Film / TV
Femia har fundet sin egen vej til ro
Hun vandt danskernes hjerter i Hotel Romantik, og nu afslører Femia, hvordan hun har fundet opskriften på et liv i balance.
Hun charmerede hele Danmark, da hun som den livlige og dronning på jagt efter kærligheden trådte ind i DR’s populære datingprogram Hotel Romantik.
I dag, som 62-årig, har hun ikke blot oplevet tv-eventyr, men også fundet sine egne særlige ritualer, der holder både krop og sind i balance.
Nætter med meditation
Femia er en stærk kvinde, og det var tydeligt i Hotel Romantik, at hun ikke gik på kompromis med sit eget ståsted. Det har inspireret mange efterfølgende og gjort hende til en rollemodel for både ældre og yngre.
En af måderne Femia har fundet ind til sin kerne på, er ved at meditere. Til Heartbeats fortæller hun, atspiritualitet spiller en vigtig rolle i hendes hverdag, og at hun ofte vågner af sig selv om natten for at bruge de stille timer på fordybelse: ”Jeg mediterer for alvor,” understreger hun.
Fiskeri som terapi
Det er ikke kun i de sene nattetimer, at Femia skaber balance i hverdagen. Hun er også en ivrig lystfisker, som finder glæde og ro ved vandet med fiskestangen i hånden. For hende er fiskeriet en øvelse i tålmodighed, hvor hun som belønning får en praktisk gevinst, hvis der er bid:
”Fiskeri tager bare den tid, det tager, og det styrker min tålmodighed at være i den proces,” siger hun i interviewet med Heartbeats.
Derfor er lystfiskerliver heller ikke kun en fritidsinteresse for Femia – det er blevet en livsstil. Hun spiser store mængder fisk og nyder, at det både er sundt og økonomisk i en tid med stigende kødpriser. I stedet for at købe ind i supermarkedet kan hun nyde at spise de fisk, hun selv har hevet i land.
En kvinde i balance
For Femia er det afgørende, at dagen starter med musik. Hver morgen finder hun ro i tonerne fra pigekoret, der fortolker sange fra højskolesangbogen. Det er blevet en tradition, der giver hende en følelse af harmoni, inden hun kaster sig ud i dagens gøremål.
Femia har vist, at hun både kan være midtpunkt på tv og finde styrken i det stille. Hun lever et liv fyldt med humor, natur og musik, og hun er ikke bange for at dele, hvordan små ritualer kan blive til store kilder til ro.