Følg os her

Kendte

Lene Beier om stor beslutning: "Det kan man ikke tage let på"

Udgivet

d.

Lene Beier
Lene Beier var vært for sidste års sæson af 'Landmand søger kærlighed'. Foto: Anders Brohus/TV 2

Nu sætter Lene Beier flere ord på den store beslutning.

Tidligere i år meddelte Lene Beier, at hun ikke ville være at finde på skærmen, når Landmand søger kærlighed til august vendte tilbage med en ny sæson.

"Efter 11 fantastiske sæsoner, hvor jeg har haft æren af at være vært på “Landmand søger kærlighed” er tiden kommet til at sige farvel," lød det dengang i et opslag på Instagram fra Lene Beier.

LÆS OGSÅ  Stort tillykke: Lene Beier deler nyt fra privatlivet

I kommentarfeltet væltede det ind med beskeder og der var ingen tvivl om, at Lene ville blive særdeles savnet.

Da programmet for en lille måned siden havde premiere, var det i stedet med Sofie Martinusen som vært. Programmets seere har dog - trods savnet til Lene - taget varmt imod Bachelorette-stjernen, der nu har kastet sig ud i sin første værtsrolle. Det kan du læse mere om HER.

'Det er folks liv'

Da Lene Beier i januar annoncerede sin tilbagetræden som vært, beskrev hun også hvorfor:

"Jeg har valgt at sige farvel nu, fordi programmet kræver og fortjener min fulde opmærksomhed – og det kan jeg desværre ikke give lige nu. Som I ved, så har jeg taget hul på et nyt kapitel her i Østrig - og jeg kan ikke rejse til Danmark i to måneder allerede nu her til maj, hvor optagelserne begynder," forklarede hun i opslaget på Instagram.

I podcasten Marcus og realitypanelet sætter Lene Beier nu endnu flere ord på, hvorfor hun følte, at det var nu hun skulle stoppe som vært. Det skriver Alt.dk.

"Landmand søger kærlighed" kræver, at man kan være der hundrede procent. Det skal man være som vært, fordi det kræver det. Det er rigtige mennesker, og det er deres rigtige liv, så det kan man ikke tage let på," forklarer Lene Beier og tilføjer, at det så er bedre at give stafetten videre.

Sarah er chefredaktør på Altomkendte.dk og hun har +5 års erfaring som journalist på nyhedsmedier. De seneste to år har Sarah særligt arbejdet med nyheder om underholdning, kendte og kongehuset, hvor hun senest har skrevet for Hollywood.dk. Hvis du vil vide det seneste indenfor gossipverdenen eller de royale huse rundt omkring i verden, så læn dig trygt tilbage og læs med når Sarah folder sig ud.

Annonce