Følg os her

Kendte

Overraskende syn: Janni og Karsten fanget i hyggestund

Udgivet

d.

Janni Ree Karsten Ree
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Det seneste år har dramaet mellem Janni og Karsten Ree fyldt forsiderne. Der har været hårde ord, politianmeldelser og retssager – og det tidligere ægtepar har ikke lagt skjul på, at de var dybt uenige om stort set alt i forbindelse med deres skilsmisse.

I august sidste år bekræftede de, at ægteskabet var forbi, og siden fulgte en storm af konflikter. Janni anmeldte Karsten for både fysisk, psykisk og økonomisk vold, mens han svarede igen ved at politianmelde hende for ulovlig kopiering af hans telefon og afpresning. Senere rullede næste sag ind i retten, da Karsten kæmpede for at få fjernet Jannis bog Evig Diva fra hylderne. Dommen lød, at visse dele måtte censureres, og derfor udkom en omskrevet version.

LÆS OGSÅ  Populær TV 2-vært afslører: Lever med frygt og trusler

Heller ikke i pressen var tonen mildere. Janni har åbent kaldt Karstens sønner for “forfærdelige fra dag ét”.

Men lørdag eftermiddag fik danskerne et helt andet syn på det kendte ekspar. Midt i solskinnet blev Janni og Karsten spottet siddende side om side på en bænk ved Rungsted Havn – og her så de ud til både at snakke og grine sammen.

Ingen grund til teorier

Rygterne begyndte hurtigt at sprede sig, men til Ekstra Bladet har Janni selv sat ord på, hvad der egentlig skete. Hun fortæller, at de to mødtes helt tilfældigt i en butik og derefter satte sig ud i solen for at få renset luften.

Ifølge Janni var det noget, der nærmest føltes skæbnebestemt:
“Universet sørgede for en forsoning,” siger hun og tilføjer:
"To mennesker, der har været sammen i mange år, mødtes tilfældigt og faldt i dyb snak. Uanset, hvad der er sket det sidste år, er vi stadig to mennesker, som har en fortid sammen og holder af hinanden."

Hun understreger samtidig, at der ikke er grund til vilde spekulationer: Nu har hun forklaret situationen, og dermed er der ikke mere at gætte på.

Mens hun og Karsten nu tilsyneladende har lagt konflikterne lidt på hylden, er Janni i dag lykkeligt forelsket i advokaten Jeppe Stokholm. De mødte hinanden sidste sommer, mens Jeppe stadig boede i Schweiz. I begyndelsen pendlede de mellem landene, men kærligheden voksede hurtigt – og i dag er de flyttet sammen i København.

Sarah er chefredaktør på Altomkendte.dk og hun har +5 års erfaring som journalist på nyhedsmedier. De seneste to år har Sarah særligt arbejdet med nyheder om underholdning, kendte og kongehuset, hvor hun senest har skrevet for Hollywood.dk. Hvis du vil vide det seneste indenfor gossipverdenen eller de royale huse rundt omkring i verden, så læn dig trygt tilbage og læs med når Sarah folder sig ud.

Annonce