Følg os her

Kendte

Presset Hilda Heick: Måtte ty til piller og sprøjter

Udgivet

d.

Keld Og Hilda1
Foto: Presse-fotos.dk

I 2020 havde danserne fornøjelsen af Hilda Heick på dansegulvet i Vild med dans. Det var dog ikke uden omkostninger for dansktopsangerinden, der måtte have hjælp til kroppen undervejs.

Hilda dansede med Michael Olesen, som hun gennem træningen fik et tæt bånd til. Faktisk har hun tidligere beskrevet ham, som 'den søn hun aldrig fik'.

De to dansede sig omtrent halvvejs og måtte se sig ude efter seks programmer.

LÆS OGSÅ  Thomas Evers Poulsen sætter ord på svær tid: Kroppen kunne ikke tåle det

Det var dog langt fra en dans på roser, for den folkekære dansktopsangerinde. Den intensive dansetræning tog nemlig hårdt på hende. Det fortæller hun i BILLED-BLADETs podcast En sidste dans.

Hilda Heick, der dengang var 74-år, måtte derfor flere gange tage turen forbi en mand i Farum, som deltagerne blev sendt forbi, når kroppen værkede allermest.

Her stod Bjarne nemlig klar med alverdens midler.

Måtte bedøves hos Bjarne

"Et par gange måtte man op hos ham Bjarne deroppe i Farum og få mærkelige piller," fortæller Hilda, der tilføjer, at han både kunne byde på indsprøjtninger og piller, til den slidte krop efter de mange timer i træningslokalet.

Hilda afslører også, at hun undervejs måtte tage imod både blokader og lokalbedøvelse, når det stod allerværst til.

Efter den igangværende sæson takker Vild med dans af. Så har programmet rullet over skærmen med 22. sæsoner. Hilda sidder derfor tungt på titlen som den ældste deltager gennem programmets historie - og den titel kommer hun altså til at beholde.

Det er dog langt fra uvant for Hilda at stå på scenen, det har hun gjort med sin mand, Keld Heick, i snart 45 år. Til næste år markerer de deres 45-års jubilæum og sætter samtidig et smukt punktum for karrieren.

Parrets sidste koncert bliver den 6. februar, præcis 45 efter de stod på scenen til første optræden.

Sarah er chefredaktør på Altomkendte.dk og hun har +5 års erfaring som journalist på nyhedsmedier. De seneste to år har Sarah særligt arbejdet med nyheder om underholdning, kendte og kongehuset, hvor hun senest har skrevet for Hollywood.dk. Hvis du vil vide det seneste indenfor gossipverdenen eller de royale huse rundt omkring i verden, så læn dig trygt tilbage og læs med når Sarah folder sig ud.

Annonce