Følg os her

De kongelige

Efter heftig debat: Nu bryder kronprins Haakon tavsheden

Udgivet

d.

Kronprinsparet På Fylkestur I Hallingdal Kronprins Haakon Kronprinsesse Mette marit
Foto: Ole Berg-Rusten/NTB/Ritzau Scanpix

Nu bryder kronprins Haakon tavsheden.

Den seneste uges tid har en ny Netflix-dokumentar om prinsesse Märtha Louise og hendes mand, Durek Verrett, skabt voldsom debat i Norge. Kritikken har især gået på, at aftaler med kongehuset ikke blev overholdt.

Nu blander kronprins Haakon sig for første gang i sagen.

LÆS OGSÅ  Nye detaljer om kronprinsparret: Så mange ansatte har kronprins Haakon og kronprinsesse Mette-Marit i privaten

Under et besøg i Hallingdal tirsdag blev kronprinsen mødt af norske medier, blandt andet SE & HØR, og spurgt direkte til sin mening om dokumentaren.

"Jeg synes, jeg skal afstå fra at bedømme den, men jeg synes desværre ikke, at der skelnes godt nok mellem kongehusets aktiviteter og projektet og den kommercielle side af prinsesse Märtha Louise og Durek Verretts aktiviteter," siger han.

Måtte ikke bruge sin titel

Med andre ord peger han på, at aftalerne mellem prinsessen og familien ikke er blevet overholdt.

Tilbage i 2022 indgik Märtha Louise en klar aftale med kong Harald og resten af kongefamilien: Hun måtte ikke bruge sin prinsessetitel i kommercielle sammenhænge. Netop dét sker dog flere gange i dokumentaren, hvor hendes titel bliver nævnt.

Derudover blev det på forhånd understreget, at de øvrige familiemedlemmer ikke ønskede at blive en del af optagelserne. Det gjaldt især under prinsesse Märtha Louise og Durek Verretts bryllup sidste år. Alligevel dukkede et klip af kronprins Haakon op kort før premieren. Efter pres fra slottet blev optagelsen senere fjernet.

Dokumentaren, der bærer titlen Rebel Royals: An Unlikely Love Story, har sat gang i en heftig debat i Norge. Kritikere mener, at Märtha Louise og Durek bevidst spiller på hendes kongelige status, selvom det netop var dét, kongefamilien ville undgå.

At kronprins Haakon nu selv tager bladet fra munden, understreger alvoren i sagen – og viser samtidig, at spændingerne i familien langt fra er løst.

Sarah er chefredaktør på Altomkendte.dk og hun har +5 års erfaring som journalist på nyhedsmedier. De seneste to år har Sarah særligt arbejdet med nyheder om underholdning, kendte og kongehuset, hvor hun senest har skrevet for Hollywood.dk. Hvis du vil vide det seneste indenfor gossipverdenen eller de royale huse rundt omkring i verden, så læn dig trygt tilbage og læs med når Sarah folder sig ud.

Annonce