Musik
Gjorde han virkelig det? Verdensstjerne i chok-episode
Indbyggerne i Los Angeles fik sig noget af et chok, da superstjernen pludselig dukkede op i undertøj på gaden.
Det blev en dramatisk nat i Los Angeles, da politiet klokken 05.30 lokal tid måtte rykke ud til en usædvanlig situation. Midt på gaden befandt sig ingen ringere end superstjernen Lil Nas X iført intet andet end undertøj.
Flere borgere havde ringet til politiet og advaret om en mand, der skabte uro i kvarteret. Da betjentene nåede frem, tog episoden en uventet drejning. Ifølge BBC angreb den berømte rapper dem, hvilket resulterede i, at han hurtigt blev lagt i håndjern.
En karriere i frit fald
Efter anholdelsen blev stjernen kørt på hospitalet for at blive undersøgt for, om en overdosis kunne være årsagen til hans mærkelige opførsel. Det er endnu ikke blevet oplyst, hvad konsekvenserne bliver for den 26-årige rimsmed.
Lil Nas X, der for alvor brød igennem med superhittet Old Town Road, har sidenhen cementeret sin status som en af tidens mest banebrydende musikere. Han står blandt andet bag det kontroversielle hit Montero og har to Grammy-priser stående på hylden.