Dronning Anne-Marie: Familie i græsk lovstrid

Et efternavn med rødder i kongelig historie har udløst en juridisk strid, der stiller spørgsmål ved, hvor traditionen ender og demokratiet begynder.

Dronning Anne-Maries børn og børnebørn, er nu centrum for en sag, der trækker ud mens hoffet tier.

Det skulle have været en formel formalitet. I december meddelte den tidligere græske kongefamilie, at de efter 30 år, igen havde fået deres græske statsborgerskab.

Men den glædelige nyhed blev hurtigt forvandlet til en juridisk hovedpine, da en græsk professor satte spørgsmålstegn ved grundlaget for afgørelsen.

Stridens kerne er familiens nye efternavn, de Grece, som betyder af Grækenland. Ifølge professor Panagiotis Lazaratos, er navnet i strid med den græske forfatning, fordi det kan tolkes som en adelstitel – noget, der er forbudt i landet.

Han har derfor krævet, at statsborgerskabet annulleres for ti medlemmer af familien, heriblandt dronning Anne-Maries børn Pavlos, Nikolaos og Alexia.

Det skriver BILLED BLADET

Når et navn bliver en sag for staten

Professoren indgav sin begæring i foråret, og sagen blev taget op i det græske statsråd i juni, hvor også familiens juridiske repræsentant, Constantinos Lidorikis, deltog. En afgørelse var ventet kort efter, men flere måneder senere er der fortsat intet nyt.

Det officielle kommunikationskontor for den tidligere kongefamilie bekræfter, at sagen stadig er uafsluttet – men ønsker ikke at kommentere.

"Vi udtaler os ikke om verserende sager," lyder den korte besked fra hoffet.

Sagen viser, hvordan noget så enkelt som et navn kan antænde en større debat om arv, identitet og national tilhørsforhold.

For mens familien de Grece ser navnet som et symbol på deres rødder, ser kritikere det som en genindførsel af kongelige privilegier, som Grækenland for længst har lagt bag sig.

Dronning Anne-Marie, har ikke selv ansøgt om græsk statsborgerskab, og hun er derfor ikke direkte berørt.

Men som tidligere dronning af landet følger hun naturligt sagen tæt – en sag, der i dag står som et spejl på det evige spændingsfelt mellem fortidens monarkier og nutidens republikker.