Musik
Tina Dickow fejrer 25 år på scenen: Kom med til eksklusiv koncert
I 2026 kan en af Danmarks mest elskede sangskrivere fejre en særlig milepæl: Det er 25 år siden, Tina Dickow udgav sit debutalbum Fuel.
Det markeres med en helt unik aften i Royal Arena den 17. april 2026 – den eneste koncert Tina Dickow giver i Danmark det år.
“I april er det 25 år siden, mit debutalbum Fuel udkom, og de 25 vilde år har jeg lyst til at fejre med én stor koncert – sammen med jer! Mange af os er blevet voksne sammen i løbet af de år, og vi skal tegne de store linjer med sangene og genhøre de største og de første. Når vi ses igen, skal vi røre hinanden!” — Tina Dickow
Et musikalsk ikon
Publikum kan se frem til en karriereomspændende koncert, hvor Tina Dickow sammen med sit band dykker ned i det imponerende sangkatalog, der gennem et kvart århundrede har gjort hende til et musikalsk ikon – både herhjemme og internationalt.
Med sin karakteristiske stemme, nærværende tekster og stærke melodier lover Tina Dickow en aften, hvor både de store hits og de stille øjeblikke får plads – en koncert fyldt med nostalgi, nærvær og magi.
2026 bliver samtidig et travlt år for Tina Dickow, som også vender tilbage til de danske tv-skærme i den kommende sæson af Toppen af Poppen. Jubilæumskoncerten i Royal Arena bliver dermed den naturlige kulmination på et år i fuldt flor for den populære artist.
I 24/25 har Tina Dickow og Helgi Jónsson gæstet otte europæiske hovedstæder og spillet for fulde huse i 10 af Danmarks smukkeste koncerthuse – herunder fire udsolgte aftener i Operaen og på Det Kongelige Teater.
TINA DICKOW – 25 ÅR PÅ SCENEN
Royal Arena, København
17. april 2026
Billetsalget starter mandag den 20. oktober kl. 10.00