Følg os her

Altomkendte

Dronning Marys personlige sorg: Her er hendes rørende ord

Udgivet

d.

Dronning Mary
Foto: Shutterstock

Dronning Mary satte alvorlige ord på livets svære sider, da hun deltog i markeringen af Det Nationale Sorgcenters 25-års jubilæum.

Den danske dronning har selv erfaret, hvordan sorgen kan ramme hårdt. Hun var kun 25 år, da hendes mor, Henrietta Clark Donaldson, døde efter komplikationer i forbindelse med en hjerteoperation.

Mary har flere gange tidligere talt åbent om sorg, og til jubilæet gjorde hun det igen – denne gang i en meget personlig tale, der rørte både gæster og medarbejdere.

LÆS OGSÅ  Fik dødsdom fra lægen: Her er dronning Elizabeths fire ord

Det skriver BILLED-BLADET.

Hun indledte med at citere den afdøde præst og forfatter Johannes Møllehave: “Sorg er en uundværlig del af kærligheden. Man kan ikke elske et menneske og så sige: ‘Det gør ikke noget, du ikke længere er her.’ Sorgen er kærlighedens pris.”

Og hun fortsatte med endnu et citat fra Møllehave: “Kærligheden er sorgen værd.”

Smerten forsvinder ikke

I sin tale slog dronningen fast, at enhver, der har mistet, ved, at smerten ikke bare forsvinder. Hun fortalte, at man lærer at leve med tomrummet, og at tiden kan give plads til taknemmelighed over de øjeblikke, man trods alt fik sammen.

Mary forklarede, at minderne kan give en følelse af nærvær, som om de afdøde “lige hilser på”. For hende handler det om at bære de elskede med sig – ved at huske, tale om dem og fortsætte traditioner, man har delt.

Dronningen fortalte også, hvordan hun selv finder ro i naturen. Her føler hun en særlig forbindelse, når hun er under åben himmel.

Hun henviste til forskning, der viser, at naturen har en beroligende effekt på kroppen og kan mindske stress – og netop derfor glæder hun sig over, at Det Nationale Sorgcenter nu inddrager naturen aktivt i arbejdet med efterladte.

Som et eksempel fremhævede hun "Hjerterummet", et nyt sted ved centret, hvor naturen spiller hovedrollen, og hvor mennesker kan finde et stille øjeblik til at mindes.

Det var en tale, der mindede alle tilhørere om, at dronning Mary ikke blot er landets repræsentant, men også et menneske, der selv har mærket sorgens tyngde. Og netop derfor kunne hun sætte ord på noget, som mange danskere kan spejle sig i.

Sarah er chefredaktør på Altomkendte.dk og hun har +5 års erfaring som journalist på nyhedsmedier. De seneste to år har Sarah særligt arbejdet med nyheder om underholdning, kendte og kongehuset, hvor hun senest har skrevet for Hollywood.dk. Hvis du vil vide det seneste indenfor gossipverdenen eller de royale huse rundt omkring i verden, så læn dig trygt tilbage og læs med når Sarah folder sig ud.

Annonce