Følg os her

De kongelige

Majestæterne på tur: Mary og Margrethes særlige dag

Udgivet

d.

Dronning Mary Og Dronning Margrethe Besøger Geocenter Møns Klint Dronning Margrethe Dronning Mary
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Der var både kongelig glans og stor naturhistorie i fokus, da Hendes Majestæt Dronningen og Hendes Majestæt Dronning Margrethe i dag lagde vejen forbi Møns Klint – Danmarks nyeste UNESCO verdensarvssted.

De to majestæter besøgte GeoCenter Møns Klint og udstillingen “Alt er forbundet – Biodiversiteten på Høje Møn”.

Om oplevelsen skrev Kongehuset selv i et opslag på Instagram: “Møns Klint udgør et enestående istidslandskab og nyt UNESCO verdensarvssted, og i dag besøgte Hendes Majestæt Dronningen og Hendes Majestæt Dronning Margrethe sammen GeoCenter Møns Klint og udstillingen ‘Alt er forbundet – Biodiversiteten på Høje Møn.’”

LÆS OGSÅ  Vækker røre i udlandet: Video af dronning Mary og australsk svømmer sår tvivl – hvem holder hun egentlig med?

Udstillingen er en del af EU-projektet LIFE Orchids, som arbejder for at bevare sjældne arter og styrke naturen på Høje Møn. Som en del af besøget deltog dronningerne i en guidet tur til projektområdet ved Stengården overdrev.

Dronning Mary i arbejde

Her fik de en præsentation af projektets arbejde – og dronning Mary gav selv en hånd med ved at plante merian, en vigtig værtsplante for den truede sortplettede blåfugl.

Dronning Margrethe har gennem mange år haft en særlig rolle som protektor for GeoCenter Møns Klint, der formidler områdets geologi, naturhistorie og rige biodiversitet.

At netop Møns Klint i sommer blev optaget på UNESCOs verdensarvsliste, blev markeret med stolthed. Den 13. juli 2025 blev klinten officielt anerkendt for sin enestående natur og historie – og nu har både Margrethe og Mary været med til at fejre den milepæl.

Herunder kan du se hele opslaget fra Kongehuset:

Sarah er chefredaktør på Altomkendte.dk og hun har +5 års erfaring som journalist på nyhedsmedier. De seneste to år har Sarah særligt arbejdet med nyheder om underholdning, kendte og kongehuset, hvor hun senest har skrevet for Hollywood.dk. Hvis du vil vide det seneste indenfor gossipverdenen eller de royale huse rundt omkring i verden, så læn dig trygt tilbage og læs med når Sarah folder sig ud.

Annonce