Følg os her

Kendte

Nyt kapitel for Silas Holst: Indtager helt ny rolle

Udgivet

d.

Silas Holst
Foto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix

Musicalselskabet One & Only Musicals får ny direktion, mens grundlægger og Executive Producer Jesper Winge Leisner trækker sig fra den daglige drift.

Der sker store forandringer i et af Danmarks mest succesfulde teaterselskaber. Efter 20 år på toppen er One & Only Musicals klar til et nyt kapitel – og i spidsen står nu musicalstjernen Silas Holst og marketingdirektør Laura Elmøe, der tilsammen skal udgøre den nye ledelse.

Sådan oplyses det i en pressemeddelelse fra HAVE Kommunikation.

LÆS OGSÅ  Silas Holst står bag stjernespækket spillefilm: Inspireret af sin barndom

For Silas Holst betyder det, at han rykker endnu tættere på maskinrummet. Efter et halvt år som Executive Producer er han nu udnævnt til Kreativ Direktør, hvor han får ansvar for alt fra repertoire og casting til de kreative hold bag forestillingerne. Ved sin side får han Laura Elmøe, der indtræder som direktør med ansvaret for økonomi, billetsalg, kontrakter og den daglige drift.

Silas
Foto Miklos Szabo

Fra scenestjerne til direktør

De to afløser Rikke Lange, som efter otte år takker af som direktør. Samtidig trækker selskabets grundlægger Jesper Winge Leisner sig fra den daglige ledelse, men han lover fortsat at følge udviklingen fra sidelinjen.

I en afskedserklæring siger han:
"Jeg vil først og fremmest sende en varm tak til Rikke Lange for otte år hos os, hvor hun ikke mindst under den lange udfordrende Corona-lukning gjorde en kæmpe forskel. Dernæst vil jeg sige, at tiden er kommet til, at jeg træder tilbage og overlader roret til den nye generation... For One & Only Musicals repræsenterer Silas Holst og Laura Elmøe netop den fornyelse."

Silas Holst og Laura Elmøe er ikke i tvivl om, at de har noget at leve op til, men de ser samtidig store muligheder i at bygge videre på selskabets stolte traditioner:
"Vi har en ambition om, at One & Only Musicals skal servere teateroplevelser i øjenhøjde med publikum og fortsat skal være blandt de førende musicalproducenter i Norden. Og vi tror på, at vi med nye teaterformater, samarbejdskonstellationer og måder at tænke forestillinger på, fortsat vil kunne præsentere relevant musicalteater for hele Danmark.

Silas Holst er kendt som en af landets største musicalnavne og har i årevis stået i front på scenen i kæmpesucceser som Grease, Dirty Dancing, Moulin Rouge! og Den Skaldede Frisør. Han har de senere år også haft flere kreative roller bag scenen – blandt andet som koreograf på Fame The Musical.

Laura Elmøe har siden 2022 sat sit præg på selskabets profil, først som marketingdirektør og nu som en del af den øverste ledelse. Hun har tidligere arbejdet for både Danske Spil og Københavns Erhvervsakademi samt været med til at etablere musikplatformen bandspot.dk.

Det nye makkerpar får deres ilddåb allerede til februar, hvor de står bag jubilæumsudgaven af Den eneste ene – The Musical i en helt ny opsætning.

Sarah er chefredaktør på Altomkendte.dk og hun har +5 års erfaring som journalist på nyhedsmedier. De seneste to år har Sarah særligt arbejdet med nyheder om underholdning, kendte og kongehuset, hvor hun senest har skrevet for Hollywood.dk. Hvis du vil vide det seneste indenfor gossipverdenen eller de royale huse rundt omkring i verden, så læn dig trygt tilbage og læs med når Sarah folder sig ud.

Annonce