblikke, som duoen har leveret gennem årene.

Blandt de mest mindeværdige scener topper én fra "Klovn – The Movie" listen. Ifølge Casper Christensen var det ikke bare uforglemmeligt – det var også den mest nervepirrende scene, de nogensinde har optaget.

LÆS OGSÅ  Rørende beslutning: Derfor har Casper Christensen skiftet dato for sin fødselsdag

I anledning af den tiende sæson af Klovn har Frank Hvam og Casper Christensen delt nye detaljer om tilblivelsen af scenen, der involverede både Smukfest og en helt særlig dansk musiker.

Sådan skriver BILLED-BLADET.

Stormede ind på smukfest

Tilbage i 2010 stormede Frank Hvam op på scenen under Thomas Helmigs koncert på Bøgescenerne – kun iført karakterens ikoniske hvide underbukser. Publikum, der dansede med til hittet 'Stupid Man', fik sig noget af et chok, da Frank greb mikrofonen og råbte efter sin fiktive nevø Bo midt i den propfyldte koncert.

Men det, seerne ikke vidste – og som først nu afsløres – er, at næsten ingen var blevet informeret om, hvad der skulle ske.

”Den eneste, der ved, at vi kommer, er Thomas Helmig selv,” fortæller Casper Christensen i et interview med TV 2 Echo. Ikke engang Helmigs band eller sikkerhedspersonale var blevet informeret på forhånd.

Det kunne være gået galt. For med tusindvis af mennesker, levende musik og en uanmeldt optræden på scenen, var risikoen reel.

”Vi aner ikke, om Frank vil blive tacklet eller smadret, så snart han træder derind,” siger Casper og antyder, at det bestemt ikke var uden nerver, at de gennemførte stuntet.

(Artiklen forsætter efter billedet)

Frank Hvam Og Casper Christensen I klovnklovn
Frank Frank Hvam og Casper Casper Christensen i Klovn 9 fra 2022 Foto Per ArnesenTV 2

Scenen endte dog uden dramatik – i hvert fald bag kulisserne. Frank blev eskorteret væk af to vagter, men det vides stadig ikke, om det var en del af showet eller ægte sikkerhed, der greb ind.

Uanset hvad, er scenen i dag en del af Klovn-historien – og nu også med en vild anekdote i bagagen.

Som journalist på 'Alt om kendte' dækker jeg alt det, du ikke vil gå glip af – fra de nyeste kendissladder og store øjeblikke i tv-verdenen til spændende nyt fra kongehuset. Med en skarp (digital)pen og øje for detaljen formidler jeg historier, der både underholder og informerer.

Annonce