Politik
Trump under lup: Nye billeder får spekulationerne til at eksplodere
Nye billeder af Donald Trump har igen sat gang i rygter og spekulationer om præsidentens helbred. Denne gang er det hans hånd, der stjæler rampelyset.
Han er en af verdens mest omtalte mænd og alt, hvad han gør, bliver vendt og drejet, for som leder af USA lever Trump med, at kameraer konstant er rettet mod ham.
Hvert et skridt, hvert et ord og hver en gestus analyseres, ikke mindst fordi han nærmer sig sin 80-års fødselsdag. Netop alderen betyder, at hans helbred ofte er genstand for debat på samme måde, som vi tidligere så med Joe Biden, hvor et snublende øjeblik kunne skabe internationale overskrifter.
At Trump selv har gjort et nummer ud af at sætte spørgsmålstegn ved Bidens helbred, gør kun interessen for hans eget endnu større. Selvom han gerne selv maler billedet af sin egen styrke og vitalitet, kan han ikke altid styre, hvilke detaljer der ender med at tiltrække sig opmærksomhed.
Nye billeder vækker opsigt
De seneste måneder har kameraerne gentagne gange fanget en misfarvning på præsidentens hånd, men nu har nye billeder sat ekstra gang i snakken. Ifølge Daily Beast ser det ud, som om Trump “desperat” forsøger at skjule sin hånd.
Det amerikanske medie rapporterer, at hans højre hånd var dækket af makeup under et nyligt arrangement, men at farven tydeligt ikke matchede resten af huden. Det skal angiveligt have ført til et lettere akavet pressemøde, hvor Trump forsøgte at holde hånden uden for synsfeltet.
Hånet på internettet
Præsidenten selv har ikke kommenteret på historien, og Det Hvide Hus har indtil videre kun rost Trumps helbred. Derfor er der ingen, der endnu ved, hvad årsagen til misfarvningerne på hånden skyldes.
På internettet laver man allerede jokes med hånden, der både kan være tegn på helbredsproblemer eller blot være et billede fanget i det forkerte øjeblik, for når det gælder Donald Trump, bliver selv de mindste detaljer til store overskrifter.