Følg os her

Kendte

Slut med Cozy: Julie Zangenbergs firma går konkurs for anden gang

Udgivet

d.

Julie Zangenberg
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Efter ni år med ambitioner, hårdt arbejde og flere forsøg på at vende udviklingen er det nu endegyldigt slut for Julie Zangenbergs tøjbrand Cozy. Den danske skuespiller kalder det selv “enormt trist”.

Drømmen om Cozy, startede som et passioneret projekt og et brand, der skulle forene komfort, kvalitet og kvindekraft.

Men efter flere års kamp med både økonomiske udfordringer, coronanedlukninger og en ødelæggende vandskade i 2024, er det nu slut.

LÆS OGSÅ  Julie Zangenberg med overraskende melding: Det er slut

Sø- og Handelsretten har afsagt konkursdekret over Cozy den 22. oktober 2025. Det er anden gang, virksomheden går konkurs, og denne gang er det endegyldigt.

Efter Julie og Cozy-holdet har kæmpet alt, hvad de kunne i ni år for at få Cozy til at lykkes, kastes nu håndklædet i ringen,” lyder det i en udtalelse fra hendes presseansvarlige Elisa Lykke.

Det skriver SE OG HØR

“Jeg er enormt ked af det”

Selv fortæller Julie Zangenberg, at beslutningen gør ondt, men at hun har valgt at se fremad:

“Jeg er så enormt ked af dette selv og tager al læring med mig. Jeg fokuserer lige nu på den sidste del af nedlukningen og passer på min familie og nyfødte søn,” siger hun.

Trods et stærkt hold bag sig, med blandt andre Medina og Birgit Aaby i ejerkredsen, lykkedes det aldrig at vende udviklingen.

Cozy tabte i 2024 omkring 1,3 millioner kroner og havde en negativ egenkapital på knap 1,5 millioner.

En svær, men modig afslutning

Julie Zangenberg har flere gange vist, at hun tør starte forfra.

Hun genkøbte Cozy, efter den første konkurs i 2022 og forsøgte med nyt ejerskab og nye investeringer, at give mærket liv igen. Men da virksomheden ikke kunne reddes, valgte hun selv at lukke kapitlet.

Med to små børn og en genoptaget skuespilkarriere, vender Zangenberg nu blikket mod fremtiden.

For selvom Cozy-eventyret endte med konkurs, står hun tilbage med ni års erfaring, styrke og en ny begyndelse på den anden side.

Annonce